Det’ jul, det’ cool, gran og lirekasser
“Hvad Ăžnsker du dig i julegave, lille skat?”
Mor er i gang med at strikke Ärets julesweater. Den skal vÊre blÄ med store, hvide snefnug. Anakin har aldrig set rigtig sne.
Radioen spiller julemusik. Golden Oldies starter altid prÊcis en mÄned fÞr jul. Mor siger, at de hÞrer julemusik hver december. Det kan Anakin ikke huske. Og sÄ siger mor, at nÄr man kun er 5 Är gammel, sÄ husker man ikke sÄ godt endnu.
Mange af julesangene handler om julegaver. Han kan godt huske, at han fik legetĂžj, sidst det var jul. Og at der var et juletrĂŠ.
“Jeg Ăžnsker mig en lirekasser.”
“Det hedder en lirekasse. Og det tror jeg ikke, julemanden kan klare. PrĂžv at finde pĂ„ noget andet.”
Det er ikke fÞrste gang, mor siger, at der er noget, julemanden ikke kan. Det lyder mÊrkeligt. NÄr det er jul, kan julemanden sÄ ikke alt?
Der er intet, man kan gĂžre, de sure buschauffĂžrer
GĂžr det svĂŠrt at praktisere lidt julehumĂžr
“GĂ„ sĂ„ tilbage for helvede” rĂ„ber stodderen hĂŠst
“Har du tĂŠnkt pĂ„, hvad du Ăžnsker dig i julegave?”
Far er ved at reparere ploven. Et stykke trÊ er brÊkket, og nu er han i gang med sav og hÞvl og alt det andet vÊrktÞj for at lave en erstatning. Er-stat-ning. Anakin smager pÄ ordet.
Sidste Ă„r fik han en kĂŠphest i julegave. Far havde lavet hovedet og kĂŠppen, og mor lavede manken.
“Jeg Ăžnsker mig en lirekasse.”
Anakin kan godt lide at se pÄ far, nÄr han arbejder. Men nu stopper far og sukker.
“En lirekasse? Hvorfor det?”
Det kan Anakin ikke rigtig svare pÄ. Han ved, at gran dufter godt. Det er sÄ flot, nÄr juletrÊet stÄr inde i stuen. SÄ lirekasser er nok ogsÄ noget godt.
Mor kommer ud i vÊrkstedet med en kop te. Far kigger pÄ hende med rynkede bryn.
“Har I nu hĂžrt julemusik igen?”
“Ja, selvfĂžlgelig, der er jo en mĂ„ned til juleaften.”
Far begynder at hĂžvle igen. Mor ser forvirret ud.
Samme pengeproblemer, det’ dyrt og hĂ„rdt
Udelukkende overtrukne kontokort
Julesweateren er pakket fint ind og afleveret til indsamlingen, sÄ en eller anden heldig kan fÄ en julegave. De har spist and. De har danset om juletrÊet. De har sunget en julesalme. Noget med en fattig jomfru. Og nu skal de pakke gaver op. Anakin fÄr lov at begynde, fordi han er yngst.
Papiret bliver taget forsigtigt af, sÄ det kan bruges igen. Og sÄ sidder han med en trÊkasse i hÊnderne. En kasse med hjul. En vogn? Der er ogsÄ et hÄndtag pÄ, ligesom pÄ mors kÞdhakker. Det hele er malet i rÞdt og gult, og pÄ toppen er der noget, mor siger er en node.
Han kigger forvirret pÄ kassen. Far rÊkker over og drejer pÄ hÄndtaget, og sÄ kommer der lyde ud af kassen. Anakin taber den forskrÊkket, og hÄndtaget kommer til at sidde skÊvt. SÄ kigger han bange pÄ mor og far. Har han nu vÊret uartig?
En halv time senere har mor fÄet hele historien, om gran og lirekasser og duft og grÞnt. Far grynter, at de burde holde op med at hÞre radio. NÄr nu verden ikke lÊngere indeholder kontokort og buschauffÞrer. Mor forsvarer sig.
“Herre Gud, hvordan skulle jeg vide, at han aldrig har set og hĂžrt en rigtig lirekasse?”
Stuff from ommadawn.dk (Lise Andreasen) 