Anmeldelse af October Daye, af #SeananMcGuire. Serie. 2025. Hugo-finalist.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Jeg har læst den her serie, bind 1-18, henover mange måneder, fordi serien før har været en finalist. Nu er bind 19 kommet til, så jeg har læst det også. Alle bøgerne er propfulde af små referater af tidligere begivenheder, og nu, hvor jeg læser bøgerne i en mere normal rytme (bind 18 og 19 udkom med ca. 2 års mellemrum), så er det dejligt.

Skitse: Toby er 8 måneder henne og har svært ved alting: gå, stå, leve uden konstant adgang til toilettet. Hendes mand, Tybalt, er af forskellige årsager vildt overbeskyttende, og resten af familien opfører sig på samme måde. Toby, der normalt er meget udfarende, er ved at gå i spåner over at have levet sådan i ca. 4 måneder. Så da dronningen over det lokale, lille faerie-land sender hende på en mission (der er blevet stjålet en hel masse af dronningens ejendele, inklusive magiske ting, der kan tippe magtbalancen voldsomt), så siger hun selvfølgelig ja. Familien sukker dybt.

Er det science fiction? Nej. Fantasy, baby.

Temaer: Toby kommer altid voldsomt til skade i de her bøger. Hun får det også bedre igen, bevares, men altså, blod ud over det hele. Således også den her gang. Første gang fordi hun er blevet bundet til en seng og dels trækker en hånd gennem en løkke, der er for lille, dels med vilje forstuver sin skulder.

Selvfølgelig er der noget på færde med udfarende/overbeskyttende. Begge sider skal indse, hvordan de selv er skruet sammen og trække lidt fra, fordi de overdriver.

Som sædvanlig er der ingen mangel på magtkampe osv. Det er lidt specielt i faerie, fordi alle lever så længe. Det er helt normalt at tage blodig hævn over noget, der skete for 200 år siden.

Som altid så skal vi også lære lidt nyt om al magien. Den her gang er vi (vist nok for første gang) tæt på en type, der er virkelig god til at få andre til at skifte mening om tingene. Desuden er han lidt af en skurk, så det er nogle dårlige ting, Toby bliver overtalt til. Og hvordan opdager man det? Og bekæmper det? Lad mig se … Der er vist også noget med en ny type reb. Og noget med at forvandle andre metaller til det for faerie så farlige jern.

“How are you so calm?”
“Oh, doubt not that I am in a state of full and genuine panic,” he said, with a hint of humor. “But one thing I’ve learned from my time beside you is this: when we are together, the impossible comes to pass with remarkable frequency and fervor. So let me panic. Let the fates rage. Let the stars tremble in the heavens, should they feel the need, and I will stand by your side, and I will see what cannot be brought to pass with skill, grace, and an utter lack of hesitation. The pain will be yours, my love. The fear will be shared between us, but I know enough of a woman about to face the birthing bed to know that the lion’s share will be yours to harbor. I can retain my calm in the face of tempests ahead so that one of us will stand sentry at the gate.”

Er det godt? Ja! Da jeg opdagede, at bind 19 var i Hugo-pakken, så røg den omgående øverst i stakken. Jeg er altid nysgerrig efter, hvad der nu sker med Toby. ###