Science fiction predictions XXIII

Aldous Huxley: Brave New World – Foreword:

“But Brave New World is a book about the future and, whatever its artistic or philosophical qualities, a book about the future can interest us only if its prophecies look as though the might conceivably come true.”

“One vast and obvious failure of foresight is immediately apparent. Brave New World contains no reference to nuclear fission.”

#LastDecadesRiddler, 20151229

(Related to #ThisWeeksFiddler.) 9 years ago the question was: How Long Before You Can Use Your 2015 Calendar Again?

Calendars are as predictable as the march of time itself — the major thing that changes is the day of the week a date is on. Jan. 1 was a Thursday in 2015, for example, but in 2016 it will be a Friday, requiring a one-day shift and making 2015’s calendar pretty useless.

Calendars’ predictability makes them ripe for mathy questions. Here are six to chew on:

  1. How many different calendars would you need to represent all possible years — accounting for all day and date combinations? (Don’t forget about leap years!)
  2. Now that we have all the calendars we could possibly need, it’d be nice to know how often we’re using them. When is the next time we’ll use the 2015 calendar?
  3. What is the smallest total number of years that will pass between using the same non-leap-year calendar twice?
  4. What is the largest?
  5. What is the smallest total number of years that will pass between using a leap year calendar twice?
  6. What is the largest?
Læs mere: #LastDecadesRiddler, 20151229

Highlight to reveal solution, that I swear I didn’t look up, before writing my own: [Argh! Got 3-6 wrong.]

Calendar sheet.

    Science fiction predictions XXII

    Ursula K. Le Guin: “Science Fiction and the Future”:

    “When we look at what we can’t see, what we do see is the stuff inside our heads. Our thoughts and our dreams, the good ones and the bad ones. And it seems to me that when science fiction is really doing its job that’s exactly what it’s dealing with. Not “the future.” It’s when we confuse our dreams and ideas with the non-dream world that we’re in trouble, when we think the future is a place we own. Then we succumb to wishful thinking and escapism, and our science fiction gets megalomania and thinks that instead of being fiction it’s prediction, and the Pentagon and the White House begin to believe it, and we get True Believers conquering the future by means of SDI.”

    Hallo friskere!

    Det her er en fortsættelse fra Hallo frisk!

    ETA: punkt 1.5.

    På et tidspunkt blev det nok med HelloFresh. Ikke noget problem. Man går bare på hjemmesiden og lukker sin konto. Nemt.

    Bortset fra … Så nemt var det alligevel ikke.

    1) Jeg blev ved med at få mail.

    1.5) Mailen påstod, at jeg kunne melde fra via et link. Bortset fra. Det der i toppen er ikke et link, det er bare understreget tekst!

    2) Jeg blev også ved med at få sms. Fra en afsender, jeg ikke kunne blokere.

    3) Indrømmet, så var det her måske et tilfælde. Men jeg fik en stribe opringninger fra nogen, der på vegne af andre firmaer afvikler forbrugerundersøgelse. Jeg mistænker stærkt, at det også var HF.

    4) Det blev jeg så træt af. Så hen på hjemmesiden igen. Finde en formular, hvor man kan få sine oplysninger helt slettet! Udfylde! Sende afsted! Og så få en mail om, at man alligevel ikke kunne på den måde!!!

    5) Det tog mig noget tid at finde gid til det næste skridt. Men. På den igen. Mailen ovenfor nævner telefontider. Det gør hjemmesiden også. Men selve telefonnummeret er svært at finde. Jeg skal ind på sådan en vilkår-side, før det lykkes. Det gør det så til gengæld (efter en meget irriterende telefonkø), med stor succes.

    Her er eventyret vist så ved at være forbi. Jeg har ikke hørt fra dem siden, så vidt jeg ved. Dejligt! Og hjemmesiden er også blevet ændret, så måske har nogen opdaget, at det her ikke var en god måde at gøre tingene på.

    Worldcon-tur, dag 11

    Hjem, kære hjem.

    Sidste chance for at fotografere hotellet.

