Twitter 20221105

Twitter 20221103

September-hunger-krigs-forliget

Jeg er i gang med et projekt, hvor jeg studerer forskellige strejker og lignende. I den forbindelse er hungerkrigen (og de 8 punkter) og septemberforliget en af de store begivenheder. Jeg har lyst til at se lidt nærmere på den sidstnævnte tekst. Den her gennemgang er inspireret af bogen Septemberforliget, af Lars Kjølhede Christensen.

Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening og De samvirkende Fagforbund erkjende herved hinandens Berettigelse til henholdsvis at dekretere eller godkjende Arbejdsstandsning; dog maa ingen Lock-out eller Strejke af hvilken som helst Grund eller Omfang dekreteres eller godkjendes af nogen af Parterne, forinden den er vedtaget med mindst ¾ af de afgivende Stemmer af en efter vedkommende Organisations Love dertil kompetent Forsamling. At man agter at forelægge en saadan Forsamling Forslag om Arbejdsstandsning skal tilkjendegives den anden Hovedorganisations Forretningsudvalg ved særlig og anbefalet Skrivelse mindst 14 Dage, før Arbejdsstandsningen efter Forslaget agtes iværksat, og der skal paa samme Maade gives den anden Part Meddelelse om Forsamlingens Beslutning mindst 7 Dage, forinden Arbejdsstandsningen iværksættes. Enhver af Parterne forpligter sig til ikke at godkjende eller understøtte nogen Strejke eller Lock-out, saafremt den er etableret i Strid med ovenstaaende Bestemmelser. Som Strejke eller Lock-out betragtes det, hvis Værksteder eller Arbejdspladser systematisk affolkes eller efterhaanden lukkes under Hovedorganisationens eller nogen under den hørende Organisation Medvirkning eller under dens udtalte eller stiltiende Godkjendelse, efter at den fra Modpartens Side er gjort bekjendt dermed. Det vedtages derhos, at det skal betragtes som Brud paa denne Overenskomst, hvis Arbejder- eller Arbejdsgiverorganisationer, der staa udenfor de to nævnte Hovedorganisationer eller have udmeldt sig af dem, under Strid med nogen af disse eller af de under dem hørende Organisationer understøttes af nogen ved nærværende Overenskomst forpligtet Part. –

👨‍💼Der er krav om vedtagelse med 75 % af stemmerne. Og om andre detaljer, såsom tidsfristen for varsling af en arbejdsstandsning. Dette gør strejker sværere, fordi strukturen er decentral.

Overenskomster, der maatte blive afsluttede imellem de to Hovedorganisationer, skulle respekteres og efterkommes af alle under dem hørende Organisationer under vedkommende Hovedorganisations Ansvar.–

🥇👷‍♂️Her får arbejderne ret til at organisere sig i fagforeninger, og fagforeningerne får ret til at forhandle overenskomst.

👷‍♂️Der bliver ikke indført total centralisering. Det er de enkelte fagforeninger, der forhandler overenskomst, ikke De Samvirkende Fagforbund.

Arbejdsgivernes Ret til at lede og fordele Arbejdet samt til at anvende den efter deres Skøn til enhver Tid passende Arbejdskraft anerkjendes, eventuelt støttes, af Arbejdernes Hovedorganisation. Overfor Arbejdere, en eller flere, hvem et bestemt Arbejde mod aftalt Vederlag (Akkord) uden noget Forbehold er overdraget, og som gjøre deres Skyldighed, ere Arbejdsgivere dog ikke berettiget til at forandre de Forhold, under hvilke saadant Arbejde udføres, til Tab for Arbejderne, uden samtidig at godtgjøre dem det derved lidte økonomiske Tab. Er der Uenighed i saa Henseende, afgjøres den ved faglig Mægling, eventuelt Voldgift, som ogsaa afgjør Klager fra Arbejdsgivere eller Arbejdere over Brud paa Hovedreglen eller Misbrug af den. –

🥇👨‍💼Det er en fordel for arbejdsgiverne, at de kan “lede og fordele arbejdet”, som de ønsker. Det betyder desværre, at de kan se bort fra, at en opgave tager x timer eller kræver y personer eller for den sags skyld, at den indebærer omgang med en farlig maskine, uden passende beskyttelse.

👷‍♂️Der er dog grænser for retten.

Fastlønnede Formænd eller Arbejdsledere skulle, saalænge de beklæde saadan Stilling, have fuld Frihed til ikke at være Medlemmer af Arbejderorganisationer. Ved fastlønnede Formænd og Arbejdsledere forstaas saadanne, der i Forholdet overfor Arbejderne ere Arbejdsgivernes Tillidsmænd, ikke deltage i Akkorder og ikke ere interesserede i Akkordoverskud. –

Opsigelsesfristen for Overenskomster angaaende Priskuranter og øvrige Arbejdsforhold fastsættes herefter til mindst 3 Maaneder, medens Opsigelsesterminen vil være at fastsætte i hvert enkelt Tilfælde i den paagældende Overenskomst. Bestaaende Overenskomster forblive uberørte af denne Bestemmelse indtil deres Udløb efter vedtagen Opsigelse. –

👷‍♂️Arbejdsgiverne gik oprindeligt efter, at alle overenskomster stoppede 1. januar. Det ville betyde, at et sammenbrud i forhandlinger ramte alle fag samtidig, så folk i arbejde ikke kunne støtte de strejkende/lockoutede. Det betød også, at fag, der ikke arbejder om vinteren, ikke ville kunne strejke. Det lykkedes at få afværget dette i den færdige tekst.

