Twitter 20230510

Det var pixlerne, der gjorde det

Anmeldelse af “Murder by Pixel: Crime and Responsibility in the Digital Darkness” (gratis), af S. L. Huang.

Clarkesworld

Skitse: 29-årige Mariah er i fængsel og bliver interviewet af en journalist, der er ved at skrive den artikel, du læser. Komplet med links til andre interessante artikler. Spørgsmålet er, om hun kender noget til Sylvie, en person, der bl.a. har sendt 300.000 beskeder til Ron, der til sidst begik selvmord.

Er det science fiction? Jeps. Foregår dog i nutiden.

Temaer: Computere. Fordi forbindelsen er muligvis, at Sylvie er et program, Mariah har skrevet. I så fald er der sket en slags gennembrud i kunstig intelligens. – Jeg opdagede ikke nogen fejl i, hvordan den virkelige verdens computere blev beskrevet. 👍🏻

Så er der også etikken i det hele. Hvis et program, udviklet til at screene ansøgere, er racistisk, hvem har så skylden, om nogen? Hvis et program kan drive folk til selvmord, er det så programmørens skyld? Og kan loven rumme det; er det en forbrydelse?

Er det godt? Ja! Computere og etik. Mere, tak. ***

2 hænder, svøbt i guld

Anmeldelse af “Two Hands, Wrapped in Gold” (gratis), af S. B. Divya.

uncanny

Skitse: Et sted i Indien eller deromkring bliver en lille dreng født. Forældrene opdager hurtigt, at Rams hænder forvandler ting til guld. Mor improviserer handsker, og der bliver også konstrueret en forbandelse, der skal sikre, at Ram ikke vil blive misbrugt. Og så bliver familien en slags nomader, så det her med guldet ikke skal blive opdaget. Via hestevogn finder de vej til Salzburg.

Er det science fiction? Nej. Fantasy.

Temaer: Det fylder rigtigt meget, at grådige/naboer gør livet svært for Ram. Men der er også elementer af et normalt liv. Lille Ram vil godt have en legekammerat. Lidt større Ram vil godt have en kone.

Der gik forfærdeligt længe, før jeg opdagede, at det her er en omskrivning af en gammel historie.

Er det godt? Den fungerer rigtig godt. ***

Twitter 20230508

Gud vil helst være dus

Anmeldelse af “If You Find Yourself Speaking to God, Address God with the Informal You” (gratis), af John Chu.

uncanny

Skitse: Et sted i byen er der en fyr, der kan flyve og løfte et klaver. Et andet sted er der en fyr med muskler i et fitnesscenter.

Er det science fiction? Det er det vel. I hvert fald deromkring.

Temaer: Hvordan er det at være en superhelt, der også har en hemmelig identitet? Hvordan hænger det sammen, at man er stærk og at man kan flyve? (Undertoner af Supermand her.) Kan man gøre en forskel, redde de svage, beskytte de undertrykte? (Og er der ikke nogen af de der hændelser, der er stærkt inspireret af virkeligheden?)

Hvordan er det at være asiat? Og det er ikke den eneste minoritet, man tilhører.

Er det godt? Jeg kan jo altid godt lide, at der bliver slået et slag for retfærdighed og lighed. Jeg kan også godt lide kærlighed, blidhed, et kram. Det gør ikke noget, at der bliver kommenteret på virkeligheden. ***

Twitter 20230506

Twitter 20230504

Algoritmer gør livet bedre

Jeg kom til at læse “Better Living Through Algorithms”, Naomi Kritzer. Og jeg kom til at tænke, her har vi endnu et bud på et quick fix! Spoilers.

En app breder sig stille og roligt. Brugerne er rigtig glade for den. Og umiddelbart kan den også noget godt. Målet er at gøre folk lykkeligere.

Fortælleren vil gerne blive bedre til at male og tegne. App’en kan skubbe på. Måske skulle du øve dig lidt om morgenen, i stedet for at glo på Twitter? Måske skulle du tage bussen i stedet for bilen, og så kan du spare penge og derfor få råd til pensler og maling?

Umiddelbart er det her godt. Brugerne får det faktisk bedre. Det er rart at have et forum, hvor nogen roser en for ens første akvarel-billede. For den sags skyld er det også rart at hjælpe hinanden. At man ringer til en anden med morgenvækning, når mobilens ding ikke helt er nok.

Der viser sig et par problemer. Det ene er, at andre mennesker kommer ret langt ind i ens privatliv. Gode råd om påklædning kommer fra et andet menneske, der faktisk har set ens klædeskab. Det andet er, at firmaer finder ud af at bruge systemet til at finde kunder.

Var det bare en dårlig idé? Eller kan den her app repareres?