Skitse:Â Vores hovedperson er en hund. Siden fornylig en hund, der har ord i hovedet, og synes, at dufte er blevet forkerte. Der er ogsĂĄ et nyt sĂĄr i hovedet.
Er det science fiction? Ja.
Temaer: Selvfølgelig eksperimentet med at gøre hunden mere menneskelig. Men også: Hvorfor er eksperimentet gjort netop nu? Og er det en god ting?
Er det godt? Tja. Ikke så meget nyt her. 👽👽💀
Note: Locus anbefalede også 3 historier fra Analog, så dem har jeg nu taget hul på.
Skitse: I et miljø, hvor ord stammer fra yoruba og man kan hedde Iya (så det må være noget med Afrika), er Tokunbe ikke helt tilfreds med sine muligheder. Planeten Neptun ligger lige der, men vi kigger ikke engang på den?
Er det science fiction? Ja da.
Temaer: Det tog mig noget tid at fĂĄ styr pĂĄ, at der faktisk er tale om vores Neptun. Men sĂĄ vidt jeg kan se, sĂĄ er den del af historien: Et stort rumskib, Centaur, med 800 ombord brugte “en generation” pĂĄ at rejse fra Jorden til Neptun. Efter noget tid brød en gruppe ud og lavede deres eget lille sted, Ibeji. Det er 28 ĂĄr siden, og nu vil 17-ĂĄrige Tokunbe tage tilbage til Centaur.
SĂĄ er det her med Afrika et tema. Hvorfor har Neptun et navn, der sĂĄ tydeligt ikke er afrikansk, bliver der fx spurgt.
Og så altså det her med at studere Neptun, måske en dag tage på besøg.
Er det godt? Der er noget interessant her, men også ting, jeg ikke rigtig forstår. Hvad er det egentlig, Tokunbe vil? Og så stopper historien, mere end at den rigtig slutter. 👽👽💀
I have two large pitchers with known volumes: 10 liters (“pitcher A”) and 3 liters (“pitcher B”). They are both initially empty. I can do one of six things with the pitchers:
I can fill pitcher A to the top with water from the sink.
I can fill pitcher B to the top with water from the sink.
I can empty the contents of pitcher A into the sink.
I can empty the contents of pitcher B into the sink.
I can transfer the contents of pitcher A to pitcher B, until pitcher A is empty or pitcher B is filled to the top—whichever comes first.
I can transfer the contents of pitcher B to pitcher A, until pitcher B is empty or pitcher A is filled to the top—whichever comes first.
Every time I do any one of the above six, it counts as a step.
What is the fewest number of steps required until one of the pitchers (either A or B) contains precisely 5 liters of water?
And for extra credit:
Instead of 10 liters and 3 liters, suppose the volumes of the pitchers A and B are now 100 liters and 93 liters, respectively.
Further suppose that the fewest number of steps needed until one of the pitchers (either A or B) contains precisely N liters of water is f(N), where N is a whole number between 1 and 100, inclusive.
What is the maximum value of f(N), and for which value of N does this occur?
Studying the general problem, there are only 2 interesting chains of steps:
Method 1:
Fill the large pitcher from the sink.
While the content of the large pitcher is more than can be added to the small pitcher:
Fill the small pitcher from the large pitcher.
Empty the small pitcher into the sink.
Empty the large pitcher into the small pitcher.
Repeat.
Method 2:
Fill the small pitcher from the sink.
While the content of the small pitcher is less than can be added to the large pitcher:
Empty the small pitcher into the large pitcher.
Fill the small pitcher from the sink.
Fill the large pitcher from the small pitcher.
Empty the large pitcher into the sink.
Empty the small pitcher into the large pitcher.
Repeat.
Converted to our problem, where the goal is to reach 5 liters, it looks like this. The progression is described by noting, how many liters are in each pitcher.
A
B
A
B
0
0
0
0
10
0
0
3
7
3
3
0
7
0
3
3
4
3
6
0
4
0
6
3
1
3
9
0
1
0
9
3
0
1
10
2
10
1
0
2
8
3
2
0
8
0
2
3
5
3
5
0
Both methods need 12 steps, before a 5 occurs. So the answer is 12 steps.
And for extra credit:
The general methods developed above are still valid. Let’s look at the first few steps:
A
B
A
B
0
0
0
0
100
0
0
93
7
93
93
0
7
0
93
93
0
7
100
86
100
7
0
86
14
93
86
0
14
0
86
93
0
14
100
79
100
14
0
79
21
93
79
0
21
0
79
93
0
21
100
72
The general rules here are:
It takes 1 step to reach either 93 or 100.
It takes 2 steps to reach 7, 6 steps to reach 14, 10 steps to reach 21, etc.
It takes 4 steps to reach 86, 8 steps to reach 79, 12 steps to reach 72, etc.
Anmeldelse af “Planetstuck” (gratis), af Sam J. Miller.
Skitse: Han handler med 2 varer: sex og information. De 2 omrĂĄder lapper pænt over. Lige nu skulle han egentlig holde ferie. Men sĂĄ falder han over en mønt, der ikke burde kunne lade sig gøre. Blandt alle de mange, mange beboede planeter, sĂĄ er hans hjemplanet en af dem, der ikke har tilladt besøg i nogle ĂĄr, fordi “vi gider ikke resten af universet”-partiet har sejret. SĂĄ hvordan kan han have en næsten ny tlön i hĂĄnden?
