Er blackface i orden? Og med blackface mener jeg, at en hvid skuespiller eller lignende farver sig sort i hovedet og optræder som en sort.
I USA er svaret nej.
Lidt forsinket går det op for mig, at i Danmark er svaret tilsyneladende ja.
Youtube dokumenterer et nyligt tilfælde. Bemærk, at ingen har kommenteret det, hverken for eller imod.
Jeg har fundet et spørgsmål på Facebook. Men ingen svar.
Og så har jeg fundet en enkelt negativ kommentar et andet sted. Hvor man synes at omfavne ordet krænkelseskultur. Jeg kan ikke lige få linket til det, så her er et billede.
Jeg troede noget. Men jeg kan ikke finde debatten, der understøtter den tro. Hm.
Jeg tror det kommer an på relationen, intentionen og konteksten. Er man i latterliggørende eller solidarisk “mode”? Gør man grin med selve det etniske eller selve det “kønnede”, de seksuelle præferencer, så er det plat! Men bruger man transcendenser og juxtapositionelle effekter for at sige noget generelt om “den menneskelige tilstand”, så kan det forsvares – efter min mening!
Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt Al Jolson var helt solidarisk, men jeg vil alligevel godt beholde “The Jazzsinger” og “Mamie” (hvor tåbelige de end er) i en slags reportoire – om ikke andet så på grund af hans stemme 🙂
LikeLike
Nej, nu må du ikke være så nuanceret. Kedeligt. 😉
LikeLike
Forsøg på saglighed er svær at kombinere med underholdningsværdi (dog: – min “guru”, Stephen Jay Gould kunne det). Men hvad så med en “rap”:
Black face – white face,
what is in your inner space?
What is real or interface?
Find a place, make the pace, make your special role to phrase:
-this is not a riddle-maze,
– this is not a color-craze!
What is true and what is real?
Face the deal,
Try to feel
Make an honest zeal –
The face, the space, the image of a crazy maze:
We are all the human race!
…………
Eller hva mæ en haiku? (sku det være?)
Sort i hvide fjæs?
Racistisk pop, mega-spas?
Kommer an på kreds!
Hæhæ- henning
LikeLike