Fantasticon, 2019

Hvor der stilles op, conen åbnes, æresgæsten Nisi Shawl læser højt, afrofuturisme defineres, afrofuturisme defineres/Tidstrance præsenteres, søndagspanelet definerer afrofuturisme, Niels Klim-prisen uddeles, døde hunde begraves og plakaten efterbehandles.

Opstilling

Det jeg mest lagde mærke til ved opstillingen (har man set en, har man set dem alle) var, at Tidstrance var ankommet og at Nisi Shawl opdagede krybben med bøger. Jeg sludrede med hende om Tidstrance og Fluffy. Squuuueee!

Kæresten fotograferede tyskere, der opdager Fluffy, og bordene generelt.

Åbning

Åbningen blev lidt forsinket. Men det gjorde ikke så meget, og det påvirkede ikke resten af programmet. Her ses Knud (formand) med de 3 store navne: Nisi Shawl, Erik Steinskog og Christian Hoffmann.

20190920_162845.jpg

Det her udviklede sig til, at Shawl stillede spørgsmålene.

Oplæsning

Jeg har ikke nogle billeder fra oplæsningen. Jeg tror, det føltes for intimt. Men jeg kan i hvert fald rapportere, at hun læste “The Things I Miss the Most“, som jeg har læst før. Den er stadig god. Og forfatteren kneb en tåre hen mod slutningen.

Der var også tid til at snakke. Således spurgte jeg, om novellen er YA. Ih nej, der er jo både bandeord og sex. Publikum rullede med øjnene. Det forstod hun vist ikke i første omgang, men det blev forklaret med det samme.

Historien handler bl.a. om, at sundhed måske ikke kun handler om, ikke at være syg. At man kan være syg, men lykkelig.

Obs: Personal Essay: “The People Men Don’t See” by Nisi Shawl.

Afrofuturisme 1

Steinskog præsenterede afrofuturisme, bl.a. et antal definitioner.

Der var en del fokus på musik. Vi blev således præsenteret for, at et album af Earth, Wind and Fire har en futuristisk pyramide på coveret.

Jeg har da vist i øvrigt udtalt Sun Ra forkert. Sun udtales som, ja, som det plejer.

Afrofuturisme 2

Og så skulle jeg snakke om afrofuturisme. Jeg havde et par definitioner. Kæresten tog billeder.

Der var dog også fokus på Tidstrance. Og så talte jeg jo dansk.

(Et sted her var det lørdag. Der holdt jeg fri.)

Søndagspanelet

Efter i mange år at have støttet søndagspanelet fra publikum (og i nogle tilfælde blandet mig og lånt en mikrofon, og udvandret det år, de ikke holdt pause midt i), så fik jeg selv en siddeplads den her gang! Egentlig skulle vi snakke om romaner. Men vi skulle jo også lige rundt om en definition … Og Binti var også oppe at vende, og det er jo egentlig 4 historier.

Jeg prøver ikke at overtage panelet. Det skal jo være et panel, ikke Lise med band. Men ih, hvor det rykker i mig! Jeg har noget at sige! Noget vigtigt! Tænk, hvis ingen andre tænker på at nævne det!

Niels Klim-prisen

Først skulle vi have panel. Det blev Niels Dalgaard, Jakob Drud og Anne-Marie Træholt Rasmussen. Det var lidt pudsigt. Jakob er kommet til dansk, efter i en periode at have skrevet på engelsk. Anne-Marie har skrevet lidt af hvert og så oplevet, at sf kan man få udgivet.

20190922_131932.jpg

Og så skulle prisen deles ud.

20190922_125011

Listen med vindere. Og med tiden kommer der også billeder på.

Teknikken så stadig ikke med milde øjne på, at jeg ville spille musik. Jeg må tage en ghettoblaster med næste gang. Og ih, hvor tænker man ikke klart, når punktet er gået i gang og publikum venter.

Dead dog

Så var det tid til lidt afslapning. Og så var der vist også en lukning? Jo, det var der. Knud Larn sagde farvel som leder, og Flemming Rasch sagde goddag. Og så afsted til dead dog. Først ude, så inde. Bemærk de 3 nordiske fans (Niels Dalgaard, Rolf Andersen, Johan Anglemark), der bl.a. savner Harry Harrison.

Undervejs opstod der en slags konkurrence: Hvilket land har den bedste penis? 3 værdige bud. Hvad synes du?

Plaketen

Og så er der det med plakaten …

For lang tid siden gjorde jeg selv lidt reklame, med den daværende plakat.

Der har tilsyneladende været noget samtale mellem udvalget (Knud og Manfred) og æresgæsterne. Desuden faldt en æresgæst fra. Så der kom en ny version af plakaten. Her er lidt af den.

cropped-afrikabredny

Jeg må indrømme, at jeg ikke har tænkt noget særligt over den. Jeg har ikke været involveret i at lave den, og det grafiske falder mig ikke nemt.