Er det science fiction? Ja.
Temaer: Udover det allerede nævnte, så er køn et stort tema. Noget af årsagen til, at han forlod Uqbar, var begrænsningerne. Han tænder på mænd, og det var ikke tilladt.
Er det godt? Ja. Jeg blev overrasket undervejs. 👽👽👽
Skitse: Paz, pige, 16 år, alene på Mars, meget syg. Forhåbentlig immun mod kræft, men alle de andre på basen er døde eller taget tilbage til Jorden. Og så begynder hun også at se uforklarlige ting. Er der spøgelser?
Er det science fiction? Ja.
Temaer: Det fylder meget, at der sker de her uforklarlige ting. Det bruger hovedpersonen noget tid pĂĄ at udforske.
Det fylder også en del, at de voksne ikke fortæller hele sandheden.
Jeg kan godt lide, at vi følger Paz’ sygdom ret tæt. Hvordan hun nogen dage bare mĂĄ blive i sengen.
Er det godt? Åh. Næsten. Jeg kan bedre lide, når alting bliver 100 % forklaret. 👽👽💀
Skitse: Vi er på et terraformet Mars. En gruppe slyngler har nuppet nogle gidsler og nogle sager, der egentlig hører til i en grav. Så nu må en gruppe kampklare fyre begive sig ud i naturen for at hente det hele tilbage.
Er det science fiction? Ja.
Temaer: Der er noget ved det her univers. Nogle af planterne på Mars er stærkt genmodificerede. Nogle grupper af mennesker er pacifister og måske i pengeløse samfund.
Det virker dog ret ligegyldigt. Der er nogen, der har trådt i noget spinat, så nu skal de have et gok i nødden. Suk.
Skitse: Kim er et af de børn, der er blevet solgt som slaver. Hun leder en lille gruppe af bærplukkere. Hun prøver at beskytte de mindste børn.
Er det science fiction? Ja. Men det havde det nærmest ikke behøvet at være.
Temaer: Børneslaver. Men det har jeg allerede sagt. Der følger naturligvis det sædvanlige med. Når de kønne piger bliver lidt ældre, så får de noget nyt at lave. Nogle af børnene er klodsede og falder ned i dybderne mellem bærrene. Andre springer med vilje.
I øvrigt er det ikke bare bær. Det er en slags narkotika.
Er det godt? Velskrevet. Det er slet ikke det. Men dybest set var der næsten ikke nogen overraskelser. 👽👽💀
Anmeldelse af “Jamais Vue” (gratis), af Tochi Onyebuchi.
Skitse: En terapeut (?) eller tekniker (?) arbejder med en patients hukommelse. Hvordan går man? Hvordan føles det at gå? Minder den her gåtur om en anden gåtur? Når der sker skade på hjernen, så kan det være indviklet at få det hele gendannet.
Er det science fiction? Ja. Udover det her med at arbejde med andres minder, så er der også fortælleren selv, der kan skrue sine fingre af.
Temaer: Der er en lille gruppe af teknologier, der på forskellig vis påvirker ens hoved. Noget kan huske, hvad man har oplevet. Noget andet kan lægge begrænsninger på ens adfærd. Fortælleren er vant til at arbejde med den slags. Sikken magt, sådan at kunne rode rundt i folks hoveder. Sikken fristelse.
De 2 patienter i historien har noget tilfælles. De repræsenterer hver sin side af en bestemt type situation. Således bliver der en større historie ud af det. En voldsom historie.
Er det godt? Mja. Jeg får en fornemmelse af, at der er noget usikkerhed, noget hemmelighedsfuldhed, der mere er et stilvalg end en nødvendighed for historien. Og fortællerens egen lille udvikling virker heller ikke nødvendig. 👽👽💀
Note:Â Jeg tager her fat i en gruppe historier, som et magasin stiller gratis til rĂĄdighed, fordi Locus har anbefalet dem.
March Madness—the NCAA’s men’s and women’s basketball tournaments—is here!
The single-elimination tournament brackets consists of 64 teams spread across four regions, each with teams seeded 1 through 16. (In recent years, additional teams beyond the 64 have been added, but you needn’t worry about these teams for this week’s puzzle.)
Among the 16 teams in a region, you might wonder which team has the toughest schedule. One way to evaluate a team’s strength of schedule within the region is to compute the geometric mean of strongest opponents a team can face in various rounds.
For example, the 1-seed faces the 16-seed in the first round, then (potentially) the 8-seed in the second round, then (potentially) the 4-seed in the third round, and finally (potentially) the 2-seed in the fourth round. The geometric mean of these opponents is the fourth root (since there are four opponents) of 16 · 8 · 4 · 2, or approximately 5.66. In this computation, we used the 8-seed rather than the 9-seed because 8 is less than 9, we used the 4 seed rather than the 5-seed, 12-seed, or 13-seed because 4 is less than 5, 12, and 13, and so on. The tougher a team’s strength of schedule, the lower this geometric mean.
Of the 16 teams in the region, which two seeds have the toughest strength of schedule?
And for extra credit:
Instead of 16 seeded teams in a region, suppose there are 2N seeded teams in the region, where N is a very, very large number.
The two seeds with the toughest strengths of schedule have seeds that approach fractional values of 2N. What are these two fractions?
And here’s my suggested solution. Including my reasoning.
Stuff from ommadawn.dk (Lise Andreasen) 