Den sidste forfatter

Anmeldelse af “The Last Novelist (or A Dead Lizard in the Yard)” (gratis), af Matthew Kressel.

Skitse: Han kommer til denne planet, dette hus, for at skrive sin sidste roman og så dø. Flere af hans oplevelser ryger straks i bogen.

Er det science fiction? Fremmed planet, ja. Men er den fremmede planet nødvendig? Måske. Påstanden er jo, at han er menneskehedens sidste forfatter, så vi er vel også nødt til at være i fremtiden et sted. Så i den grad det element hænger uløseligt sammen med resten, så er vi der: sf.

Temaer: Han er seriøst gammeldags. Han skriver i hånden på papir og trykker selv den endelige version, i en verden, der sagtens kunne hjælpe ham. En lille pige dukker op, spørger hvorfor hans implantat er slukket, hjælper ham med bogen. Måske en ny forfatter?

Er det godt? Hm. Ikke min yndlingsstil. Den hvor det er vigtigt at besøge et dødt firben et par gange, fordi det symboliserer noget. Og hvorfor staver de det “mentsch”? **

Mine mobiler

Om ganske kort tid tager jeg en ny mobil i hånden.

Der er et problem med mobiler. Alt andet i min dagligdag kan jeg lige fotografere (og det gør jeg), men mobilen kan jo ikke fotografere mobilen. Så jeg har ikke et oplagt sted at gå hen, hvis jeg vil mindes disse tidligere ejendele, der har fyldt en del af mit liv.

Så her er de! Så jeg (og alle andre) kan nyde synet.

Ericsson T10 – gul


Den anskaffede jeg ca. 2000. Mit job gav et tilskud, hvis jeg fik en telefon med abonnement, og det kunne man jo ikke sige nej til. Til gengæld kunne de så ringe til mig om lørdagen. Og jeg lavede en gang noget kode, der var skidt nok til, at de gjorde det. Og så susede jeg på arbejde.

Så vidt jeg husker sad jeg efter nogle år i et sommerhus og skulle have styr på, hvad det der med SMS var. Det lykkedes! Omend kun med store bogstaver. (De små bogstaver var der vist, men havde gemt sig.)

Det var dengang, de havde knapper og låg. Det kunne jeg godt lide. Skærmen kunne kun vise bogstaver.

Hen mod slutningen faldt batteriet meget nemt af. Ud med den.

(Ja, jeg ved godt, den næste ikke er en mobil.)

HP iPaq H1930 Pocket PC – sølv?

21/9-2004 bestilte jeg en PDA. Jeg skulle på et kursus, hvor det var vigtigt for mig, at jeg tog mine noter i hånden. Samtidig var det vigtigt for mig, at det foregik elektronisk, så jeg kunne arbejde videre med noterne på en computer. Efter at have lært, hvad den her lille sag kaldte genkendelse af håndskrift (se ovenfor, til højre), så gik planen udmærket! Gradvis skiftede jeg også til at bruge kalenderen her, og den kunne synkroniseres med computeren.Og så var der et par spil, og jeg installerede en bunke kabaler. En pakke, jeg i øvrigt siden også har installeret på diverse smartphones.

PDA’en blev pensioneret, da jeg havde vænnet mig til, at en smartphone kunne det samme. Jeg smed den vist ud til sidst.

Sony Ericsson T65 – “blå”

back_panel_cover_for_sony_ericsson_t65_blue_maxbhi.com_3567

Anskaffet i ca. 2005. Stadig med knapper. Men så vidt jeg husker, kunne man spille små spil, så skærmen har kunnet lidt mere. (Det brugte jeg ikke så meget.)

I en periode var jeg på kursus, men stadig “til rådighed for arbejdsmarkedet”. Der var en mobil vigtig at have.

Den holdt pænt længe. Men til sidst blev der noget brok med opladning. Den kunne sidde længe og lade op, og symbolet viste, at batteriet var på 100 %. Og så nappede jeg den, og efter ingen tid var den ikke spor ladet op alligevel. Ud med den.

Sony Ericsson Xperia X8 – hvid

Sony_Ericsson_Xperia_X8_-_mit_r_med_den

Udover at den gamle var faldefærdig, var jeg i november/december 2010 også i gang med at lære at programmere Android, og et teknisk problem var lettest at løse, ved at jeg købte mit eget lille dyr.

Den her havde et lille pingvinspil installeret fra starten. Det spillede jeg mange gange! Mine hints.

Reklamerne for den her var massive overalt på tv en overgang. Men tilsyneladende var den kun god, hvis man brugte sin smartphone usmart, dvs. ikke installerede nye programmer på. Så den holdt ikke så længe. Den var ellers i god stand, og jeg solgte den videre til en bekendt. (Mere udførlig anmeldelse.)

