Hvor jeg overvejede nogle af de nyeste noveller, lærte noget om jøder, spiste frokost med Benjamin Rosenbaum, besøgte baren og stadig syntes Le Guin var en god forfatter.

Short fiction of 2018

Et panel med 4 seje redaktører, hvor emnet bl.a. er årets novelle-finalister – det må man se! Desuden er Jonathan Strahan jo en af podcasterne bag Coode Street, og Neil Clarke skriver hver måned et lille forord til månedens Forever, så jeg synes jo lidt, jeg kender dem. Og ham Stuart, han var også på panelet om podcasts i går. – De snakkede desværre ikke specielt meget om finalisterne. Hm. Andet end at begræde at Mother Tongues ikke var på stemmesedlen. Så den blev jeg inspireret til at læse straks.

Panel:

Kærestens billeder. Tænksom Clarke. Og Clarke, der udleverer badge til fan.

Tænksom.

Idol.

Beskrivelser fra programmet.

Short fiction.

Jewish fantasy.

People of the Book: Jewish fantasy and mythology

Ellen havde opdaget, at Benjamin Rosenbaum skulle være på programmet. Og jeg har som bekendt oversat en bog af ham. Så det skulle der jo gøres noget ved. Det her punkt virkede mest oplagt at besøge, og så aftalte vi at spise frokost sammen bagefter. Whoop.

Det blev spændende. Jøder bruger en masse ord, som jeg ikke er vant til, så det var for alvor som at træde ind i en anden verden. Når man lige har brugt en masse tid på at lære afrofuturisme at kende, så er det en speciel oplevelse pludselig at være i en anden, fremmed verden.

Vi skulle bl.a. snakke om, hvorfor der ikke er noget jødisk Narnia. Den havde jeg ikke hørt før. Siden absorberet.

Benjamin Rosenbaum

Og så altså den her frokost. Rosenbaum var sød. Vi endte med at være 6 fans og ham. Han sad i midten. Han snakkede lidt til den ene side, lidt til den anden. Jeg sad ved siden af en fyr, der bl.a. laver fan-MCU-videoer, så vi fik også snakket superheltefilm. Nice. Og vi spiste frokost på båden fra i går, som vi med stor erfaring kunne anbefale, efter lige at have tjekket, at den også kunne klare vegetarisk mad.

Der skrives autograf i “vores” bog.

Fish and chips.

Martin’s Bar

Mennesket lever ikke af fisk alene. Så Worldcon havde også en bar. Her rendte vi såmænd på Ellen igen, der kunne berette om ferie i andre dele af Irland.

Ellen i baren.

Left Hand of Darkness.

Anniversary: ‘The Left Hand of Darkness’ (book)

For det første var der noget med lyset i det her lokale, så flere af panelisterne endte med at sidde med solbriller.

For det andet syntes panelet at være komponeret af ikke-binære mennesker, med en transkvinde som ordstyrer. Interessant.

For det tredje er det jo egentlig bare en nydelse at sidde i en time og sammen konstatere, at en god bog er god.

Samtidig med dette panel var der en koncert, som jeg altså ikke var til. Men dirigenten synes at have brugt en stav, der afspejlede ånden i lokalet. Nice. Billede fra Facebook.