Det’ jul, det’ cool, gran og lirekasser
“Hvad ønsker du dig i julegave, lille skat?”
Mor er i gang med at strikke årets julesweater. Den skal være blå med store, hvide snefnug. Anakin har aldrig set rigtig sne.
Radioen spiller julemusik. Golden Oldies starter altid præcis en måned før jul. Mor siger, at de hører julemusik hver december. Det kan Anakin ikke huske. Og så siger mor, at når man kun er 5 år gammel, så husker man ikke så godt endnu.
Mange af julesangene handler om julegaver. Han kan godt huske, at han fik legetøj, sidst det var jul. Og at der var et juletræ.
“Jeg ønsker mig en lirekasser.”
“Det hedder en lirekasse. Og det tror jeg ikke, julemanden kan klare. Prøv at finde på noget andet.”
Det er ikke første gang, mor siger, at der er noget, julemanden ikke kan. Det lyder mærkeligt. Når det er jul, kan julemanden så ikke alt?
Der er intet, man kan gøre, de sure buschauffører
Gør det svært at praktisere lidt julehumør
“Gå så tilbage for helvede” råber stodderen hæst
“Har du tænkt på, hvad du ønsker dig i julegave?”
Far er ved at reparere ploven. Et stykke træ er brækket, og nu er han i gang med sav og høvl og alt det andet værktøj for at lave en erstatning. Er-stat-ning. Anakin smager på ordet.
Sidste år fik han en kæphest i julegave. Far havde lavet hovedet og kæppen, og mor lavede manken.
“Jeg ønsker mig en lirekasse.”
Anakin kan godt lide at se på far, når han arbejder. Men nu stopper far og sukker.
“En lirekasse? Hvorfor det?”
Det kan Anakin ikke rigtig svare på. Han ved, at gran dufter godt. Det er så flot, når juletræet står inde i stuen. Så lirekasser er nok også noget godt.
Mor kommer ud i værkstedet med en kop te. Far kigger på hende med rynkede bryn.
“Har I nu hørt julemusik igen?”
“Ja, selvfølgelig, der er jo en måned til juleaften.”
Far begynder at høvle igen. Mor ser forvirret ud.
Samme pengeproblemer, det’ dyrt og hårdt
Udelukkende overtrukne kontokort
Julesweateren er pakket fint ind og afleveret til indsamlingen, så en eller anden heldig kan få en julegave. De har spist and. De har danset om juletræet. De har sunget en julesalme. Noget med en fattig jomfru. Og nu skal de pakke gaver op. Anakin får lov at begynde, fordi han er yngst.
Papiret bliver taget forsigtigt af, så det kan bruges igen. Og så sidder han med en trækasse i hænderne. En kasse med hjul. En vogn? Der er også et håndtag på, ligesom på mors kødhakker. Det hele er malet i rødt og gult, og på toppen er der noget, mor siger er en node.
Han kigger forvirret på kassen. Far rækker over og drejer på håndtaget, og så kommer der lyde ud af kassen. Anakin taber den forskrækket, og håndtaget kommer til at sidde skævt. Så kigger han bange på mor og far. Har han nu været uartig?
En halv time senere har mor fået hele historien, om gran og lirekasser og duft og grønt. Far grynter, at de burde holde op med at høre radio. Når nu verden ikke længere indeholder kontokort og buschauffører. Mor forsvarer sig.
“Herre Gud, hvordan skulle jeg vide, at han aldrig har set og hørt en rigtig lirekasse?”
Stuff from ommadawn.dk (Lise Andreasen) 