Samsung Galaxy S II i9100 – sort

Samsung-Galaxy-S-II-16GB-i9100-Black.jpg

Den her fik jeg så bestilt 10/10-2012. Plads til programmer! Den var også større end Xperia, altså i centimeter.

Den holdt udmærket, indtil jeg igen løb ind i pladsproblemer. Jeg har den vist stadig. Var der noget med, den fik et hak i skærmen? Ikke noget alvorligt dog.

Samsung Galaxy S6 32GB – sort

s6_black-zoom

Den her fik jeg bestilt 27/8-2015. Den er vist lidt større i hånden. Helt flad, ikke nogen lille bule forneden.

Mens jeg har haft den her, er min brug af fastnettelefonen faldet så meget, at jeg har lukket den. End of an era.

Den her fik pludselig evnen til at boote på besynderlige tidspunkter. Noget googleri og et par forsøg fortalte mig, at en opdatering af selve Android må være gået galt. Det har jeg så levet med nogle måneder. Da jeg så oveni igen er rendt ind i pladsproblemer … Så nu er den næste på vej.

Samsung Galaxy S8 64 GB – rose pink

samsung-galaxy-s8-rose-pink.jpg

11/4-2018 blev den nyeste så bestilt. Det er ren dovenskab, at jeg ikke har den i hånden endnu. For et par håndører ekstra kunne jeg få en ikke-sort, og det havde jeg hang til den her gang. Dobbelt så meget plads til programmer. Glæder mig til den.

Robotfandom

Anmeldelse af “Fandom for Robots” (gratis), af Vina Jie-Min Prasad.

Skitse: Robotten Computron, verdens eneste sentient, bruger ikke ret meget af sin tid på at optræde på museet. Uden følelseskredsløb kan den heller ikke være spændt på næste afsnit af en tv-serie.

Er det science fiction? Robotter og alt.hist.: nemlig, du.

Temaer: For det første: Lad være med at behandle bevidste væsener på den måde, okay? For det andet: Fan af serie bliver fanfic-læser bliver fanfic-forfatter.

Er det godt? Det er dejligt, at Computron får ros for sine historier. Der er noget friskt ved det her emne. Lidt ligesom “Cat Pictures Please”, der også gjorde noget nyt med temaet AI. ***

Tydelige bogstaver i en håndskrift, der næsten ikke ryster

Anmeldelse af Clearly Lettered in a Mostly Steady Hand” (gratis), af Fran Wilde.

Skitse: 1. sætning lyder: “There’s a ticket booth on my tongue.”

Er det science fiction? Fantasy? Horror?

Temaer: Det, der bliver skildret her, er en rundvisning. En underlig rundvisning et underligt sted. Og man er bogstaveligt talt ikke den samme bagefter. – Fortælleren er 1. person, gæsten/læseren er 2. person.

Er det godt? For underligt for mig. **

Velkommen til din autentiske, indianske oplevelse ™

Anmeldelse af Welcome to Your Authentic Indian Experience™” (gratis), af Rebecca Roanhorse.

Skitse: Turisterne kan virkelig godt lide at tage på vision quest. Det er rart, de er nemme at strikke sammen, så det er lette penge.

Er det science fiction? Der er vr-udstyr involveret; ja.

Temaer: Helt usædvanligt dukker der en kunde op, der godt vil lære en indianer at kende, i virkeligheden. Næste spørgsmål: Hvad er virkeligt?

Er det godt? Mja. Jeg er ikke så wauw over slutningen. **

Mestermummerens mumie

Anmeldelse af The Adventures of the Somewhat Singular Mr Macallister Fogg, 1: The Master Mummer’s Mummy, af Mark Hodder.

Skitse: Før Holmes var Fogg. Og Emma Boswell (en kvinde!) skrev de relaterede noveller. Her er den sande historie. Fx om dengang Fogg kørte i en vogn uden hest, for at udbringe en antityngdevæske.

Er det science fiction? 3. ord i teksten er damp. Vognen er dampdrevet. Fogg har faktisk opfundet en antityngdevæske. Desværre er der også en reanimeret mumie med, så vi havner midt i noget steampunk/sf/fantasy.

Temaer: Fogg er noget upraktisk. Latterligt upraktisk. Boswell er assistenten, der faktisk klarer ærterne. Således også, da en ægyptisk gud bliver påkaldt i parken.

Er det godt? Jeg griner ikke der, hvor jeg burde. Jeg bliver ikke rigtig optaget. Og jeg gættede slutningen.