Matricen har forladt graven!

Anmeldelse af Matrix Resurrections.

Bare så der ikke er noget at misforstå her. Jeg ææælsker Matrix. Jeg så den første film TO gange i biografen, og det ligner ikke mig. Ret hurtigt købte jeg også muligheden for at se den hjemme hos mig selv et par gange til. Og så holdt jeg vist op med at tælle.

2001 var et rigtig godt år. Ringenes herre, nye Star Wars og så noget ny Matrix på vej. Øj, mand. (Det viste sig, at specielt den tredje film ikke rigtig kan fastholde mig. Tja. You win some, you lose some.)

Nu er det utrolige så sket. Der er kommet en til! Nr. 4! Hvor heldig kan man være! Og HBO MAX har været nådige nok, til at den kom lige efter midnat på den lovede dag, ikke først kl. 20 eller sådan noget. Dobbelt heldig!

Jeg startede med at se de 3 første igen, i god tid. Sådan for at repetere. Okay, de er ikke perfekte. Folk besvarer spørgsmål gådefuldt og/eller med små prædikener, og nogle gange er det for meget. Slåskampene kunne måske godt være lidt kortere eller lidt færre. Er det dybt, at der bliver trukket på en masse forskellige filosofier og religioner, eller er det bare noget rod? Tja. Men der er stadig masser af guf.

Og så den nye. Mums. Måske den første halve time går med at tegne en ny bane op. Vi får at vide, at hr. Anderson er geniet bag spil-trilogien Matrix. WB har besluttet, at der skal komme en efterfølger. Og så er det jo bare at designe løs, omend det er lidt en trædemølle. For kedeligt og ensformigt. På den anden side er det lidt for spændende, at Thomas A. ikke kan kende forskel på virkelighed og fiktion. Nogle gange tror han, at han er Neo fra spillet! Nej, nej, som en god designer, så har han jo bare baseret Neo på sig selv, det er forklaringen.

Sådan lidt for sjov har Thomas en simulation kørende på en computer. Her bliver historien om Neo og Trinity genopført, og så alligevel ikke helt. Her er der rig lejlighed til at lege med billedsiden på nye måder. Der er masser af spejle, til tider ser vi tingene på hovedet, og selv tyngdekraften kan skifte retning, når man går gennem en dør.

På mange forskellige måder bliver vi mindet om de første film. Thomas’ virkelighed, drømme og fantasier, plus hans simulering, spejler hele tiden det kendte, hvis der ikke simpelthen er klip droppet ind. Hey, det er jo der, hvor hr. Anderson bliver skældt ud af sin chef. Og vi har det også sjovt med det. Masser af citater fra virkelighedens kritikere. Ja, hvad er det nu egentlig, de her film handler om? Kapitalisme?

Gådefulde elementer undervejs får endelig taget sig sammen til at give mening, og Thomas får at vide, hvad der i virkeligheden foregår. Men det må du se filmen for at finde ud af. Der er stadig et par timer tilbage af den på det her punkt.

Jeg elsker det! Sjov med film, jeg kan udenad, mums. Ny mystik, hvordan hænger det hele sammen, mums. Jeg synes også, der er strammet op om det her med at prædike, replikkerne falder mere naturligt, mums. En gang i mellem skal vi lige sluge et infodump, men det meste glider meget godt. Bøvs. Jeg talte sådan noget som 4 skuespillere fra Sense8, mums.

Bagefter, da jeg havde set det hele, så tænkte jeg på de par plottråde, der virkede som de vigtigste. Dem der var med i det sidste klimax. Dem kan jeg også godt lide. Noget med kærlighed, fællesskab, lighed mellem kønnene, sådan noget. Mums.

ETA: Den her video er i øvrigt også genial:

ETA: Har genset M4. Tabte interessen betydeligt en god time inde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s