Anmeldelse af The Adventures of Amina al-Sirafi, af Shannon Chakraborty. Roman. 2023. Hugo-finalist.

Skitse: Først skal vi lige mindes om Sinbad Søfareren. Så møder vi Amina. Hun var pirat nogle år, men nu bor hun med sin familie, bl.a. en datter. De er alle gode muslimer, for sådan noget som 800 år siden. Hun tager små jobs, som når et par idioter tror, de kan håndtere et tilkaldt vandmonster. At finde en rig kvindes barnebarn (kidnappet af en kristen) er et stort job, men det giver også en stor belønning. Så afsted for at spørge, om nogle af de gamle venner har hørt noget.

Er det science fiction? Nej, solidt fantasy, omend den slags hvor kloge koner nogen gange virkelig bare er kloge.

Temaer: Historier om pirater har det med at vokse sig større. Historier om kvinder har det med at vokse sig snavsede.

Plads til alle køn, religioner osv.

Sideløbende med at Amina prøver at finde den kidnappede pige, får vi også trævlet op, hvad hendes fortid gik ud på, inklusive noget mere om hendes datters far. Det er broget. Det er også morsomt til tider. Som når et gammelt trick må modificeres lidt, fordi “vi har ikke en elefant”.

Formen er, at Amina senere fortalte den her historie til en anden, der så skrev den ned. Så der er små kommentarer, tekster fra andre kilder og sådan noget også.

Er det godt? Jeg blev skuffet, da jeg ret hurtigt opdagede, hvad det her overordnet er. Og det har været lidt hårdt at læse bogen; jeg har ikke glædet mig til at læse videre. Nogle sider er ikke rigtig konverteret til epub. ☹️ Ikke helt min genre eller historiske periode. 👽👽💀

Anmeldelse af Starter Villain, af John Scalzi. Roman. 2023. Hugo-finalist.

Skitse: Hans forældre er døde. Han er ikke gode venner med sine halvsøskende. Han er skilt. Han har ikke kontakt til sin onkel, der så forøvrigt også er død. Eneste “ven” er katten Hera, der en dag vandrede ind i hans liv. Nå ja, økonomisk står det også skidt til.

Er det science fiction? Ja, på den der thriller-måde, hvor James Bond jævnligt får nogle nye dimser.

Temaer: Onkel var rig, og det er måske løsningen! Men der er alle mulige uventede komplikationer ved at blive rodet ind i den formue. Såsom at skulle tage stilling til, om man ligner Blofeld (inklusive kat).

Der er gode grin hist og her. Fordi selvfølgelig skal det ikke altsammen være 007.

Hovedpersonen er tydeligvis intelligent, så et stykke af vejen kan han godt håndtere sit nye job.

Er det godt? Letflydende skrevet, sjovt, tilpas mange overraskelser. Det regnede jeg nu også med fra Scalzi. 👽👽👽

Anmeldelse af Some Desperate Glory, af Emily Tesh. Roman. 2023. Hugo-finalist.

Skitse: Mennesker er intelligente, voldelige, meget optagede af køn og organiseret i stammer. Medmindre nogen lyver om os. Vi er også på den, fordi Jorden, og dermed 80 % af menneskene, fik et solidt gok i nødden. Så Kyr og hendes venner og familie (nogle mere end andre) træner hårdt, så den gode del af menneskeheden (baseret på en planetoide) kan overleve, måske endda tage hævn. Kyr er 17 og veltrænet: Fritid og følelser er for slapsvanse, så længe de morderiske fjender er derude.

Er det science fiction? Ja.

Temaer: Jeg skulle lige tænke mig om en ekstra gang. Men jo, der er noget Divergent her. Kyr går og venter på at få at vide, om hun skal være soldat eller barnepige eller hvad. Hun har meget stride holdninger, så hun kan bløde op i løbet af bogen. Og mon ikke også det viser sig, at situationen er anderledes og mere kompliceret, end hun har fået at vide. Der er også lidt Ender’s Game her, med al den fokus på krig.

Der er nogle store skift undervejs. Hvad der kan lade sig gøre, hvad der egentlig foregår, sådan noget.

Så skal vi også rundt om noget forbavsende filosofisk. Er det en god idé at sigte efter “mest mulig lykke for flest mulig personer”? Hvordan gør man det i praksis?

Er det godt? Tja. Noget af handlingen kunne gættes på meget lang afstand. Noget af det store gav mig et sus i maven. Jeg kunne ikke lide Kyr i starten. Godt fokus på, at alle personer fortjener respekt. Velskrevet, med en underlig formulering hist og her. 👽👽💀

This week the question is: Can You Find a Matching Pair of Socks (Again)?

I have five distinct pairs of socks in my drawer, none of which is actually paired up. The room is pitch black, so I can’t see the color of any sock I’m pulling out. I reach into my drawer and randomly pull out one of the 10 socks. Then I reach in again and pull out one of the remaining nine. I can keep pulling out one sock at a time, at random, until I decide to stop at some point.

