Der sker jo ingenting!

Jævnligt støder jeg på argumentet: “Jeg ser den her tv-serie, og i lige det her afsnit, der viste det sig, at det hele var en drøm, så i virkeligheden, så skete der jo ingenting. Dårligt afsnit.”

Der er mange variationer:

  • Det hele var en drøm.
  • Det hele var en dagdrøm eller på anden vis en bevidst overvejelse om fremtiden.
  • Det skete, men de involverede glemte det hele.
  • Det skete, men tiden blev spolet tilbage, og i anden omgang forløb tingene anderledes.
  • Det skete, men kun for kopier af de involverede.
  • Der skete en hel masse, men vores hovedpersoner var ikke særligt meget involveret, og de udviklede sig ikke.

Der er sikkert flere muligheder, men det må være nok lige nu.

(Jeg ser rigelige mængder af science fiction, og det påvirker selvfølgelig min liste.)

Jeg er ikke enig i, at det er ingenting.

Lad os nu starte med at antage, at afsnittet er godt skrevet.

De hovedpersoner, jeg ser hver uge, er på sidelinjen. Men det gør ikke noget. Dem, der i virkeligheden er hovedpersoner i lige dette afsnit, optager mig. Mine “gamle venner” reagerer på begivenhederne, mine “nye venner” gennemlever dem. Eksempel: Af forskellige årsager er der ikke nogle af mine gamle venner, der bor på dødsgangen. Men en af dem kan komme på besøg, og så får jeg en ny ven. Så kan vi også fortælle den historie.

Der fik jeg startet bagfra. Resten af listen kan jeg egentlig klare på en gang.

Okay, så der sker noget, men intet har konsekvenser næste uge, fordi det hele var bare en drøm, eller noget.

Ikke desto mindre skete der noget alligevel.

Jeg lærte personerne bedre at kende.

Her kan en af mine gamle venner havne på dødsgangen selv. Hvad ville der så ske? Hvordan ville folk reagere?

Næste uge er hele holdet på plads, de kan tage en ny omgang sammen, ingen er døde. Men jeg har stadig lært noget.

Måske kan jeg se en mening med den slags, fordi jeg læser sf. Sådan en episode trisser lidt ud af en tidslinje, der så ender med at blive sløjfet. Men i mellemtiden spørger den: Hvad nu hvis? Hvad nu hvis hende her havner på dødsgangen? Uanset hvad genre serien har, så skriver vi science fiction lige nu.

I øvrigt gør antologi-serier det her hele tiden. Mit bedste eksempel er Twilight Zone. Hvert nyt afsnit starter forfra, med nye personer osv. I en serie med fast hold, der kan vi snyde lidt, det er ikke alting, der er nyt. Lige den her uge, der har serien ikke formatet “hovedpersonerne udvikler sig”. Og det er okay. En fleksibel serie har plads til alt muligt og kan skifte fra uge til uge.

Ikke sandt?

2 thoughts on “Der sker jo ingenting!

  1. Jeg er ikke enig! Eller også er jeg uenig … – eller måske er jeg enig.
    Spørgsmålet må være: – hvorfor er det kun en drøm? Har det en konsekvens, eller er det bare for at slippe for en afslutning – eller fordi man/forfatteren ikke kunne afgøre med sig selv, hvad der skulle komme ud af det?
    Læseoplevelsen kan sagtens være iorden, men at få at vide, at “det hele var en drøm”, det er ikke en pointe, medmindre det er, men så er den dårlig – hvad det er, det er narre-, hrm, jeg mener: skuffe-, undskyld, det er snyd eller dovenskab! Imho(tep)

    På bagskræppet af de fleste af Ballantines udgivelser af Frank Herbert, påstås det at han (FH) ikke blot beskriver hændelsers forløb, men også beskriver konsekvensen af hændelser (eller noget i den stil). En konstatering af, at et hændelsesforløb “blot var en drøm”/en anden verden/et simulacrum/en virtual reality… – et holodæk – mangler, i den sammenhæng en konsekvens-beregning eller en konsekvens-beskrivelse. Og det kan mærkes.

    På den baggrund kan jeg bedre leve med “pointen”: ” – var det kun en drøm?” Det giver plads til overvejelse, mens “det var kun en drøm” uvilkårligt afføder et: – oghvaså?

    Problemet ligger måske i ordet “kun”! Måske …

    hilsen Henning

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s