Spredte akademikere og afrofuturisme

Vi har allerede haft Akademikere og afrofuturisme og Nyere akademikere og afrofuturisme. Den her gang ser vi på et par artikler, der strækker sig over forskellige kilder og årstal.

02-2018-forside-page-001-e1520327843668.jpg

CR The New Centennial Review Volume(2) · June 2003 – Kodwo Eshun. Further Considerations on Afrofuturism

https://www.researchgate.net/publication/27225560_Further_Considerations_on_Afrofuturism, gratis

Abstractish – Imagine a team of African archaeologists from the future—some silicon, some carbon, some wet, some dry—excavating a site, a museum from their past: a museum whose ruined documents and leaking discs are identifiable as belonging to our present, the early twenty-first century. Sifting patiently through the rubble, our archaeologists from the United States of Africa, the USAF, would be struck by how much Afrodiasporic subjectivity in the twentieth century constituted itself through the cultural project of recovery. In their Age of Total Recall, memory is never lost. Only the art of forgetting. Imagine them reconstructing the conceptual framework of our cultural moment from those fragments. What are the parameters of that moment, the edge of that framework? […] To conclude: Afrofuturism may be characterized as a program for recovering the histories of counter-futures created in a century hostile to Afrodiasporic projection and as a space within which the critical work of manufacturing tools capable of intervention within the current political dispensation may be undertaken. The manufacture, migration, and mutation of concepts and approaches within the fields of the theoretical and the fictional, the digital and the sonic, the visual and the architectural exemplifies the expanded field of Afrofuturism considered as a multimedia project distributed across the nodes, hubs, rings, and stars of the Black Atlantic. As a tool kit developed for and by Afrodiasporic intellectuals, the imperative to code, adopt, adapt, translate, misread, rework, and revision these concepts, under the conditions specified in this essay, is likely to persist in the decades to come.

“Power now deploys a mode the critic Mark Fisher () calls SF (science fiction) capital. SF capital is the synergy, the positive feedback between future-oriented media and capital. The alliance between cybernetic futurism and “New Economy” theories argues that information is a direct generator of economic value. Information about the future therefore circulates as an increasingly important commodity. It exists in mathematical formalizations such as computer simulations, economic projections, weather reports, futures trading, think-tank reports, consultancy papers—and through informal descriptions such as sciencefiction cinema, science-fiction novels, sonic fictions, religious prophecy, and venture capital. Bridging the two are formal-informal hybrids, such as the global scenarios of the professional market futurist.”

Et nyt begreb, jeg ikke er stødt på før. I det hele taget er den her artikel lidt abstrakt. Lidt teoretisk. Og samtidig et stykke fiktion noget af vejen.

Heldigvis er der også konkrete eksempler. Kunstnere: Georges Adeagbo, Meshac Gaba.

Nogen siger, at fremtiden er grum for afrikanere. Og udtalelser af den slags kan gå i opfyldelse. Afrofuturisme er et forsøg på at sige noget andet.

Flere navne: Sun Ra. The Last Angel of History. Juan Atkins, Derrick May. Osv.

Science Fiction Studies, Vol. 37, No. 1 (March 2010), pp. 107-109Review: Feminism, Afrofuturism, and the Redefinition of Science Fiction. Reviewed Work: Afro-Future Females: Black Writers Chart Science Fiction’s Newest New-Wave Trajectory by Marleen Barr – Review by: Ritch Calvin

https://www.jstor.org/stable/40649589

Bogen indeholder både essays og fiktion.

Er sf af sorte “i virkeligheden” fantasy? Hvem definerer virkeligheden?

De 3 vigtige essays, gratis:

https://saciesite.files.wordpress.com/2017/07/afro-future0afemales0ablack-writers0achart-science-fiction_s-newest0anew-wave-trajectory.pdf

Indhold, fiktion

Scenario 2, 2018, Afrofuturisme, Barbara Hilton

http://www.scenariomagazine.com/product/afrofuturism/

Afrofuturism is on the rise. It is both a genre and a way of thinking that blends Afro-culture, science fiction, magical realism, technology, and traditional African mysticism. It takes many forms, and tells many different stories, but one common feature is that Afrofuturists fight for equality and black people’s right to a place in the future. This issue’s main feature takes a closer look at the cultural movement and its frontline fighters.

