Anmeldelse af Emily Wilde, af #HeatherFawcett. Serie. 2025. Hugo-finalist.

Nebula nominees . Hugo finalists .

En ny serie for mig. Jeg tager hul på bind 1, Emily Wilde’s Encyclopedia of Faeries.

Skitse: Wilde forsker i faerie. Det er godt nok et svært felt, fordi de er ikke specielt samarbejdsvillige, meget hemmelighedsfulde, ret mærkelige. Men man kan komme langt med at interviewe mennesker også. Hun har brugt 10 år af sin karriere på bl.a. at skrive en encyklopædi, der beskriver alle typer af faerie i verden. Hun mangler bare lidt information for at skrive kapitlet om Ljosland, det nordligste skandinaviske land. Så nu skal hun tilbringe vinteren med at lære lidt og skrive lidt.

Er det science fiction? Øhm, nej. Fantasy.

Temaer: Formen er en dagbog. Ved siden af de videnskabelige noter, så noterer hun mere løst, hvad der ellers sker. (Dog ikke mere uformelt, end at der er fodnoter.) Det er lidt af en rejse, at hun ved så meget om faerie, men slet ikke er forberedt på, at de lokale også har deres egen måde at gøre tingene på, som hun ikke er vant til.

Stort set omgående får hun selskab af en kollega, der godt nok nærmest er hendes eneste ven, men også er meget irriterende. Og vist nok en meget dårlig videnskabsmand. Nu kommer han bare brasende ind i det hus, hun har lejet, sammen med 2 studerende. Og så har Wilde en mistanke om, at han egentlig også er faerie.

Vi er vist i noget alternate history, måske for 100 år siden. Det tager en lille uge at sejle til Ljosland. Kongen af Paris bliver nævnt i forbifarten. Og selvfølgelig er Ljosland ikke noget, vi har, her i virkeligheden.

Er det godt? Ja! Jeg har lyst til at læse videre. ###