Spoilers!
Anmeldelse af Star Wars: The Last Jedi.
Er det science fiction? Jeg har altid inkluderet telepati osv. i min definition, så det er et stort ja fra mig.
Man skal jo altid passe på med at anmelde noget straks. Det kan jo være, man ombestemmer sig senere.
Fuck det! Jeg har lyst til at skrive noget nu.
- Jeg var egentlig lidt utålmodig med filmens start. Logo, musik, forklarende tekst. Kom så. Ja, ja. Men så gav det velkendte tema alligevel en klump i halsen.
- Hm. En ting er, at de hele tiden citerer sig selv. Men var det der ikke et citat fra Divergent?
- Yoda! Yoda der hygger sig! Lækkert.
- Det var så sejt med en saltslette, der var hvid på overfladen og rød nedenunder. Fede billeder. Blod uden at være blod.
- Selvfølgelig skulle vi lige have endnu en løbegrav. Hm.
- Jeg har ikke fulgt serien helt fra starten (i 1977 var jeg 10 år), men den har da været del af mit liv længe. Jeg har set kapitel 4-6 mange gange i flere versioner og har meninger og alt muligt. Den indsats gav jackpot nu. Det var så fedt at se Luke og Leia. Ældre. Måske klogere. (Bedre skuespillere.) Specielt Luke var en stor fornøjelse. Han gør sine ting af sine årsager og har sine egne hemmeligheder.
- Der var humor. Men det har der jo altid været. Det er måske lidt kedeligt, at porgerne kun var med for sjov.
- På et tidspunkt blev hemmelige planer afsløret lidt for tit. Oh no, we’re doomed! Nåh nej, der er endnu et twist på vej, der redder os.
- Jeg kan ikke sætte tal på. Men min fornemmelse er, at der var mere kamp end tidligere. Så mange slag. Bøllebank på alle niveauer. Suk.
- Nøj, hvor var der mange kvinder! Måske over 50 %? Sejt. Men også … lidt panisk?
- Oversættelsen var god. Det siger ikke sig selv, at look = glo, men i sammenhængen var det et godt valg.
- Jeg har en stærk fornemmelse af generationsskifte, som jeg ikke har fået tidligere. Ny og gammel generation står meget tydeligt, den gamle er på vej ud, den nye på vej ind. Jeg har også en bedre fornemmelse af, hvem de unge er nu.
Det er en fornøjelse i sig selv at få den set. Nu kan jeg endelig læse de andres anmeldelser. Derudover har filmen både skidt og kanel. Der er nok godt til, at jeg glæder mig til nr. 9. Men derudover er min interesse aftagende. Det haster ikke med at få set Rogue One.