Binti 1,5: Hellig ild

Anmeldelse af “Binti: Sacred Fire”, af Nnedi Okorafor.

Skitse: Binti er traumatiseret. Hun har overlevet et blodbad, og hun har gennemgået en stor forandring, ufrivilligt. Det er en stor lettelse at rende på et venligt menneske, der selv er forandret, fordi hun blev født mand.

Er det science fiction? Ja da.

Temaer: Der er heldigvis fokus på noget, man kunne kalde en naturlig form for terapi.

Jeg har allerede nævnt rigeligt. Lad mig tilføje, at Binti er teenager. Jeg går ud fra, at noget af dette er årsag til Bintis vildt flagrende humør.

Er det godt? Hm. Hvorfor er Binti ikke i terapi? Eller omvendt, hvorfor får vi ikke at vide, at her anser man terapi for skadeligt, eller hendes lærer er faktisk også hendes terapeut, eller noget. Det her virker uansvarligt. Men der er jo en tilfredsstillende slutning. Og Binti er aldrig kedelig at være sammen med.

Note: Jeg har allerede anmeldt 3 andre Bintier.

Nebula-noveller, 2019

Her er anmeldelser fra et par andre:

Ohio Needs a Train, Sue Burke, Camestros Felapton og Cora Buhlert.

Og her er de nominerede noveller:

Der har været noget rod med en liste. I den anledning har jeg også kigget på Budbringer.

Og alligevel

Anmeldelse af “And Yet” (gratis), af A. T. Greenblatt.

Skitse: Barndommen var bl.a. noget, de kaldte et hjemsøgt hus. Voksenlivet er bl.a. at være fysiker.

Er det science fiction? Ja, omend med en stor dråbe horror.

Temaer: Huset ændrer sig omkring en. Det afspejler vist parallelle universer.

Teksten er skrevet i 2. person.

Er det godt? Hm. Horror-delen er ikke lige mig. Og så ændrer fokus sig, så fortælleren ikke længere bare er en fysiker på sporet af en stor opdagelse, men også et menneske på sporet af en personlig tragedie. Det sidste virkede banalt.

Note: Den her kom ærligt til sin Nebula-nominering.

Det bliver mørkt

Anmeldelse af “Going Dark”, af Richard Fox.

Skitse: Kamp. Mennesker mod aliens. Nogle mennesker taler ikke ret godt.

Er det science fiction? Den militære variant, ja.

Temaer: Mere kamp. Der er “konstruerede mennesker”, der er gode til kamp, men dårlige til samtale. Halvvejs i historien dukker plottet op. Konstruktionen begynder at fejle. Hvad bør man så gøre?

Der er også noget kristendom.

Er det godt? Blah. Kamp, kamp, kamp, banalitet, kamp. Men den er i det mindste hurtigt overstået.

Note: Jeps. Endnu en fra listen.

Niels Klim-nyt, juli

Der er forlængst stemt om, hvem der skal have priserne i år. Men vinderne bliver først afsløret til september.

banner.jpg

I mellemtiden er 2019 jo begyndt, og, tja, halvvejs overstået. Så jeg har taget hul på at sætte titler på listen for i år. Hvis du har fulgt med på Facebook, så har du allerede set en masse titler på romaner, der er kommet i år. Men her får du også et par titler, der faktisk kan nomineres. Nyd det!

Interview ved Verdens Ende

Anmeldelse af “Interview for the End of the World”, af Rhett Bruno.

Skitse: Darien står for en slags optagelsesprøve. Om 142 timer banker en asteroide ind i Jorden. Hvem skal med på rumskibet, der skal lave en koloni på Titan?

Er det science fiction? Ja da.

Temaer: Darien har selv taget alle de nødvendige samtaler med kandidaterne.

Hans datter har stået for at undersøge kandidaternes helbred, så hun må være læge. Derefter er hun rystet hen mod novellens slutning.

Er det godt? Ahem.

I quickly downed the remnants of a glass of lukewarm whiskey in my liver-spotted hand to calm my mind, then placed it down behind my computer screen.

Hvem tænker sådan om sin hånd?

“Director Darien Trass. You can’t even begin to understand how much of an honor it is to meet you,” he said. He extended a trembling hand. I shook it without standing. It was clammy as a teenage boy’s on a first date. I quickly let go. “I’d prefer we’d never have to meet at all, Mr. Drayton,” I said. His gaze turned downward. He said nothing. “Relax,” I said. “I only wish the world’s circumstances were different.”

Det burde han have gættet, at den hilsen kunne misforstås. Så enten er Darien eller forfatteren, æhm, ikke så smart, som man vil have mig til at tro.

Og det der med ene mand at afvikle tusindvis af samtaler. Og hans datter bliver pludselig sart og ubeslutsom. Nå ja, og så havde jeg nærmest gættet slutningen. Suk.

Note: Den leverplettede hånd og den uhøflige hilsen ovenfor gjorde mig mistænksom, så jeg tjekkede lige. Jeps. Det her er en af dem fra listen. Suk. Og altså også en Nebula-nomineret.