Fantasticon, midten

Alle mulige busser er omlagt, så det er stadig lidt spændende at rejse til con. Men det går heldigvis.

Her er et par billeder fra stedet.

Nina Allan bliver interviewet af Lars.

  • Wyndham har skrevet om Kraken. Som jeg fornylig stødte på i en film for første gang.
  • Jeg er ikke den eneste, der er parat til at råbe “brug mikrofonen”. Nice.
  • Lars’ hånd flagrer sig som sædvanlig vej gennem hans del af snakken.
  • Historier om familie er vigtige. Ordet “family feud” er spændende.
  • Hun har egentlig altid skrevet fiktion, bortset fra den periode, hvor skolen styrede hende over i at skrive fagsprog. Det er jo mig, hun snakker om!
  • De hvide bjerge af John Christopher var en vigtig bog. Totalt mig!
  • Stephen Kings Dance Macabre spillede også en rolle. Er hun min klon?
  • Hun er langsomt gået fra noveller til sammenkædede noveller til romaner. Det håber jeg også at gøre en dag.
  • Karakterer er det vigtige. Hm. Jeg må få lavet en undersøgelse af, om hun i virkeligheden er min søster eller noget.

Christopher Priest falder i snak om oversættere.

Jeppe, Johannes og Niels passer stand.

Bl.a. Jan og Knud slapper lidt af.

Et panel skal diskutere the “new” wave. Christopher Priest, Stig, Niels og Klaus.

The controversial mr. Lovecraft. Panel med Nina Allan, Dennis J. Rosenfeld, Henrik Harksen og Flemming.

  • Lovecraft var en fladpande. Og hvad så? Alle er fladpander.
  • Vi må huske, at han var racist. Fint. Er der stadig nogen, der ikke ved det?
  • Han var bange for det ukendte. Hvis man ikke var hvid middelklasse, var man ukendt.
  • Han var racist, ja. Men med tiden mindre og mindre.
  • “Horror at Red Hook”, fra New York-perioden, skulle være frygtelig. Jeg har lyst til at læse den, se hvad snakken egentlig handler om. ETA: “The population is a hopeless tangle and enigma; Syrian, Spanish, Italian, and negro elements impinging upon one another, and fragments of Scandinavian and American belts lying not far distant.” “From this tangle of material and spiritual putrescence the blasphemies of an hundred dialects assail the sky.” Jeg fandt også en analyse af den: Lovecraft’s Most Bigoted Story, No Really: “The Horror at Red Hook”.
  • Jeg prøver at forestille mig, ikke længere at måtte høre Michael Jackson. Se Cosby. Læse Asimov. Det ville være noget bras.
  • Det må jo være et personligt valg, om man fx holder op med at læse Lovecraft.
  • Som med alle andre er det vigtigt at huske, at han var et fejlbarligt menneske.
  • Selv hvis vi “sletter” ham nu, hvor anti-racisme fylder meget, så kan vi jo tage ham frem igen senere. Ikke?
  • I øvrigt var beskrivelsen af punktet kontroversiel på sin egen måde. På en eller anden måde skulle der diskuteres racisme uden at sætte det ord som overskrift? Ordet endte med at være der.

De er kommet så godt i gang, at de ikke kan stoppe igen.

Billige bøger.

Signerede bøger.

Og et Himmelskib.

One thought on “Fantasticon, midten

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s