Teaser for Molly Gabe og den snoede pistol, P.H.A. Krogh.
Som 8-årig møder Molly Gabe SteamWorks’ bibliotekar, frk. Djur. En mystisk skikkelse stiller en bog fra sig på en hylde.
5 år senere er Molly i praksis forældreløs: Mor døde i 1932, og far kom aldrig tilbage fra den der ekspedition. Opholdet hos onkel, der arbejder på SteamWorks (der ligger i Britanias regeringsby), er derfor også blevet meget langt. Heldigvis kan hun låne masser af bøger på biblioteket. En dag finder hun dog en bog, hun ret bogstaveligt bliver opslugt af.
Busser og elevatorer kører på damp, lys drives af gas, og man kan bygge en lille regnemaskine af hydraulik. Og så er der også zeppelinere. Nogle aber opfører sig meget underligt. Og i Germania er en racistisk galning kommet til magten.
Hovedpersonen er 13 år.