Solens kerne

Anmeldelse af The Core of the Sun, af Johanna Sinisalo.

Skitse: En effektiv metode til at bedømme chilis styrke er at smøre lidt på missen. Udfra den test virker sælgeren ærlig.

Er det science fiction? Vi er i et alternativt Finland med en noget anden lovgivning. Alternate history, oh yeah. Slutningen kan dog diskuteres.

Temaer: Vanna må lade som om, hun ikke kan læse; hun har jo en mand til den slags. Som rigtig kvinde/eloi kan hun blive en god og støttende kone og mor, så pyt med at læse og regne. Det er noget skidt at være en mand eller kvinde, der ikke må forplante sig.

Vannas lillesøster er død, vist nok. Når tanken plager for meget, når sindets kælder er ved at blive oversvømmet, så må der et skud chili til.

Staten former livet stramt. Der er masser af overvågning. Og hvis du fx fejler noget umoralsk, så er der ikke noget behandling til dig.

I første del hører vi primært om Vannas barndom og hvordan hun fik sig en mand og et chili-misbrug. Formen er breve fra Vanna til lillesøsteren, eventyr, ordbogsdefinitioner, stile, klip fra love … I anden del handler det om at komme væk fra landet, hvis det kan lade sig gøre.

Er det godt? Der er noget smukt ved, at Finland forædler mennesker, mens menneskene forædler chilier. Det er et frygtelig plausibelt Finland, der vokser ud af gamle/aktuelle tanker om, hvordan mennesker bør være. Jeg kedede mig dog lidt undervejs. Det må vist blive **

Note: Sinisalo var æresgæst på Worldcon i år.

De vises sten

ETA: Jeg finpudser formuleringerne henover noget tid.

Hvad nu hvis man kunne skabe et bedre samfund, bare ved at dreje på en enkelt skrue?

Science fiction rummer historier om, at mennesker pludselig bliver mere intelligente. Eller mere empatiske. Eller at nogen pludselig opfinder den gratis lige-hvad-du-ønsker-maskine. Det kan også være aliens, der giver os kræftkuren, gratis energi og den perfekte styreform. Men det er jo ikke lige noget, man kan sidde og vente på.

Hvad nu hvis man kunne få vedtaget en lov, der siger, du må netto ikke gøre skade.

Lovene ville ikke længere halte bagefter, hver gang nogen opfandt den nye Uber, eller den nye slags køleskabe, eller hvad folk nu går og roder med. Hvis skade kan påvises, så kan forbud og evt. straf følge. Og med tiden kan en lov laves, der adresserer det nye problem, efter behov.

Måske er det at sætte tærsklen lavt, kun at forbyde skade. Måske bør det belønnes at gøre stor gavn? Måske er det nok at rydde skade af vejen, så bliver der bedre plads til gavn?

Nedenfor er de første par sider til cirkulæret.

Hvad betyder netto?

  • En læge må godt gøre en patient sygere, lige nu og her, hvis det hjælper på længere sigt. (Operation, visse typer medicin.)
  • Til gengæld tror jeg dyreforsøg skal gentænkes.
  • Skade på planter er vist ikke væsentligt. Men skader på fx skove er, fordi størrelsesordenen er større, og fordi ikke kun det enkelte træ bliver skadet, men også dyr og mennesker i nærheden. Hvis du fælder skov, skal du gøre det indenfor en passende ramme og plante nye træer.
  • Loven gælder også i detaljen. En ny model mobil er en stor fordel, men ikke hvis et enkelt, forurenende stof undslipper, eller hvis prisen forudsætter billige råstoffer fra svage lande.
  • Loven gælder over tid. Ingen skade lige nu er så lille, at den over længere tid også næsten er harmløs. Ændringer, fx ny teknologi, indføres langsomt og likalt, for at få styr på konsekvenserne.

En masse rare følger af loven:

  • Du må ikke lønne asymmetrisk – altså fx give en månedsløn, der ikke kan betale basal kost, logi, tøj og lidt sjov i en måned; til gengæld er din egen løn god nok.
  • Folk, der ikke selv kan tjene en månedsløn, skal støttes af samfundet. (Hvem ellers?) Børn, ældre, syge, arbejdsløse.
  • Du må ikke indrette boligmarkedet, så de svageste bliver presset. (“Her er en støtte, du kun kan leve af, hvis du bor i udkanten.” “Beklager, vi gad ikke bygge billige boliger.”)
  • Du må ikke i tale eller handling nægte folk rimelige muligheder; dette skader dem. Ikke kvinder, sorte, muslimer eller nogen andre. Og heller ikke Tobias, fordi du bare ikke kan lide ham.
  • Du må ikke lade være med at fiske druknende mennesker op af havet. Du må ikke gøre det i praksis umuligt for dem at flyve. Du må ikke gøre situationen så umulig for dem, at flugt er et bedre alternativ.

Der er sikkert flere hjørner, der lige skal pudses af, men sådan grundlæggende tror jeg, der er noget her.

Og hvis vi så skal tage springet ud i det fantastiske: Tænk hvis alle vågnede i morgen med den lov indbygget i hovedet.

Inspiration: AMA Says Latest Trumpcare Bill Violates ‘Do No Harm’ Pledge.

Teknik, specielt med hjul

Fornylig var der lejlighed til at besøge Danmarks Tekniske Museum. Det er tilsyneladende flyttet lidt rundt, men heldigvis kunne vi godt finde det alligevel. Selvom det jo, æh, ikke ligner et museum.