My goal is to stop removing socks as soon as I have a matching pair among those I have drawn. How many socks should I draw to maximize the chances that the last sock I draw results in the first such pair?

And for extra credit:

Instead of five pairs of socks, I now have N pairs of socks, where N is a very large number. In terms of N, how many socks should I draw to maximize the chances that the last sock I draw results in the first pair?

Highlight to reveal solution:

Calculation sheet.

It’s a little hard for me to read this question. But I think it means: At which value x do I get the highest probability overall, that x-1 socks produced no pairs, but x did? Or: What is the maximum probability that sock x produced a pair, and at which x? It’s hard for me to turn my calculations back into words.

Anyway. I calculate the probability for each case. E.g., what is the probability I hit a pair at the 3rd sock? The 1st sock is just given. The 2nd sock does not produce a pair, so of the 9 possible socks, I picked one of the 8 with that property. The 3rd sock did produce a pair, so of the 8 socks left, I picked one of the (at this point) 2 lonely socks. The probability of this is 1 * 8/9 * 2/8. For all these calculations, check my sheet. Then I just have to look for the highest probability.

Anyway, the answer seems to be 4.

And for extra credit:

Program.

After a bit of trial and error, the pattern seems to be, that you should draw √N + 1 socks. There has to be some extra rule for rounding up or down.

This week the question is: Can You Pack the Circles?

You want to pack four rows of unit circles into a rectangle with a base of 8. You’re considering two strategies for packing:

1. Square packing. In this case, four rows of circles each are packed in an array of squares.

2. Hexagonal packing. In this case, the bottom row has four circles, and higher rows alternate between having three and four circles.

The following diagram shows the square-packed and hexagonal-packed rectangles on the left and right, respectively:

While the bases of both rectangles are 8, their heights are as small as possible such that the circles all fit.

Which packing strategy—square or hexagonal—is more efficient for packing these four rows? In other words, which packing results in a greater number of circles packed per unit of rectangular area?

Highlight to reveal solution:

Calculations, sheet 1 and 2.

I calculate the height of the right rectangle. Then the areas of each rectangle, each set of circles, and I divide. Turns out the left rectangle is more efficiently packed, with 78.5% circles, compared with 76.4% circles. Square packing is better.

Just about everything related to ommadawn.dk should work again now.

Det meste, der har med ommadawn.dk at gøre, skulle virke igen nu.

Forhåbentlig flere fantastiske fiktioner.

For mig personligt er det svært at slå Kritzer. Så hun får topplaceringen.

Anmeldelse af “The Sound of Children Screaming”, af Rachael K. Jones. Novelle. 2023. Hugo-finalist.

Skitse: Et skydevåben (med et menneske bag sig) trænger ind på en skole. En skoleklasse myldrer ind i det skudsikre telt bagerst i lokalet. Men lige den her dag er teltet også en portal til en verden med store, talende mus.

Er det science fiction? Nej, fantasy. Og horror.

Temaer: Skoleskyderier er forfærdelige. Tiltag mod dem er også triste. Det viser sig, at talende mus ikke er meget bedre.

Formen er interessant. Selvom det er en novelle, så er den inddelt i små kapitler med spændende overskrifter.

Er det godt? Jeg havde svært ved at koncentrere mig under læsningen. 👽👽💀

Anmeldelse af “The Mausoleum’s Children” (gratis online), af Aliette de Bodard. Novelle. 2023. Hugo-finalist.

Skitse: Som barn slavede hun her, hvor de døde rumskibe ligger. Selv de mest ihærdige forsøg på at genbruge teknologien førte kun til forholdsvis små flyvere. Hun flygtede, med held, og hendes fysiske sår helede, mens der psykisk stadig er et hul. Nu er hun tilbage.

Er det science fiction? Ja.

Temaer: Det her er vist en del af Bodards univers, hvor rumskibe af metal også har organiske dele.

Øv, slavegjorte. Øv, slavegjorte børn!

Er det godt? Mjo. Jeg sidder lidt forvirret tilbage. Har ikke helt styr på, hvad der skete. Og den slags uvished er ikke lige mig. 👽👽💀

Anmeldelse af “How to Raise a Kraken in Your Bathtub” (gratis online), af P. Djèlí Clark. Novelle. 2023. Hugo-finalist.

Skitse: Han vil noget stort! Være kendt! Og rig! Det her med at udklække en kraken derhjemme, det kan bestemt være det rigtige.

Er det science fiction? Det er det vist ikke, selv hvis man tæller kraken som et plausibelt dyr. Der er nemlig også havmænd.

Temaer: Kvinder har ikke fået stemmeret, og forhåbentlig får de det aldrig! Og inderne stritter imod deres britiske overherrer. Med andre ord, både miljø og sprogbrug er gammeldags. (Der kommer også en velocipede forbi på et tidspunkt.) Og selvom sex- og racisme altså fylder en del, så kan man også mærke, hvis side forfatteren er på.

Er det godt? Plus for at være efter racisme på en kreativ måde. Minus for sprogbrug. 👽👽💀