Ferie, dag 0

Ferien startede onsdag d. 14. august. Hvor vi fløj, fandt hotellet, fandt CCD og spiste aftensmad på en båd.

I dag skulle det gerne være onsdag, 3 uger senere.

Flyvetur, Norwegian

Flyveturen i sig selv var ikke så ophidsende. Det var mere det her med at skulle checke ind på forhånd, elektronisk. Det plejer ikke at være indviklet. Det foregår indenfor de sidste 24 timer, inden flyet letter. Det er en fordel at få det gjort, så man får gode pladser.

Den her gang var det lidt mere indviklet. Billetterne var ikke købt direkte hos Norwegian, så de kunne ikke sende mig en sms med “husk nu”. Altså sad jeg små 24 timer før afgang og opdagede, at jeg skulle have gjort noget 72 timer før! Gys!

I praksis endte det vist med kun at give forhøjet blodtryk. Jeg ved ikke, om computeren kiggede på min nationalitet og så besluttede, at jeg umuligt kunne være en af de der fejlfarver, nogle lande i stigende grad har det skidt med. Suk.

screenshot_20190813

Hotel Hilton Garden Inn

Vi havde på forhånd booket hotel via Worldcon’s udmærkede system, der gav et overblik over geografi og økonomi. Vi kunne bo ret tæt på kongressen (afstanden var sådan noget som 10 minutters gang), uden at bo specielt meget dyrere. Og Worldcon plejer at forhandle sig frem til noget rabat til os medlemmer. Så vi følte os ikke meget fattigere, selvom vi endte med at bo på et Hilton!

Der gik noget bus fra lufthavn til hotel, sådan ca., og hotellet blev fundet, og værelset blev fundet, og sengen blev fundet, og roen faldt over os et par minutter.

Alle ved, hvordan et hotelværelse og et hotel ser ud. Så her er et værelsesnummer. Pi!

20190818_224949.jpg

CCD

Næste punkt var at finde CCD = Conference Center Dublin. Det er en god idé at komme i god tid og få sit navneskilt og den slags. Vi var da heller ikke de eneste, der havde fået denne glimrende idé. Desuden fik jeg de papirer, programdeltagere får. Nice.

Lige ved siden af centeret ligger Samuel Beckett Bridge. Nydelig. Og den forestiller vist en harpe?

Her et par af mine egne billeder.

Og her er kærestens billede af broen, taget fra indensiden af CCD.

IMG_3786

Og endelig et billede fra Facebook. (Disse er generelt taget af Simon Butt, der var medlem af Worldcon-udvalget, kunne sidde på første række i auditoriet osv.)

FB_IMG_1567032163160

Aftensmad, Cill Airne

Efter således at have kigget sig omkring, forberedt sig på morgendagen osv., kunne vi med sindsro gå videre til dagens sidste punkt: aftensmaden. Det blev kylling på båden Cill Airne.

Mit billede. Kylling (velstegt), bacon, kartoffelmos overhældt med sovs (det ser lidt ulækkert ud, men det smagte skønt), noget svamp, og squash i fast og moset form. Supreme of Chicken – Grilled chestnut mushrooms, mashed potato, crispy bacon, red wine & tarragon jus, roasted squash and a squash puree. Mums. Eneste problem var egentlig et larmende selskab i baren.

20190814_185133.jpg

Kærestens billede. Igen taget fra indersiden af CCD. Båden er altså det, der faktisk ligger ude i vandet.

IMG_3784

Og således gik dag 0. I morgen ser vi, hvad der derefter skete.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s