Strengt taget er Far til fire jo en filmatisering af en tegneseriestribe. Så hvis man vil helt i dybden med familien, så skal man også læse lidt.

Mit flinke bibliotek havde 2 små bøger: Far til fire, fra 2000, der vist er en genudgivelse af en bog fra 1967, og Far til fire – striberne fra 2006. De prøver begge at opsamle det bedste, og der er et vist overlap. Det er desværre det tætteste, jeg kommer på en dato. Men på et tidspunkt synger Per “Yellow Submarine”, så 1967 er ikke et helt dårligt gæt.

Udover at der altså er far, hans 4 børn, onkel osv., hvad kan vi så ellers sige om den her periode?

• Far har hår på hovedet.
• Per trisser rundt med elefant og bamse.
• Der er en hund, men jeg er ikke sikker på dens navn.

Men egentlig er det jo slet ikke det, der er interessant. Hvad laver de her mennesker?

• Voksne taler babysprog.
• Børn bruger ord forkert.
• I det hele taget har børn et andet syn på verden.
• Far er distræt, upraktisk og måske lidt doven.
• De voksne kan godt lide naturen.
• De voksne render også ind i misforståelser og fejltagelser.
• Børnene bliver opdraget frit. Børn og voksne kan drille hinanden lidt.
• Børnene hjælper i huset, bl.a. med opvasken.

Sådan der.