Den kinesiske Hugo

For sådan noget som 3 måneder siden blev glimrende værker ud i genren science fiction (og fantasy) belønnet med Hugoer. Sådan er det hvert år.

Men i modsætning til så mange andre år, så har det taget noget tid at få indblik i alle de tal, der omgiver processen. Specifikt så har vi ikke vidst, hvem der næsten nåede med på stemmesedlen, hvem der sagde nej til at være på stemmesedlen og alt sådan noget. Og det er interessant! Hvem var 5 nomineringer fra at komme med i finalen? Noget tyder på, at de også er gode, at man også burde læse deres bog, eller hvad det nu er. Eller hvem sagde nej til en Hugo, sandsynligvis af politiske årsager? (Når Hugoen bliver uddelt på en Worldcon i Kina, så er det afgjort den sandsynlige årsag.)

Nu er tallene endelig kommet. Og det har vist sig, at man kunne undgå stemmesedlen på en ny og original måde, nemlig “vi har konstateret, at nominering ikke var mulig, og vi svarer ikke på uddybende spørgsmål”.

Normalt sker noget i den retning af årsager, der er lette at gennemskue. Fx, den her gang kan bøger fra 2022 nomineres, så bøger fra ’21 og ’23 vil blive sorteret fra. Men det er åbenlyst ikke det, der er sket den her gang.

De store spørgsmål ligger i forbindelse med frasortering af:

  • bogen Babel, R.F. Kuang
  • forfatteren Xiran Jay Zhao (bedste nye forfatter)
  • fan-forfatter Paul Weimer
  • tv-serien Sandman
  • novellen “Fongong Temple Pagoda”

Der er mange flere detaljer opsamlet hos nerds of a feather, flock together. Her bliver der bl.a. gået i dybden med, at de her frasorteringer er svære at forstå. Hvorfor frasortere et værk, der har vundet andre priser indenfor sff? Hvorfor frasortere en forfatter, der efter reglerne er ny i 2 år, og kunne tages med året før som helt ny?

Jeg vil også nævne, at en statistiker har kigget på tallene. Kort fortalt, så har de involverede tal en bestemt facon, hvis man “tegner” dem. (I det her tilfælde som søjlediagram.) Faconen har været forkert den her gang. I stedet for en relativt blød kurve, så har der været et dramatisk hop, som om en gruppe nominerede har fået lagt lidt ekstra i bøtten.

Der florerer selvfølgelig mange teorier, men det er svært ikke at tænke, at der er noget politisk indover. At den og den forfatter (fx) er ugleset i Kina, og at Hugo-udvalget eller andre derfor har grebet ind. Det er i den forbindelse opmuntrende, at Neil Gaiman er en af dem, der stiller spørgsmål med store bogstaver. Men hvad kan man egentlig stille op, når spørgsmål ikke bliver besvaret, eller når strukturen omkring den her Worldcon (hjemmesider, mail-adresser) allerede er ved at brase sammen? (Det var bemærkelsesværdigt, at Worldcon faktisk sådan ca. blev gennemført, der har været meget rod undervejs.) Det er en mulighed, at hele sandheden aldrig kommer frem, og at man i stedet må koncentrere sig om at undgå gentagelser.

One thought on “Den kinesiske Hugo

Skriv et svar til latefuthark Annuller svar