Ferie, dag 5

Hvor jeg spiste morgenmad, dokumenterede kø-fænomenet i CCD, lyttede til Diane Duane, legede fan af Star Wars, lukkede Worldcon ned, dokumenterede rulletrapperne i CCD og slog hunden ihjel.

Morgenmad

Jeps, der var også scones til morgenmad.

20190819_071643.jpg

Køer

Hele Worldcon var plaget af køer. Ansatte og frivillige knoklede for at sikre, at køerne faktisk virkede efter hensigten, at de havde et sted at være osv. Tape på gulvet og stolper med bånd imellem var overalt.

20190819_125053.jpg

Diane Duane: Tales from the Duck Factory

Det var pludselig gået op for mig, at Diane Duane har skrevet Star Trek-manuskripter! Så hun måtte lige ind i mit program også. Det blev så noget med manuskripter til serier af tegnefilm. Det var også meget sjov. Hun er god til at fortælle historier. Det gjorde intet, at nogle af dem handlede om katten. Jeg forstod aldrig helt, hvorfor hun havde en bisidder. Han fik ét spørgsmål. Til gengæld blev hendes mand (?) involveret i at fortælle også.

Forty years of the Force: fab or fail?

Så var der egentlig noget tid til overs. Hvad gør man så? Smutter et ekstra punkt ind. Star Wars kan man vel altid lære lidt om. Så afsted til det punkt. Det var også meget fint.

Closing Ceremonies

Ja. De går jo egentlig bare ud på at sige farvel. Der var også et par stykker, der lige på falderebet skulle have en lille belønning.

Fra Facebook.

Rulletrapper

Rulletrapperne førte os jo op og ned. Personale og stolper var med til at sikre, at ingen kom til skade undervejs. Disse sjove skilte hjalp også. Bemærk den jævne fordeling mellem mænd og kvinder, og fordelingen mellem mennesker, aliens og robotter. Alt er dog fra film og tv.

Her er i øvrigt et andet syn på rulletrapperne, der ikke rigtig lod sig fange i et enkelt billede.

Død hund

Enhver con skal jo lukkes med manér. Således også denne. Efter lidt afslapning var vi klar til dead dog party. Vi fik hilst på et par bekendte igen.

Sidste chance for at beundre skiltene. Og et billede fra Facebook viser, at der også var mulighed for sjov under oprydningen.

Farvel Worldcon. Fra i morgen er der bare ferie.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s