Tempo-litteratur

Jeg er i gang med at læse en bog med gode råd om skrivning. Stort set med det samme kom jeg til “rhythm and pacing”, og så faldt jeg af, fordi jeg ikke forstår de ord. Suk.

Rytme viste sig delvis at være nemt. Rytme er placeringen af stavelser med tryk. I en sang (Dengang jeg drog afsted) har stavelserne et mønster, i det her tilfælde at anden, fjerde osv. stavelse har tryk (da DUM da DUM da DUM). I prosa er rytmen meget mere fri.

Hvad er så en god rytme? Det har jeg ikke fundet noget om. Det er en af de der “prøv dig frem”-ting.

Tempo er meget sværere. Her er nogle gode råd fra en video:

  • Description “paints the picture” of what’s happening. Pacing > 0.
  • Narrative tells you how the characters perceive it. Pacing = 0.

Og så det ekstra råd, at irrelevante beskrivelser sætter tempoet ned. Dejligt. Du kan helt præcis se for dig, hvordan bedstemors soveværelse er. Men har vi brug for at vide det, for at kunne forholde os til de store tænder?

Men ellers er de her råd noget med, hvordan man styrer tempoet. Og så at forestille sig, at ens tekst er en film. Filmens tempo skal passe med tekstens tempo.

Jeg har også fundet en tekst, der snakker om det.

  • Tempo er, hvor hurtigt historien bevæger sig for læseren.
  • Tempoet påvirkes af længden af den aktuelle scene. (Kort scene = hurtig?)
  • Tempoet påvirkes af, hvor hurtigt informationen kommer. (Meget information på lidt plads = hurtig?)
  • Beskrivelser sætter tempoet ned.
  • Dialog og action sætter tempoet op.
  • Langsom action kan være spændende.
  • Tempoet påvirkes af, om teksten er svær at læse. Det er her bl.a. korrekturlæsning kommer ind. Det bør ikke være nødvendigt at læse en sætning to gange. Med andre ord, stavefejl osv. sætter tempoet ned.
  • Lange sætninger er langsomme, kortfattet dialog er hurtig.
  • Variation! Skift mellem hurtig og langsom.
  • Krogen 1. Sæt noget spændende i starten af historien, også selvom det kronologisk sker senere.
  • Krogen 2. Skriv noget, der får læseren til at stille et spørgsmål. Vent med at give svaret.
  • Skift mellem action/dialog og “referat”, igen for at variere tempoet.

Her har jeg selv lige en tanke. Når jeg læser historier på tysk, så går det langsomt. Så jeg ender altid med at synes, at de er kedelige. Tempoet bliver for lavt.

Okay så. Her er nogle eksempler fra konkrete værker.

En guldklump: Højere tempo til yngre læsere og omvendt.

En liste.

  • Action thriller: højt tempo. Kærlighed: lavt tempo.
  • Et plot ved siden af det primære plot gør, at det primære plot kører langsommere. (Man kunne ligefrem sige, at det står stille et stykke tid.)
  • Et flashback gør noget i samme retning.

Okay, det er vist nok. Jeg tror, jeg skal øve mig på det her. Kigge på andre tekster og se, hvordan de gør.

ETA: Et kig på andre tekster.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s