Efter Konfliktens Afslutning maa der ikke paa nogen af Siderne finde nogen Art af Boycotting Sted hverken overfor Arbejdsgivere eller Arbejdere. –

Ved Konfliktens Ophør gaa samtlige Arbejdere i Arbejde paa de samme Arbejdssteder, hvor de vare beskjæftigede ved Konfliktens Begyndelse. Ligesom det er en Selvfølge, at samtlige Arbejdssteder aabnes samtidig og saa vidt muligt i samme Omfang som ved Arbejdets Ophør, saaledes skulle samtlige Arbejdere ogsaa, saavidt Forholdene tilstede det, gaa i Arbejde paa de samme Steder, hvor de vare beskjæftigede før Lock-out’en. –

Iøvrigt forudsættes det som selvfølgeligt, at De samvirkende Fagforbund vil være villige til af al Magt sammen med Arbejdsgiverforeningen at virke for rolige, stabile og gode Arbejdsforhold, først og fremmest derved, at der ikke under nogen Omstændighed fra nogensomhelst Organisations Side lægges Hindringer i Vejen for nogensomhelst Arbejder for at benytte sin naturlige Ret til at udføre saa meget og saa godt Arbejde, som hans Evner og Uddannelse tillader ham, ligesom det ogsaa maa betragtes som særligt vigtigt, at Hovedorganisationerne samvirke til at hæmme overdreven Nydelse af spirituøse Drikke, hvor saadan muligt maatte finde Sted. En Opsigelsesfrist mellem Arbejdsgivere og Arbejdere erkjendes tillige i adskillige Fag for at være i begge Parters Interesse. Det samme gjælder med Hensyn til Ordningen af Betalingen for Overarbejde, Ordningen af Lærlingenes Lønningsforhold under Akkordarbejde og Oprettelse af nogenlunde ensartede Voldgiftsregler i alle Fag for Afgørelse af faglig Strid. Hovedorganisationerne ere derfor enige om at samvirke til en for begge Parter tilfredsstillende Løsning af disse Forhold. –

👨‍💼Det her er en forpligtelse hos De Samvirkende Fagforbund.

I Tilfælde af, at nogen underordnet Organisation eller nogen enkelt Arbejder eller Arbejdsgiver formenes at have gjort Brud paa nærværende Overenskomst, skal Spørgsmaalet – hvis der ikke i de bestaaende Overenskomster eller i nærværende Overenskomst findes andre Regler, eller hvis Anvendelsen af disse Regler ikke har ført til nogen Ordning – først gøres til Genstand for Behandling af Hovedorganisationernes Forretningsudvalg. Opnaas ikke derved en tilfredsstillende Ordning, kan enhver af Hovedorganisationerne gennem Forretningsudvalget bringe Spørgsmaalet ind for Københavns Landsover- samt Hof og Stadsret som vedtaget Værnething ved Søgsmaalet mod den anden Hovedorganisation paa dens Vegne, som formenes at have gjort Brud paa Overenskomsten.

Saafremt en af Hovedorganisationerne formenes at have gjort Brud paa Overenskomsten, kan Spørgsmaalet herom af den anden Hovedorganisations Forretningsudvalg ligeledes indbringes for den nævnte Ret. –

👷‍♂️Overordnet set er det her stort set, hvad resultatet af en forhandling ville være blevet 3 måneder tidligere.

Twitter 20221101

Twitter 20221030

Twitter 20221028

Twitter 20221026

Twitter 20221024

Det går fint, skat

For et par dage siden så jeg Don’t Worry Darling. Forventningen var, på basis af traileren, noget i retning af Stepford Wives, så horror + sexisme. Jeg håbede, at horrordelen ikke ville være alt for stor. Noget med robotter? Måske noget med en chip i hjernen?

Nedenfor boltrer jeg mig i spoilers i en analyse/anmeldelse.

Som jeg havde regnet med, så havde filmen 2 meget store dele. Hvad er de, og hvor godt fungerer de?

Sexisme

Frank har fået en idé. Han vil leve i en verden, hvor mænd og kvinder er lykkelige. Mændene får serveret mad og drinks af deres kærlige koner. Konerne kan shoppe igennem hver dag. Perfekt, ikke? Konkret er verden en teknologisk genskabning af 50’erne, som oplevet fra en lille, isoleret by i ørkenen. Der er dog en ambition om at udvide denne verden. Mænd bliver rekrutteret via YouTube-videoer. Konerne bliver ikke spurgt og får et hukommelsestab gratis med i pakken.