    I lufthavnen fandt vi noget mexicansk. En såkaldt classic. Omend de prøvede at sælge os noget fra Chile.

    Det er så ikke helt slutningen på historien. Der er stadig en masse programpunkter, jeg ikke fik set, så min video-to-be-watched-kø er lang. Dejligt!

    Worldcon-tur, dag 10

    Næstsidste dag. Sidste chance for at få noget fisk.

    Stille aftensmad på hotellet blev til noget fish & chips. Det kan fås bedre og værre. Jeg var bl.a. glad for at få mosede ærter til, det er lidt specielt. Derudover skulle vi lære, at fish single = fish, fish supper = fish + chips.

    Worldcon-tur, dag 9

    Turist i Glasgow!

    Dagen begynder med, at vi futter rundt i byen i en hop on hop off. Vi får set en masse af byen. Beskrivelserne får vi ikke med alle sammen, men sådan er de busser vist bare. Det er os midt i billedet.

    Overraskende får jeg opfyldt et ønske om at se SEC udefra.

    Ved at hoppe af det rigtige sted, så kan vi komme hen til dels Hunterian Art, dels Hunterian alt muligt andet. Det første sted tog jeg ikke nogle billeder. Man var meget optaget af at gøre nye ting, såsom at kombinere billeder efter tema, eller at kombinere 2 kunstere, fx når manden blev berømt og hustruen ikke gjorde. Så kunne vi selv tage stilling til, om der var oversete mesterværker. Jeg ved ikke rigtig. Jeg ville nok bare gerne se mesterværkerne …

    Den anden afdeling prøvede også noget nyt. Vi kan ikke tale om Kelvin, uden at nævne forbindelsen til slaveri. Vi kan ikke tale om skatte fra udlandet, uden at tale om, hvordan de har fundet vej til Glasgow. Tja. Det kan jeg lidt mere se pointen med. Og de får stadig udstillet en masse seje ting. Der var en masse ting fra en romersk mur. Fodspor fra dinosaurer. Noget ældre ægyptisk. Dejligt.

    Planen for transport rundt i byen holdt ikke helt (vejarbejde). Så et s-tog måtte lukke hullet. Swoosh!

    En del af planen var at få god skotsk mad på en god skotsk pub. Det vil jeg nok sige lykkedes. Pie til kæresten, stuvning til mig, og så noget cider og noget. Desværre ikke noget cranachan. Men godt lavet stuvning, hvor kød og grøntsager har hygget sig i en gryde i lang tid, det kan noget.

    Før sengetid fik vi endelig fotograferet hotelværelset i pæn stand.

    Worldcon-tur, dag 8

    Lad mig se. Vi fik aftensmad?

    En stille dag bliver rundet af med, at vi spiser italiensk mad på værelset. Der er canneloni under osten. Desværre er der ikke de dough sticks med, der var del af ordren, og dem var jeg ellers meget nysgerrig efter at se i virkeligheden. Nåh. Men så får jeg i stedet prøvet proceduren for at få penge refunderet.

    Science fiction er meget mere end små, økologiske mænd

    Som læser af science fiction er jeg vant til at blive misforstået. Der er ikke så mange læsere, men til gengæld ganske mange med meninger om genren.

    Som udgangspunkt finder jeg det positivt, når Kim Skotte i “Sci-fi er litteraturens fremtidslaboratorium” (paywall), kultursektionen af Politiken, 11/8, slår et slag for sf og tager kampen op mod fordommene.

    Det havde dog været charmerende, hvis der ikke var så mange faktuelle fejl.

    (1) Sf handler angiveligt om “fremtidens teknologier og konfrontationer med fremmede civilisationer”. Men selv når det er tilfældet, så handler den også (primært?) om os selv, lige nu. Når Klodernes kamp (H.G. Wells, 1897) beskriver hærgende, kolonialistiske marsmænd, så handler det (også) om hærgende, kolonialistiske briter. Når Le Guin (Ordet for verden er skov, 1972) skriver om små, grønne mænd, så handler det (også) om krigen i Vietnam. Efter 2. verdenskrig var der en bølge af sf, der beskrev konsekvenserne ved atomkrig. 

