I forbindelse med at jeg er begyndt at bruge denne blog, har jeg også pyntet lidt på reglerne for Niels Klim-prisen. Jeg opfordrer dig til at overbevise dig om dette ved at sammenligne reglerne fra 2016 og 2017 med hinanden.
Tag Archives: Niels Klim-prisen
Den store udvidelse af Niels Klim-listen
Siden sidst er der sket en lille ting og en stor ting med forslagslisten. Den lille er, at der kom et nyt Novum og dermed et par nye værker. Den store er, at Den store science fiction-bog er kommet og har bidraget med 20 nye værker! Dermed er vi oppe på 33, og det er kun marts.
Der er et par dage endnu til at stemme, og så begynder optællingen. Altid en rar tid på året, hvor jeg glæder mig til at kunne fortælle forfatterne den gode nyhed.
Niels Klim-prisen er i forårshumør
2017 har vist alvorlige tegn på, at det kan blive både forår og sommer en dag. Men fortvivl ikke; der er stadig masser af aftener tilbage, hvor du kan læse lidt. Således har forslagslisten nu fået 10 nye tekster, af Jesper Rugård, A. Silvestri og H.G. Wells. Jeg skal skynde mig at tilføje, at muligheden eksisterer, for at Wells’ tekster har været oversat og udgivet før, men at alle i mellemtiden har glemt det.
Der eksisterer en hjemmeside, der prøver at opremse alle de danske litteratur-priser. Her skal vi da også være med! Og det er vi: Modtagere af Niels Klim-prisen.
Niels Klim-prisen 2017 springer ud
Okay, vi er stadig i gang med afstemningen til Niels Klim-prisen 2016 (her er de nominerede), og pænt mange har allerede stemt. Men 2017 er jo gået i gang, og det første værk er blevet sat på forslagslisten.
Fra 2017 bliver denne blog det primære elektroniske talerør for Niels Klim-prisen. I menuen ovenfor er der en masse guf om, hvad prisen er, hvad præmien er osv.