Jeg har læst “The Moral Bullet”, #BruceSterling og #JohnKessel. Quick fix. Spoilers.

Nogen har opfundet en foryngelseskur. Eftersom alle jo gerne vil være yngre, så bliver den en del af samfundet, og alle kan få de indsprøjtninger, de har brug for. Effektivt er det udødelighed. Man startede med de gamle. Det her er simpelthen bare en god ting.

Men uvægerligt er der nogen, der begynder at mistænke, at doserne ikke er jævnt fordelt. Så verden bryder sammen, mens bander kæmper mod hinanden. (Måske er det en faktor her, at en verden af unge mennesker er let at ophidse.) Dødeligheden stiger voldsomt. Ups. Det første quick fix i den her historie virkede altså ikke i første forsøg.

Hele det her rod startede i USA. Ovre i Europa har de gjort en ny opdagelse, nemlig at man også kan indsprøjte moral i folk. Europæerne er derfor ved at få styr på sagerne igen. De mest skydeglade får sådan en dosis, og så bliver der ro. Nu er planen 1) at finde den oprindelige opfinder, der jo er et geni, 2) fylde ham med moral (folk med moral opfinder ikke bare evig ungdom, og lader verden forfalde som resultat), 3) importere ham til Europa, 4) få opfundet en kombination af ungdom og moral, 5) udbrede denne version af indsprøjtningerne.

Men amerikanerne, der jo altså stadig er ret paranoide, hopper absolut ikke bare med på den plan.

Kan planen gennemføres, når geniet ikke giver samtykke? Er samtykke nødvendigt? Er det en god plan? En moralsk plan? Er det faktisk moral på sprøjte, man har opfundet? Det er en historie, der tager fat i de her spørgsmål, men ikke besvarer dem.