    Der er således ikke noget nyt i, at sf både handler om sci og why.

    (2) Der bliver spurgt, “hvorfor ikke bare betragte sci-fi som litteraturens fremtidslaboratorium?” Som altid, så er så simpel en sætning ikke nuanceret nok. Ja, der bliver skrevet sf, der tager udgangspunkt i sætningerne “hvad nu hvis” eller “hvis det her bliver ved”. Men nogle emner er meget tættere på nutiden eller fortiden. Når Svend Åge Madsen i Se dagens lys (1980) eksperimenterer med tanken om mennesker, der hver morgen vågner op et nyt sted, med et nyt job og en ny familie, så handler det nok ikke om seriøst at foreslå eller frygte sådan et liv, men om nærhed blandt mennesker. Der er også en hel undergenre, der undersøger alternative forløb af historien. The Man in the High Castle (Philip K. Dick, 1962, tv-serie i 2015) går fx ind i, at Hitler kunne have vundet krigen.

    I sidste ende er sf en genre med mange forfattere og værker. Lur mig, om der ikke også er mange årsager til at skrive i denne genre, ligesom det gælder andre genrer.

    (3) Avatar er i familie med Ordet for verden er skov, ja, men nok mere inspireret af nordamerikanske indianere.

    (4) Le Guin var måske visionær. Men hun havde også selv inspirationskilder, som Peter Kropotkin (1842-1921).

    (5) ’Bæreposeteorien om fiktion’ og ’Rumhejren’ er essays, ikke noveller.

    (6) Jeg kan godt lide ordet element. At ’Rumhejren’ kunne have et sf-element. Nogle elementer er store, andre er små. Jeg er ikke så glad for tanken om, at nogle elementer er figenblade. At de dækker over en eller anden sandhed? Sf behøver ikke at skamme sig over, at fantasifulde fremtider også handler om vores nuværende vilkår. Og jeg tvivler stærkt på, at Le Guin havde behov for figenblade af nogen art, hun slår mig ikke som den snedige eller frygtsomme type på den måde.

    (7) Mere worldbuilding i sf? Oh dear. Worldbuilding er skam allerede et populært begreb i sf, og har været det i mange år. Selvfølgelig indgår der sådan en teknik, når Le Guin beskriver de små, grønne mænd og deres planet, og for den sags skyld også menneskene. Eller når marsmænd prøver at erobre Jorden. Det interessante her er i øvrigt, at man nok har brug for sådan noget, hver gang en fremmed kultur bliver præsenteret. Således bliver teknikken også brugt i Drageløberen (Khaled Hosseini, 2003), så os vestlige læsere kan lære noget om bl.a. Afghanistan.

    Som sagt er jeg begejstret for indsatsen. Men fakta er også dejlige.

    #ThisWeeksFiddler, 20240823

    This week the question is: Round, Round, Get a Round, I Get a Round

    Suppose you have two real numbers, like 3.14 and 2.718. If you round these two numbers and add these rounded values together, you get 3 + 3, or 6. Alternatively, if you add the original two numbers and then round the sum, you still get 6.

    But rounding then adding doesn’t always give you the same result as adding then rounding. For example, if the two numbers are 2.4 and 3.4, rounding then adding gives you 5 (i.e., 2 + 3), whereas adding then rounding gives you 6 (i.e., 2.4 + 3.4 = 5.8, which rounds to 6).

    How likely is it that rounding then adding gives you the same result as adding then rounding?

    To be more precise, suppose you randomly, uniformly, and independently pick two real numbers between 0 and 1. What is the probability that rounding the two numbers and then adding gives you the same result as adding the two numbers and then rounding?

    And for extra credit:

    Instead of picking two numbers from the interval between 0 and 1, suppose you randomly and independently pick N numbers.

    What is the probability that rounding each of the N numbers and then adding gives you the same result as rounding the sum of the N numbers?

    Læs mere: #ThisWeeksFiddler, 20240823

    Highlight to reveal solution:

    WolframAlpha sheet. Integration sheet.

    And for extra credit:

    Program. Curve 1 and 2.