Manfred har fortalt, at han prøvede at skildre, at han (og resten af os hvide) jo står på ydersiden og kigger ind på afrofuturismen som fænomen. Desuden er der noget inspiration fra Black Panther.

Andre har set en sort, der vender ryggen til fremtiden. Det er blevet foreslået, at det måske burde have været en sort, der lavede plakaten. Den snak startede primært, fordi Edmund Schluessel bloggede et par dage efter con’ens afslutning.

Har sorte godkendt plakaten? Knud siger: “Personligt tjekkede jeg version 2 i de ret så store Afrofuturisme grupper på facebook. Her var der ingen negative reaktioner.” Så ja. Mens nærmest al anden snak her er mellem hvide, der prøver at gætte.

Hvis man gør det så godt, som man kan, er det så godt nok? Det er tankevækkende for mig, at jeg kender Knud og Manfred. De er ikke dumme eller ondsindede, ikke hvad jeg kender til. Så går jeg direkte til, at så kan de ikke have gjort noget forkert?

Så er der også noget med filk, hvor Knud troede, det var fællesfilk, og filkeren troede, det var solofilk, og at en melodi med en racistisk titel var okay at nævne. Og hvor tidsnød var et problem. (Skal vi lade være at gøre noget, hvis der ikke er tid til at gøre det godt?)

Og midt i snakken om alt muligt, så er 2 fulde svenskere på Worldcon for 40 år siden stadig noget, man husker, omend nogle husker dem som danske.

Jeg har været meget involveret i en bog, der har et omslag. Begge dele gav en del tanker. Jeg har været i tvivl, om den vadede rundt i spinat.

Diskussion på Edmund Schluessels blog, File 770 og Facebook. Alle 3 steder er der kommentarer. Debatten synes at være døet ud nu.

Konklusion

Jeg var nærmest kun med på punkter, hvor jeg skulle sige noget. Heldigvis nåede jeg også at opleve lidt Shawl. Men jeg må lære til næste gang, at afsætte mere tid til oplevelser. Dead dog var dog rigtig god. 5 timer til at snakke med alle mulige. Og på det tidspunkt kan jeg bare gå til den, fordi jeg kan hvile mig en masse bagefter.

Niels Klim-prisen uddelt

Søndag 22/9 blev årets vindere af Niels Klim-prisen offentliggjort, og trofæerne blev overrakt ved en ceremoni under den årlige danske fantastik-kongres, Fantasticon.

Vinderne blev:

Oversat:

  • “Børnehjemslederen”, Cory Doctorow, Damphammeren, Science Fiction Cirklen

Kortroman:

  • De ansatte, Olga Ravn, Gyldendal

Langnovelle:

  • “Krinoline og kedsomhed“, Gudrun Østergaard, Krinoline og kedsomhed, Science Fiction Cirklen

Novelle:

  • “Verdensherredømme“, Jakob Drud, Lige under overfladen 13: De fremmede, Science Fiction Cirklen (foto)
  • “Sortskørt“, Kenneth Krabat, Lige under overfladen 13: De fremmede, Science Fiction Cirklen

Prisen bliver uddelt årligt efter nominering og afstemning blandt danske science fiction-læsere. Det er ottende gang prisen bliver uddelt. De nominerede var en broget skare af forfattere, nye og mere etablerede, danske og udenlandske.

De 4 kategorier dækker tilsammen kortere science fiction-tekster (mindre end 40.000 ord) udgivet på dansk for første gang det foregående år.

De praktiske rammer klares i høj grad af Lise Andreasen (bl.a. medlem af Science Fiction Cirklen), hvis blog er den primære informationskilde.

I et par år har der inden ceremonien været et panel med nogle af de nominerede. Således også i år, hvor den sædvanlige ordstyrer, Niels Dalgaard, guidede deltagerne, dvs. Jakob Drud (“Verdensherredømme“) og Anne-Marie Træholt Rasmussen (“Natholdet“), gennem projektet.

Hvis du vil helt ned i detaljen: de tørre tal.

Og her er præsentationen, der ledsagede uddelingen: pptx, pdf.

banner.jpg

Er blackface i orden?

Er blackface i orden? Og med blackface mener jeg, at en hvid skuespiller eller lignende farver sig sort i hovedet og optræder som en sort.

I USA er svaret nej.

Lidt forsinket går det op for mig, at i Danmark er svaret tilsyneladende ja.

Youtube dokumenterer et nyligt tilfælde. Bemærk, at ingen har kommenteret det, hverken for eller imod.

Jeg har fundet et spørgsmål på Facebook. Men ingen svar.

Og så har jeg fundet en enkelt negativ kommentar et andet sted. Hvor man synes at omfavne ordet krænkelseskultur. Jeg kan ikke lige få linket til det, så her er et billede.


Jeg troede noget. Men jeg kan ikke finde debatten, der understøtter den tro. Hm.

