Anmeldelse af “Uncertain Sons”, af #ThomasHa. Langnovelle. 2025. Nebula-nomineret.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: Byen har et forsvar på plads, når omgivelserne trænger sig ind i gaderne. Som man nu har, når den vilde natur er svær at holde styr på. Hovedpersonen er tilknyttet en gruppe, der tager hen og fikser problemerne. Lige i dag afviger han fra proceduren, fordi han helt privat også skal have nuppet et par prøver fra udyret.

Er det science fiction? Nej. Horror/fantasy.

Temaer: Den vilde natur er ret præget af tentakler. Der er også tilfælde af, at et forsvundet barn får nyt liv som en masse plante-kopier. Øv.

Vi følger fyren, der har tænkt sig at bruge diverse væsker fra forskellige udyr til at stoppe problemet ved kilden. Han er drevet af mindet om sin far. Han slæber rundt på farmands kranie. Okay så. I starten er det lidt forvirrende, at der foregår en samtale (?) mellem far og søn.

Alt det her med at “holde styr på problemerne” indebærer at slå ihjel, gerne med blod og tarme ud over det hele. Gerne på begge sider. Øv.

Er det godt? Jeg læste den ikke færdig. Alt for mange kropsvæsker. #–