Anmeldelse af “Proof by Induction” (gratis), af José Pablo Iriarte.
Skitse: Af praktiske årsager bliver en kopi af afdøde bevaret, så familien kan sige farvel og samtidig få at vide, hvor testamentet ligger.
Er det science fiction? Ja.
Temaer: Matematik. Både Paulie og hans far er/var matematikere, og de jagter det store bevis af den store sætning. Faktisk er Paulie besat af det, grænsende til det usunde.
Begrebet induktion overføres i øvrigt til den virkelige verden. Hvis man kan sige noget om generation n, kan man så også sige det om generation n+1? Ligner Paulie sin far?
Er det okay sådan at omgås sin afdøde far så meget? Forventer Paulie for meget?
Er det godt? Det er det nemlig. ●●●