Når man giver sig i kast med en bog som Fjorten danske science-fiction noveller (og det gør man, fordi man skal lave nogle episoder af Robotter på loftet), så skal der lige lidt fodarbejde til. Bogen er ikke meget for selv at indrømme, hvordan den er blevet til. Fodarbejdet indebærer at kigge i aviser fra 1969 og 1970. For at samle alt det fodarbejde et enkelt sted, hermed dette blog-indlæg.

ETA: Måske har du også lyst til at læse en lidt mere akademisk gennemgang af de 14? Inklusive rigtig gode referater.

“Skriv en science fiction-novelle”, side 33, 16/2-’69, Søndags-Politiken. Der er ikke forfatter på indlægget, men dommerne i den beskrevne konkurrence skal være Arne Herløv Petersen (sf-ekspert og -kronikør), Anders Bodelsen (årets forfatter, der er i gang med at skrive Frysepunktet) og Jørgen Falcon (redaktionssekretær på søndagsavisen). Det er ikke helt klart, hvor idéen kommer fra, andet end at avisen har taget initiativ til den. Men i Danmark lever den i høj grad i avistillægget, der altså starter med at præsentere en konkurrence. Vi skal have skrevet nogle sf-noveller i Danmark, Sverige og Norge, og der er præmier til de bedste. Konkurrencen bliver afviklet i samarbejde med Dagbladet i Norge og Dagens Nyheter i Sverige. Planen er derefter, at den danske top 3 og den svenske og norske vinder skal trykkes i avisen. (Tilsvarende i nabolandene.) Novellen skal være på max 3000 ord, og deadline er 14/4. Forhåbentlig er bedømmelsen overstået 25/5.

“Det indre rum”, Arne Herløv Petersen, side 45, 16/2-’69, Søndags-Politiken. Kronikøren kronikerer samme dag. Jeg studser med det samme over, at konkurrencen udskrives, fordi sf er super hot her til lands, mens kroniken starter med at græde over, at danskere ikke har sans for genren. Ellers skal vi lige forbi en masse klassiske bøger, forfattere, redaktører og instruktører. Bradbury. Anderson. Gernsback. Weinbaum. Asimov. Clarke. Kubrick. Amis. W. Burroughs. Ballard. Delany. Vonnegut. Brown. Sheckley. Bester. Og så skal vi vrisse over endimensionale karakterer og juble over new wave.

“Kan De skrive science fiction?”, side 39, 23/2-’69, Søndags-Politiken. Det her er bare en gentagelse af reglerne for konkurrencen. Og der er allerede indkommet bidrag.

14/4-’69. Deadline.

“Professor Hinkertons verdensbillede i en kakkerlakkelovn”, Tine Schmedes og Jean Phillip Thierry, side 33, 25/5-’69, Søndags-Politiken. Det her skulle altså have været resultatet af konkurrencen, men vi må lige vente lidt. I mellemtiden har 2 af meddommerne skrevet et indlæg. Der har nemlig været 6 litteraturstuderende involveret i læsningen af de 600 danske bidrag. Arne Herløv Petersen har ledet denne indsats, hvorefter Niels Barfoed og Thomas Bredsdorff (begge litteraturkritikere) og J. Falcon i næste fase valgte vinderne. (Bodelsen er væk.) Godt så. Hvad synes fortælleren (der vel taler for de 2 studerende) om alt det her? Der skal vist gøres grin med det hele. Stavefejl. Evighedsmaskiner og al den slags. Det er lidt sørgeligt, at det er det første, vi hører om novellerne. At man får spat af at læse om det apparatur, der af gode grunde fylder så meget i genren. Så meget spat, at man ikke længere kan skelne mellem virkeligheden (noveller, de andre studerende, guldbajere) og fiktionen. Så skal vi også lige græde over, at der ikke er nok nutid/nærfremtid. Men i øvrigt er hele balladen fiktion, så fortælleren kan tage luftpudesporvognen hjem.

“De ni der vandt science fiction konkurrencen”, side 33/forsiden af tillægget, 1/6-’69, Søndags-Politiken. Så får vi endelig det hele afgjort:

	Danmark	Sverige	Norge
1. præmie	Gilbert M. Jensen “Put-pistolen” 15/6-’69	Rolf Bolin “Rapport om forsøg med T.O.M.” 8/6-’69	Reidar Jensen “Den sidste nat i hele verden” 27/7-’69
2. præmie	Niels Helweg-Larsen “Jeg er ikke dr. Marcus” 29/6-’69	Leif Edman “Case report”	Dag Sundby “Hvitt og Rødt”
3. præmie	Katrine Eine Richelsen “Hash” 6/7-’69	Eva Warhem “Konsumenterna”	Jon Bing “Men det var ikke Lynvingen”

Datoerne viser, hvornår novellen blev trykt i avisen. Den svenske nr. 1 vandt hele konkurrencen. Der var 500 svenske bidrag og 200 norske bidrag. Det var hårdt, alt det læseri. Til gengæld er det sjovt at snakke med vinderne, der i høj grad har planer om at skrive andre ting også. (Planerne viste sig ikke at være helt realistiske.)

Hvis man har bogen, som hele det her indlæg fører frem til, så er den danske top 3 de 3 sidste noveller i bogen. (Men det er en hemmelighed.) Bemærkelsesværdigt ved bogen er, at der ikke er så meget rumfart. Et par historier har implicit rumfart. En af dem foregår på en anden planet. Men i betragtning af, at fortælleren ovenfor brokkede sig over alt det der science fiction, der var meget science fiction-agtigt, så blev rumfart nok valgt fra i sidste ende. “Hash” er faktisk nærfremtid, omend jeg ville sige lidt naiv. “Dr. Marcus” er ret gammeldags, synes jeg. “Put-pistolen” er på kanten af ikke at være sf. Til gengæld er den lidt sjov. Forfatteren kalder den selv en parodi på sf.

Den norske vinder er også lidt på kanten af genren. Måske på vej over i new wave. (Det viser sig, at nr. 2 og 3 også er i den retning.) Den svenske er til gengæld solidt i genren. I dag føles den lidt slidt, sådan det her, kan man ændre fortiden? Det interessante er her, hvordan den tidsrejsende oplever tingene. En realistisk person, med andre ord. Forfatteren lægger også afstand til marsboere og den slags, og for den sags skyld skeptisk overfor tidsmaskiner …

Så kom bogen! Lad os høre, hvad en lille håndfuld anmeldere synes om bogen.

“Udansk sf”, Ib Christiansen, 6/6-’70, Politiken. Der er vist en klage her over, at det er for pænt. “Hvor er den form for science fiction, der borer i vor egen situation ved at spille konsekvenserne igennem i en fremtidsforvrægning?” “Hash” bliver beskrevet som ikke sf, men et debatindlæg. “Dr. Marcus” bliver rost for sit sprog. “Put-pistolen” er grinagtig og grotesk, men ikke sf.

“Dansk science fiction”, Dan Turell, 15/6-’70, Kristeligt Dagblad. (Har de aftalt de overskrifter?) Alt er banalt eller dårligt eller midt i mellem, og desuden gammeldags. Det udenlandske i sin moderne form er meget bedre.

“Science fiction uden fremtid”, mann, 8/7-’70, Ålborg Stiftstidende. “Put-pistolen” er ikke sf, men en humoreske. “Hash” er bare dårlig? Der er alt for meget snak og stemning og for lidt tørt og objektivt sprog, sådan som sf bør have.