Frank tror vist på, at mænd bør herske. Jeg er lidt mere i tvivl om hovedpersonen Alice’s mand, Jack. Tror han virkelig på, at Alice frivilligt ville have valgt det her liv?

Det er isnende, når Alice siger sandheden og en mand siger, at det naturligvis ikke kan være rigtigt. Når Jack beslutter noget, der har kæmpe konsekvenser for Alice, uden at spørge hende og uden at hun ved det.

Der er en stor portion “alting var meget bedre i gamle dage”. MAGA.

Den her del fungerer egentlig rigtig godt for mig.

Horror

Alice oplever mere og mere, at der er noget galt. En veninde begynder at snakke om, at der er ugler i mosen. Der sker sære ting, som Alice ser, men alle siger, at det må være en hallucination eller noget. Til sidst viser det hele sig at være virtuel reality. Ovenikøbet dårlig VR, der går i stykker til sidst? Og i øvrigt altså et hukommelsestab, der går over.

Virker det? Lad os se på nogle af hændelserne.

  • Alice ser et fly styrte ned. Jeg hælder til, at hun selv fremkaldte det syn, fordi hun havde brug for en undskyldning for at forlade byen. Men det kunne også være Frank, der programmerede det, for at drille/teste hende. Eller måske er VR’en i stykker.
  • Alice forlader byen via et vindue i en bygning på en bakketop. Vi ser ikke noget til det, men efter et par timers panik får Jack hende tilbage til byen.
  • Alice kommer i klemme mellem 2 vægge. En hallucination, fordi hun føler sig under pres? Eller Frank, eller en fejl i programmet. Der bliver ved med at gå noget galt med spejlbilleder. Hvorfor?
  • Efter nok ballade fra Alice kommer dels nervepiller, dels elektrochok på tale. Jeg går ud fra, at de er programmeret til at have en realistisk effekt. Faktisk kunne Frank vel have gjort noget ved hendes hoved, uden at hun opdagede det, hvis han bare ville have fred. Men han nyder tilsyneladende at forvirre hende. Hun skal mærke, at man tvivler på hende og presser hende i form.
  • Ballade bliver håndteret af mænd i røde kedeldragter. Er de i virkeligheden del af programmet, som Frank kan aktivere? Det giver mest mening for mig, men vi får det ikke rigtigt at vide.
  • Det her VR er sejt. Biler kan køre sammen og eksplodere! Jeg vil gætte på, at Frank har købt en hyldevare og tilrettet den lidt.
  • Alice flygter. Løsningen er at forfølge hende i bil. Hm. Måske skulle Frank have haft et par rødklædte fyre oppe på bakken. Er det realistisk, at han ikke har tænkt på det? Eller at programmet ikke tillader det?
  • Alice kommer faktisk ud. Og så skal hun nok til at flygte igen. Det her virker kun, hvis projektet bliver holdt hemmeligt. På den anden side er Frank død, så måske er hun i sikkerhed.
  • Hele vejen igennem drømmer Alice om mystiske dansere på en sort baggrund. Så vidt jeg kan se, så fungerer de kun symbolsk. Ja, hun er på et eller andet plan klar over, at man undertrykker hende. Men det fører til de her drømme? Det tror jeg ikke. ETA: Da jeg genså filmen, gik det op for mig, at både Jack og Alice ser de her dansere, når de er på vej ind i VR. Det er en film, der spiller på loftet. Som om man skal hypnotiseres.
  • Det her VR fungerer via et drop i armen og noget lys i øjnene. Skal nogen vende en? Vaske en? Dryppe væske i ens øjne? Er det Jacks opgave? Kan han løse den godt nok?
  • Der er det sædvanlige sludder om, at hvis man dør i VR, så dør man også i virkeligheden. Suk. Det er vist bare for, at der skal være noget på spil.
  • Jeg tror, der er hints om “det her foregår ikke i 50’erne”. “Keep calm and carry on” er et gammelt slogan, men det er først fornylig, at det er blevet verdenskendt, så det stikker ud, når en tilfældig amerikaner siger det. Eller også har nogen dummet sig. Et andet hint er, at Alice bliver ved med at tage sig til det ene øje, som om hun kan mærke VR-udstyret. ETA: Det sidste her sker, efter hun har været ude første gang. Som om udstyret blev sat skævt på, da hun skulle ind igen.

Den her del knirker lidt for mig. Nogle dele er vist med, fordi de er god horror, ikke fordi de passer sammen med VR-forklaringen. Hvorfor skulle der gå kuk i spejlbillederne? På en måde, som kun vi kan se? Bliver spejle brugt til overvågning? Nej. Det hænger ikke helt sammen. Men næsten. Desuden er der lidt mere horror, end jeg bryder mig om. Jeg hoppede vist kun én gang. Jeg så væk, når knivene kom frem.

Den midterste tredjedel fik vi vist ikke noget ny information. Bare en masse spooky spooky.

Konklusion

For nogen vil den her film være helt fantastisk. Personligt er jeg medium. Jeg kunne godt finde på at se den igen, nu hvor jeg kender forklaringen.

Twitter 20221022