Ferie, dag 8

Hvor vi ledte efter CD’er, DVD’er, bøger og fudge, og spiste irish stew, og kørte med sporvogn. Og dagen efter fløj vi så hjem.

Indkøb

Jeg havde prøvet at finde ud af, hvor i Dublin man kan købe CD’er og sådan noget. Det lykkedes også tildels. Mojo viste sig at være 2×2 m2. DVD Centre kunne overspille fra VHS. Til gengæld var Hodges Figgis god nok.

Lidt trætte i benene manglede vi kun det der fudge. Der  angiveligt var at finde i en arkade. Afsted. Det lykkedes så også 100 %. Man of Aran Fudge havde lidt bordplads sammen med en masse andre små steder og solgte vist 22 forskellige slags. Vi valgte 10. Senere test viste, at sådan noget som chokolade, mint, banan og citron er godt, mens fx nødder er for subtilt.

Irish Stew

Til frokost skulle vi have Irish Stew. Ret tidligt var vi kommet forbi Lanigan’s, og det viste sig at virke fint. Og stedet var også spændende indrettet.

20190822_132927

Sporvogn

Dublin har sporvogne. De skulle udforskes. Der er 2 store linjer, der krydser hinanden midt i byen, så det var ret simpelt at finde dem, at skifte osv. Research havde også vist, at der var automater ved alle stop. Så det var egentlig bare en god idé at slutte dagen på den måde. Eneste kæp i hjulet var et uheld (tilsyneladende kun lidt materiel skade), der forsinkede os 50 minutter, så det nåede at blive mørkt, før vi kom hjem.

Kæresten fik også dokumenteret lidt.

Norwegian igen

Checkind blev afviklet. Dagen efter var der et par små forhindringer. Jeg fik pr. sms i god tid at vide, at vi skulle til gate 307, men skærmene blev ikke opdateret, så vi hang lidt i limbo. Endelig stod der 307. Afsted. Vent. Hvorfor står der Abu Dhabi? Tjek igen. Nu står der 301. Afsted. Og så var der ikke flere siddepladser.  Imens kunne jeg så eksperimentere med at få lavet screendump af den relevante del af vores boarding pass, fordi det for sent viste sig, at et print hjemmefra ikke var nok. Men det lykkedes da til sidst. Og så var vi hjemme.

Ferie, dag 7

Hvor vi trampede rundt på Hill Of Tara, spiste frokost, så killinger, besøgte Newgrange og spiste pizza.

Hill of Tara

Vi kom udenfor Dublin via en bustur med Newgrange Tours. Det er dem, Newgrange selv anbefaler til formålet. På vejen blev vi sat lidt ind i, hvordan Dublin er opbygget, bl.a. med fokus på religion, kirker osv. Men ellers var dagens første højdepunkt Hill of Tara, der udmærker sig ved at være gammel. Det er svært at få overblik over i øjenhøjde, så her er noget fra en informationstavle.

20190821_113945_lille.jpg

Kæresten fandt også et par motiver.

Frokost

Frokosten blev praktisk nok indtaget meget tæt på Newgrange. I bussen fik vi anbefalet stedets banoffee (banan + toffee), så det skulle jo prøves. Kæresten forevigede det.

IMG_3833_lille

Killinger

Sammesteds var der en petting zoo. Ordet “killinger” blev nævnt, og så var jeg afsted.

Kæresten opdagede også et par andre ting. Vi sprang begge psykokaninerne over.

Newgrange

Og så var vi der. For mig var det 23 år siden sidst. Hvilket var rigeligt. Jeg kunne ikke huske detaljerne. Første indtryk den her gang var, at det regnede.

20190821_143056

Kæresten dokumenterede lidt af processen.

Og så måtte vi desværre ikke fotografere selve kammeret. Men det var underfuldt at få simuleret, hvordan lyset falder til vintersolhverv om morgenen. Og det var dejligt at komme gennem den smalle gang, sidelæns og i knæ, både ud og ind. – Så var der igen lidt ventetid. Og så en lille bus. Og så en lille gåtur. Kærestens billede.

IMG_3843

Håret er stadig i udu efter at have haft lavt til loftet. På den her lille tur passerede vi i øvrigt det center, der nok normalt forsyner turister med blyantspidsere, der er formet som Newgrange, men som altså aktuelt var under ombygning.

Gåturen endte ved en p-plads, hvor bussen var! Og hvor man kunne købe lidt mad og noget.

20190821_151828

Og så gik turen egentlig bare tilbage til Dublin. Sidste chance for at få et glimt af guide + chauffør. Og kæresten opdagede en passende udsmykket lastvogn.

Milano, pizza

Milano havde virket før. Så den her gang skulle vi prøve deres tynde pizza. Barbacoa (Smoky, spicy and full-flavoured: pulled Barbacoa beef, spicy chipotle salsa, garlic oil, mozzarella, and tomato, finished with fresh tomato, red onion and fresh coriander).

20190821_192934