Ferie, dag 4

Hvor jeg opdagede en udsigt, spiste morgenmad, udnyttede en trekkie photo op, deltog i et panel om The Orville og Star Trek: Discovery, grinede af en Bob Shaw-kopi, hørte akademikere tale om (optællinger af tegn i) Le Guin og Cadigan, oplevede et panel om neurodiversitet, spiste italiensk på Milano og overværede uddelingen af årets Hugoer.

Udsigt

Jeg ved ikke. Tidligt om morgenen kom jeg til at kigge ud af vinduet.

Morgenmad

Dokumentationen af morgenmaden fortsætter! Nysgerrige sjæle ville vide, om der var noget sodabread. Lige missionen at få sådan noget lykkedes ikke. Men der var jo så meget andet.

Yoghurt, præblandet.

Brød af mange slags.

Trekkie photo op

En lille flok trekkies havde opstillet en bro. Spændende!

En anden fan prøver opstillingen.

Kamera-porno.

Min tur til at blive fotograferet!

Forberedelse.

Kaptajnen har heldigvis armlæn.

#LLAP

Fjenden er der!

‘Orville’ vs ‘Discovery’

Den her gang var jeg panelist. Det gik vist udmærket. Høflig uenighed. Billede taget af kæresten.

Men nogen, der udelukkende kendte overskriften for panelet, skulle lige brokke. Og sådan noget.

Et foto.

Hele indlægget.

Et par kommentarer 😦

Beskrivelser af programpunkter.

Orville og Discovery.

Bob Shaw, agtigt.

Unashamed BIOS

Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle forvente af det her punkt, andet end at det forhåbentlig blev sjovt.

Men først skulle jeg prøve nogle køer i en anden bygning end CCD.

Da køen var lille bitte.

Starten af køen.

Da køen var noget længere.

Jeg har svært ved at huske, hvad foredraget handlede om. Noget om alternative universer? Billederne taler forhåbentlig for sig selv.

Unashamed BIOS.

The Man in the High …

Anne of Green …

The War of the Worlds, by …

Le Guin and Cadigan

Så blev vi bedt om at gå ud, stå i kø og komme ind igen. Tja. Det lykkedes da heldigvis at få en siddeplads alligevel.

Den her gang var jeg i akademikernes lokale. Det er rart lige at stikke hovedet ind der også.

Først skulle vi snakke Le Guin. Eller rettere sagt, vi skulle snakke tegnsætning i Le Guin. Det viser sig, at forskellige forfattere sætter tegn på forskellige måder og at man kan kende dem fra hinanden, ved at registrere visse vigtige tal. Interessant!

SIde 1.

Et eksempel på tal.

Bagefter skulle vi snakke Cadigan. Og der blev grund til at bruge navnet på ham der Baudrillard.

Og hvorfor taler akademikere så hurtigt? Er de virkelig så gode til at lytte?

Beskrivelser af programpunkter.

Le Guin og Cadigan.

Neurodiversitet.

Neurodiversity and extraordinary powers in SFF

Okay så. Ordstyreren er halvdøv og halvblind og har førerhund. (Hun var i øvrigt på scenen senere, fordi hun var med til at vinde en Hugo.) Da der skulle tages spørgsmål fra publikum, overlod hun tjansen til en anden. Blandt panelisterne var der også ADHD, angst og autisme.

Hund.

Panel.

Er Vulcans autister?
Sherlock Holmes er neuroatypisk?
Hvis en fiktiv person har noget, så sæt navn på. (Eksempel: Sig “Sheldon Cooper er autist.)
Det må ikke kun være aliens, der er autister, fx.
Aliens er også forskellige internt, ikke?
Nyt begreb: Rejection sensitive dysphoria.
Et tip: ADHD Alien, comic.
Hm. Er neuroatypiske dårlige til ordstyring og den slags? A afbryder B hele tiden. C fylder meget.

Milano

Der var lige tid til at gå til den nærliggende restaurant Milano og få aftensmad. Cannelloni (Soft pasta filled with spinach and ricotta, baked with passata, béchamel, mozzarella, garlic oil and Gran Milano cheese) til kæresten, plus en øl. Lasagna Classica (Beef, mushroom and tomato ragù, layered with béchamel sauce and finished with Gran Milano cheese) til mig.

The 2019 Hugo Awards Ceremony

Først skulle vi lige stå en lille smule i kø. Jeg havde fulgt med i tilblivelsen af nogle flotte kjoler, og det lykkedes at se en af dem på forhånd. Bemærk også den store broche.

Vinder-ansigt.

Taber-ansigt.

Så kom vi ind i salen og sad ned og kiggede op mod den store skærm.

Dekoration = den der bro.

Star Trek lyv.

Jeanette Ng demonstrerer sin hat.

Det viste sig, at Ng vandt i første kategori. Og så afleverede hun en tale, der kom til at runge i mange dage efter. – En computer prøvede at tekste, men kunne ikke håndtere det. Det førte bl.a. også til en undskyldning dagen efter. Jeg synes, det var lidt skvattet, at de måtte slukke for tekstningen, fordi folk ikke kunne holde op med at grine. Billeder fra Twitter.

Takketale.

Lord of the RIngs og Game of Thrones, burde der have stået. Ha ha?

Bagefter blev det til hele 2 kjoler samtidig, og Hugo-tryllestave.

Kjole x 2.

Program.

Facebook havde også nogle gode billeder senere. En lille historie. På forhånd skulle vi lige orienteres om sikkerheden. Den stod Stu primært for. Så vi kunne jo putte alle kuverterne (med navnene på vinderne) i en metalbox, der kun kan åbnes med en laser? Stu ryster på hovedet. Eller vi kunne putte dem i en papkasse og snøre dem ind i en masse tape? Stu ryster på hovedet. Vi kunne også bare give dem til Stu? Stu nikker.