Anmeldelse af 3 noveller. 2025. Hugo-finalist. Nebula-nomineret.

Nebula nominees . Hugo finalists .

“Six People to Revise You” by J.R. Dawson

Skitse: Liza er i gang med et projekt, hvor de skal bede 6 personer i deres liv om at udfylde en formular. I den ene ende partner, venner, familie, i den anden ende netop en, der ikke er nogle af delene. Formularen giver folk mulighed for at foreslå forbedringer af Liza.

Er det science fiction? Nemlig.

Temaer: Det bliver langsomt rullet op, at projektet er, at Liza skal forbedres, fysisk og psykisk. (Ingen detaljer om hvordan.) Så man kan ønske, at de får mere selvtillid, eller mindre tænder. Alle ønskerne vil blive lagt sammen til et harmonisk hele.

Lizas mor ønsker selvfølgelig, at det der stedords-hejs skal stoppe. Nogle i omgangskredsen ønsker det bedste for Liza, andre virker mere “det ville være godt for mig, hvis Liza blev sødere”.

“Everyone changes through life, even if they don’t have a revision.”

Er det godt? Ja. ###

---

“In My Country” by Thomas Ha

Skitse: I princippet er det her en historie om et land. I det her land er der bl.a. blå huse, og i de blå huse er der mænd. Nogle gange står sådan en mand pludselig i stuen eller soveværelset, og det betyder … noget.

Er det science fiction? Mja. Det er det vist.

Temaer: Blå-hus-mænd er del af en større struktur, der via flere led går helt op til Den Første Borger. (Der ikke er konge!) Nogle gange rejser man til De Fjerne Marker, efter en samtale med sådan en mand. Naturligvis på en god måde.

Landet har bl.a. den regel, af fiktion skal være entydigt. Det skal være nemt at finde ud af, hvem der evt. bliver stukket til, og hvilke holdninger forfatteren har. Hovedpersonens søn begynder at skrive historier, der ikke holder sig indenfor stregerne.

Er det godt? Åh ja. Nu har jeg selv hang til historier, der er nemme at dekode. Så både den her novelle og den historie, den har i maven, passer mig ikke så godt. ##-

---

“Laser Eyes Ain’t Everything” by Effie Seiberg

Skitse: Fortælleren fik et stykke af et rumskib i hovedet fornylig og har nu laserøjne. Kørestolen er et ældre fænomen. Fagforeningen for superhelte er interesserede i øjnene, men har ikke tænkt sig at installere en rampe. Ingen kan få ind i deres hoveder, at superøjne ikke betyder, at man er fri for handicap.

Er det science fiction? I den grad superhelte er det, ja.

Temaer: Fortælleren går egentlig op i rundkørsler, fordi der sker færre uheld i sådan nogle end i kryds. Er det foreneligt med at være en superhelt?

Er noget som helst overhovedet foreneligt med en fagforening, der tænker mere i PR?

“ExpandiRay wouldn’t lend me his raygun to grow an intersection wider so that I could carve it into a circle after, because insurance wouldn’t cover it.”

Er det godt? Jeg kan godt lide slutningen, men det er ikke helt nok. ##-