Bladet findes både på dansk og engelsk. Jeg har læst artiklen på dansk. 🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Diverse fakta + interview med ca. 3 eksperter.

  • Ytasha Womack, manuskriptforfatter, forfatter, afrofuturist.
  • Osborne Macharia, fotograf.
  • Niels Dalgaard, ph.d i nordisk litteratur, ekspert i science fiction, forfatter og redaktør på det danske science fiction-tidsskrift Proxima. 👍🏻👍🏻👍🏻

SFRA Review, vol. 327, Winter 2019, pp. 48-51. – “Afrofuturism’s Specter: Alternate History, Racial Capitalism, and Nisi Shawl’s Everfair.” Sean Guynes

https://seanguynes.files.wordpress.com/2019/03/afrofuturisms-specter.pdf gratis

Everfair is about the creation of a multi-racial, intergenerational, queerfriendly, disability-championing, anti-colonial state in Central Africa, in and around the land formerly known as the Belgian Congo, and which is today in our world occupied by the Democratic Republic of the Congo, Rwanda, and Burundi. The novel spans the years 1889 to 1919, telling the story of the initial impetus behind the creation of Everfair by the British socialist Fabian society, together with a black American orator and former slave (modeled on George Washington Williams), and some money from a black missionary society, all the way up to the integration of indigenous tribal governments into the new state, and the decolonial revolution that the socialists, Christians, and indigenous Africans of Everfair lead against King Leopold of Belgium, with the novel ending shortly after WWI and a series of treaties that ratify Everfair’s existence in the international legal sphere.

“I want to […] suggest that Afrofuturism, particularly in the American black diaspora, is at its core a response to formations of racial capitalism.”

“Shawl’s novel charts the birth of a utopian Afrofuturist project by asking not “what could be, in the future, if” but instead “what if” the most devastating genocide in modern African history had become the cause for anti-colonial struggle and decolonization half-a-century early.”

5 thoughts on “Spredte akademikere og afrofuturisme

  1. Man skal nok træde varsomt, hvis man vil undgå at blive smidt sidelæns ud, men offer-roller eller kultur-relativisme er en noget skrøbelig brolægning, hvis man vil frem til en eller anden grad af sandhed.
    Ideen om en Afrikansk Diaspora er håbløs, naturligvis, for det fritager så koloni-magterne for et ansvar i Afrika. På den anden side, så var slave-udskibningen også resultatet af lokale krige. Således fandt både store og små afrikanske konger ud af, at de der blegansigter, de ville da gerne betale for et kogl krigsfanger. “Fedest! Vi går i krig igen imorgen – vent med at sejle! Kommer straks”
    Det kan Maroon-folket tale med om. Det var en krigernation, der blev overmandet af tre-fire småkonger, og fluks udskibet til et sted i de amerikanske sydstater.
    Krigere, som de var, gjorde de øjeblikkeligt oprør og flygtede sydpå – altså ned omkring Mellemamerika.
    Og somom det ikke skulle være så rigeligt, så blev de sådan set – senere – hvervet som milits og vagtværn, da republikken Liberia (“Liberia” – frihed) blev oprettet med bosættelser af tidligere slaver (?) – men ihvertfald “afro-amerikanere”.
    Det er måske dér, historien om den afrikanske diaspora sætter ind – hvad ved jeg?
    Under alle omstændigheder – herunder Idi Amin og Boka Haram – er det bare ikke sådan, at Afrikas historie byder på nogen speciel højere grad af fredelig sameksistens, end andre steder i resten af verden.
    Bliver det bedre af det? Ikke en skid – og det er hér man skal veje sine ord på en diamantvægt!
    Jeg kan – personligt – godt blive lidt ør i knoppen, når hudfarven også den anden vej bliver brugt som retfærdiggørelse – yes, Martin Luther King, men MalcolmX (misforstå ikke: – jeg er helt med på Black Panthers, samt Angela Davis, Lumumba og Nelson Mandela). Derimod giver ideen om, at verden bliver et bedre sted gennem Islam og ingen blegansigter mig høje hår og kuldegysninger.
    Vi må hitte på et sprog, der ikke drejer sig om “etnicitet”, køn eller religiøs tilbøjelighed, men mere drejer sig om, hvorvidt vi ønsker at hjælpe hinanden eller udnytte hinanden. Men jeg er nok født for sent – eller for tidligt ude.
    I rest my case, Your Honor!

