Okay, det er ikke en helt nøjagtig oversættelse. Men det er der en grund til. (1)

Jeg er lige blevet opmærksom på “On the Phenomenon of Bullshit Jobs: A Work Rant”, David Graeber. Her defineres en hel klasse af jobs, der dybest set ikke er behov for. Og jeg kunne jo ikke lade være med at tænke på de jobs, jeg selv har haft.

• Jeg har vedligeholdt et system, der holdt styr på, hvilke kontaktpersoner hos hvilke firmaer, der var blevet kontaktet af hvilke sælgere i hvilke kampagner. Formålet var at undgå at kontakte det enkelte firma for meget. Man vil jo ikke irritere. Se, formålet med en sælger er at sælge. Mere specifikt, så skal min sælger sælge mere, så din sælger sælger mindre. Så … vi er vist på tynd is her.
• Jeg har været med til at lave webshops. Jeg ved ikke, om det i sig selv er problematisk. Skaber det værdi, at man kan købe lige præcis den t-shirt? Er det ikke i det hele taget noget snavs, at alting skal leveres nu og her, lige til døren?
• Jeg har været tilknyttet et jobcenter. Gør jobcentrene noget af det, sådan et burde gøre? Formidle jobs? Skabe jobs? Forhindre at stillinger bliver nedlagt?
• Jeg har været med til at lave programmer til biblioteker. Fint nok. Men er det vigtigt at lave funktionen “hvis du kunne lide den her bog, så skulle du også prøve den her”?
• Møder uden funktion. Hvorfor skulle vi regelmæssigt samles og høre om budget kontra regnskab, hver gang med de nyeste tal?
• Der var det her program, der sørgede for, at sælgere havde adgang til de rigtige præsentationer, når en læge skulle høre om noget medicin. Se smøren om sælgere ovenfor.
• Ja, jeg har været med til, at der blev indsamlet data til tekster med visioner og strategier. I et stort firma var der en kort version af visionen på en ølbrik. Gjorde det overhovedet nogen forskel?
• Så er der forøvrigt den kategori, hvor jeg helt eller delvis ikke laver noget. Ja, det har jeg prøvet.

Det er ikke hele jobs, der forsvinder, hvis man luger ud i det her. Men gode, store klumper hist og her. Åh suk.

(1) Hvis jeg husker ret, så er det Rune T. Kidde, der i diverse historier bruger dette ord. Det er fx noget ulven fra Rødhætte-universet kunne finde på at sige, lige før den dør.