Det store overblik.

Der var bl.a. en gammel bil.

Der var noget for kendere af gammel sf!

Nogle af køretøjerne kunne man gå ind i. Som denne bus med et gammelt rutekort.

I afdelingen for ubåde kom man jo nærmest til at tude over et absolut ikke velbevaret stykke historie.

Her kunne man gå ind i et fly.

De har en enigma!

En talende robot!

En telefon som i min barndom!

En noget mere moderne computer.

Bib-spil.

Er du en rigtig internaut?

Hvordan ser verden ud om 49 år?

Dampmaskine! Med højtliggende aksel!

Smukke søjler!

En tog-entusiast foran det eneste damplokomotiv. Gad vide, hvad type det er? Den seddel var vist væk.

Ellehammer!

Lidt overblik i farten.

Modeljernbane med historisk vingesus under opbygning. Det skal være en hemmelighed for jer, hvad de mange knapper kunne.

Og der er også noget i loftet. Concorde!

Lidt mere overblik.

Spidsen af en jetjager.

Surprise! Modeljernbanetræf. Dagen efter. Jo, det stod på hjemmesiden, viste det sig bagefter. Bare ikke under “det sker”.

Sjovt nok er der noget bekendt ved atmosfæren i de store haller. Det minder mig mest om mit besøg på Tulsa Air and Space museum. Dog var der færre NASA-souvenirs. Til gengæld er Ellehammers ting jo enestående.

Jernstrategen

Anmeldelse af “Iron Tactician”, af Alastair Reynolds. Læst i Clarke 2.

Skitse: Merlins skib mangler en reservedel. Desuden har han brug for nye kort; han er ærligt talt væk. Måske er der noget nyttigt i det her skibsvrag.

Er det science fiction? 100 %.

Temaer: Tab. Sorg. En vis pragmatisme. Hvad rager det mig, hvem der vinder den her lille krig? Forhandling er primært et redskab til at få, hvad jeg vil have, før resten skyder hinanden. Skal jeg finde jeres dygtige AI til jer? Selvfølgelig.

Er det godt? Hm. Lovlig meget krig for min smag. Og jeg forstår ikke Merlins valg, når han skifter mellem “kan vi tale om det?” og “skyd!” *

Note: Diskuteret på et panel på Fantasticon.

Dragehestens natterejse

Anmeldelse af Xia Jias “Night Journey of the Dragon-Horse”. Læst i Clarke 2.

Skitse: En rusten stål-dragehest vågner. Han er mekanisk og kan bevæge sig. Han var en gave fra Frankrig til Kina. Nu er bygningen omkring ham en ruin.

Er det science fiction? 50 %. Der er små glimt af en fremtid, hvor det er svært at skelne mellem ægte og kunstigt liv. Men der er også hovedpersonen selv, der kan nogle fantasy-agtige ting. – Nutildags er det kulturimperialistisk, sådan at dømme et andet lands sf ude. Så forhåbentlig kan jeg finde ud af noget mere om den her historie, lære noget mere. ETA: Regina Kanyu Wang kommenterer: ‘The story is a gift from Xia Jia to Ken Liu. It’s more like science fairy tale to me. Xia Jia is famous for her “porridge science fiction”, softer than soft sf. This one especially porridge.’

Temaer: Verden skildres med poesi. Verden er smuk.

Er det godt? Det er lidt anderledes. Plottet er vel, at hesten vil hjem. Som sædvanlig kløjs jeg i historier, der lapper over med digte. **

Note: Diskuteret på et panel på Fantasticon.

Oversatte Niels Klim-regler, diskussion

Reglerne for 2017 er blevet godkendt, omend ikke med specielt stort stemmetal.

Reglerne for 2018 er der lidt gummi i, fordi 2018 ikke er startet endnu. På denne side har jeg oversat reglerne fra 2017 til dansk og til danske forhold. Der er således små ændringer hist og her og alle vegne.

  • Trivielle ændringer, som egentlig bare er at flytte lidt rundt på nogle formuleringer, samtidig med oversættelsen.
  • Ændre kategorierne fra “dansk” og “udenlandsk” forfatter til “dansksproget” og “ikke-dansksproget” forfatter. Meningen er, at der skelnes mellem, om værket originalt blev offentliggjort på dansk eller ej.
  • Der skelnes ikke mellem, hvor elektroniske tekster offentliggøres. Det er således ikke nødvendigt at skrive, at det er sådan.
  • Fristen for at trække en tekst forlænges. Sådan er reglen blevet brugt i praksis.
  • Man kan ikke stemme på papir. Dette fjernes derfor fra reglerne.
  • Fristen for, hvornår stemmerne skal være optalt, strækkes. Sådan er reglen blevet brugt i praksis.
  • Niels Klim-udvalgets “herre” er fandom. Sproget er rettet til for at reflektere dette.

Dokument med ændringer. De tager sådan noget som 5 minutter lige at stryge igennem.

Det virker måske lidt bureaukratisk det her. Men der er andre forslag til ændringer på vej (det opfattes fx som et problem, at børnebøger fylder meget i kortroman-kategorien), og de kræver, at vi lige har det her på plads først.

Vil du godt hjælpe Niels Klim-prisen? Vær med til at sprede ordet om denne diskussion.

Når diskussionen er ved at dø hen, så tager vi en afstemning.