Anmeldelse af “Murder by Pixel: Crime and Responsibility in the Digital Darkness” (gratis), af S. L. Huang.
Skitse: 29-årige Mariah er i fængsel og bliver interviewet af en journalist, der er ved at skrive den artikel, du læser. Komplet med links til andre interessante artikler. Spørgsmålet er, om hun kender noget til Sylvie, en person, der bl.a. har sendt 300.000 beskeder til Ron, der til sidst begik selvmord.
Er det science fiction? Jeps. Foregår dog i nutiden.
Temaer: Computere. Fordi forbindelsen er muligvis, at Sylvie er et program, Mariah har skrevet. I så fald er der sket en slags gennembrud i kunstig intelligens. – Jeg opdagede ikke nogen fejl i, hvordan den virkelige verdens computere blev beskrevet. 👍🏻
Så er der også etikken i det hele. Hvis et program, udviklet til at screene ansøgere, er racistisk, hvem har så skylden, om nogen? Hvis et program kan drive folk til selvmord, er det så programmørens skyld? Og kan loven rumme det; er det en forbrydelse?
Er det godt? Ja! Computere og etik. Mere, tak. ***