Vores undervisningsminister beskriver i artiklen Minister varsler store ændringer af folkeskolen, at man har mega-planer for folkeskolen. Men bare rolig, det bliver ikke særlig stort: “Der er behov for forandringer. Men man kan forvente en rolig, velovervejet ændring af folkeskolen, hvor vi ikke bare brænder det hele ned og bygger det op igen.”

Okay. Mere konkret, hvad handler det så om?

Jo, der skal være noget mere praktisk.

(Det nuværende niveau, 15 % af timerne, er “utrolig lidt” sammenlignet med Norges 25 %. Der må være et mål i matematik, der kan forhindre den slags sludder.)

Dansk bliver omtalt som et eksempel på et fag, hvor man kan putte noget mere praktisk ind. Måske kan man læse en bog og så bagefter besøge et teater. Det betyder selvfølgelig, at der bliver afsat flere timer til “noget praktisk” og færre til det teoretiske.

Det “teoretiske” hedder også mål. Bare indenfor læsning er der 106 mål. Det er ikke dårlige mål, nej, nej. De skal bare formuleres anderledes. Lettere forståeligt. Mere levende.

(Man kan i øvrigt se på de fælles mål for dansk, hvor læsning er samlet på side 10.)

Dårligt mål: “At eleven kan planlægge og gennemføre informationssøgning, eller at eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden.”

Godt mål: “Folkeskolen præsenterer eleverne for mindst ét dansk hovedværk fra det moderne gennembrud. Værket læses, diskuteres og analyseres og skal bidrage til at gøre eleverne fortrolige med en vigtig periode i dansk kultur og historie.”

Hm.

For det første: Det der dårlige mål er faktisk 2 mål, der er sat sammen, så det kommer til at lyde ret vildt. Det er ovenikøbet mål for forskellige klassetrin.

For det andet: Er det abstrakt? Det ved jeg ikke. Men det er sådan, mål og læreplaner konstrueres. Der bliver brugt fagudtryk (multimodal). Der er fokus på mål, fordi man så ret konkret kan tjekke, har eleven nået målet, ja eller nej? Det “gode” mål indeholder “fortrolig med” som det eneste mål. Er det niveauet “har viden om”? Som er endnu et fagudtryk, der har en kendt definition. Og værket analyseres. Af hvem? Eleven? Der så selv kan lave en analyse en anden gang?

For det tredje: Det der med det moderne gennembrud, det er jo noget andet end læsning. Måske kanon? Som har sin egen liste et andet sted.

For det fjerde: De der 106 mål bygger på hinanden. Faktisk er “Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden.” et meget stort mål, der beskriver resultatet af 4 års skolegang. Henover 9 år bliver man i stand til at læse tekster, der er mere og mere indviklede. Så på et tidspunkt skal man også kunne læse en trykt reklame, der også indeholder billeder. Og “Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning.” (Som der egentlig står.) Det bygger på, at man tidligere har lært kildekritik. Og har prøvet at arbejde med søgning før. Så nu skal det sættes sammen.

For det femte: Tillad mig at trimme lidt: “Folkeskolen præsenterer eleverne for mindst ét dansk hovedværk fra det moderne gennembrud. Værket læses, diskuteres og analyseres og skal bidrage til at gøre eleverne fortrolige med en vigtig periode i dansk kultur og historie.” Alle de her mål antager, at det er folkeskolen, der gør noget. Vi har ikke brug for at skrive det ord i hvert eneste mål. Og det må antages, at perioden er vigtig, ellers kom den vel ikke på listen. Ligeledes kan det vel ikke komme bag på nogen, at man i faget dansk beskæftiger sig med danske værker. Eller at romaner er kultur. Og så må historie godt holde sig ovre i sin egen kasse.

For det sjette: Er 106 for mange? Aner det ikke. Men vi får ikke løst det problem på en blid måde ved at smide dem alle 106 ud og antage, at alting kommer af sig selv, bare læreren vifter med de rigtige bøger. Helt ærligt. Målene er ret centrale for skolen. Hvis 106 er for mange, så bid i det sure æble og skær antallet ned.

Hvis jeg skal opsummere det her: Jeg får en stærk fornemmelse af:

• en minister, der ikke kender sit eget område, i det her tilfælde undervisning
• at et lille problem (for mange mål, for lidt praktisk) skal løses med en meget stor økse
• at der skal appeleres til “den almindelige dansker”, der ikke forstår alt det der fagsprog
• at vi også lige skal have klemt ind, hvad der er dansk, godt, vigtigt osv.
• at det her i virkeligheden er en prøveballon; noget sludder, man kan sige i sommerferien og så lige så stille droppe senere

Behøver jeg tilføje, at jeg bliver helt utrolig træt?