Fra tid til anden hænder det, at en gruppe stemmer (*) til Niels Klim-prisen ligner hinanden så meget, at det statistisk set ikke kan være et tilfælde. Der er i så fald sandsynligvis en fælles, underliggende årsag, man fx kunne kalde en kampagne.
(*) Det kan også dreje sig om nomineringer.
Niels Klim-prisen sigter efter at præmiere de bedste tekster. Et middel til dette er, at den enkelte person læser de udgivne tekster (eller i hvert fald nogle af dem) og på egen hånd beslutter sig for, hvad der er det bedste. I den sammenhæng er det fint, at nogle gør opmærksom på, at et eller flere værker har mulighed for at vinde prisen, eller at de er gode.
Det modsatte af dette er, at nogen fører en kampagne for et eller flere værker, og opfordrer til at stemme på netop dem.
Der er blevet afprøvet et par metoder til at dæmme op for det sidste. De har desværre ikke virket efter hensigten.
Fornylig optrådte fænomenet igen i den igangværende nomineringsperiode. Som administrator foreslog jeg en ny metode: Benyt retten i § 17 til at blackliste de involverede personer og slette deres nomineringer. Jeg rådførte mig med Niels Klim-udvalget, der støttede mig. Så metoden blev sat i værk.
Ved nærmere eftersyn viser det sig, at den underliggende metode ikke med sikkerhed kan udpege de involverede i en kampagne (altså dem, der primært har fulgt en opfordring, ikke på egen hånd har truffet sine egne valg), eller om der overhovedet finder en kampagne sted. Det er også blevet konstateret, at det ikke er en selvfølge, at kampagner bør undgås.
Blacklistingen og sletningen er derfor blevet rullet tilbage, og der vil i fremtiden være debat om disse emner, så vi kan finde ud af, om reglerne eller fortolkningen af dem skal ændres.
Jeg beklager ulejligheden, specielt for den involverede forfatter. Jeg takker for input fra alle parter.
Stuff from ommadawn.dk (Lise Andreasen) 