    Like

    • “Ideen om en Afrikansk Diaspora er håbløs, naturligvis, for det fritager så koloni-magterne for et ansvar i Afrika.” Kan du sige noget mere om det? Den sætning forstår jeg ikke.

      Måske er der plads til både sprog, der betoner vores ligheder, og sprog, der understøtter vores forskelle?

      Like

      • Diaspora betegner jødernes adspredthed, ifølge jødedommens myter og sagn, hvor jøderne skulle være adspredte fra deres Hellige Land – om ikke fyrre år i Babylonisk Fangenskab, så fyrre år på udvandring fra Faraos Land, og flakken om efter “en røgsøjle om dagen; en ildsøjle om natten” – et sted i Sinai. Alt for at opnå Herrens gunst.
        “Adspredt” er åbenbart bare noget man er, hvis man er jøde.

        Når jeg siger at en Afrikansk Diaspora er håbløs, så er det for det første fordi man ikke kan tale om “Det Afrikanske Folk”! Altså. – hvem, hvad, hvor? Der er ikke noget der hedder “afrikansk etnicitet”! Det er et kontinent med utallige (eller ihvertfald mange) folkeslag, sprog, livsformer (i sociologisk og antropologisk forstand) og kulturer – og så skal man jo vare sig for at nævne “morfologi”, men der er forskel på buskmænd og masaier – hæhæ.
        For det andet nævner jeg jo netop, at afrikanske konger også tog del i udskibningen af de krigsfanger, der senere blev gjort til slaver. Med andre ord – og sammenholdt med jødernes Diaspora – er der tale om forskellige former for “real-polithik”, hvor hudfarven ikke betød så meget, bare der var kroner at hente. Jøder og afrikanere kan derfor ikke sammenstilles!
        For det tredje tvivler jeg oprigtigt på, at “etniske afrikanere” 1) findes & 2) generelt ønsker sig hjem til Det Forjættede Afrika! De har da gang i noget andet, dér hvor de er, med det som de har. (Og det ville da også være en syg tanke, at alle etniske grupperinger skulle relokeres – reallokeres – lokeres …. sendes tilbage til deres oprindelsessted … gad vide hvor jeg ville havne. Men måske et rigtigt godt udgangspunkt for en SF-novelle. “The Day We Went Home” – hæhæ).
        For det fjerde: – hvis der tale om en Diaspora, i mytologisk forstand, så er det fordi Herren ønsker at afprøve sit udvalgte folk, ved at pine dem gennem nogle lidelser. Det er hér offerrollen kan bringes i spil, sammen med “racisme-kortet”, og den køber jeg ihvertfald ikke.

        MHT – hm – en “inkluderende” sproglighed, er jeg helt enig. Nede i min sølle mavse fatter jeg bare ikke at det er et problem. Men det er det åbenbart.

        Like

  2. Godt ord igen! Og der sér ud til, at være noget at sætte sig ind i. Det vil jeg så gøre. Min skepsis overfor “bevægelser”, “foreninger”, “sammenhold”, der tager udgangspunkt i etnicitet eller religion er dog uformindsket.
    Og jeg ved, at du ved, at jeg ved, at hverken du eller jeg anser den slags perspektiver for at være løsninger på noget som helst problem.
    Som det er sagt før: – følg endelig efter de, der søger sandheden; flygt som død og helvede fra dem der har fundet den!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s