Lad os hyggesnakke om “Crime and Punishment in Star Trek: Genocide and War Crimes“, Victor Grech, New York Review of Science Fiction.

Nogle er bare nogle skurke.

• “The Conscience of the King”. Der er for lidt mad på den her planet, så lederen af kolonien, Kodos, beslutter at slå halvdelen ihjel. Den halvdel, han alligevel ikke kunne lide. Han angrer vist nok en lille smule til sidst, lige før han dør.
• “Jetrel”. Der var en enkelt mand bag opfindelsen, der slog en masse af Neelix’ artsfæller ihjel. Kan han gøre det godt igen ved at finde en kur for de overlevende? Det er nok ikke tilfældigt, hvis noget her minder om atombomber, Japan og Oppenheimer.
• Hele serien Deep Space Nine viser igen og igen, at planeten Bajor blev besat. Dukat var godt med. Han føler sig frygtelig misforstået. Han var jo nødt til at sulte dem! Mishandlingerne var deres egen skyld.

Læger kan godt udøve tortur.

• “Nothing Human”. Moset er/var en dygtig læge, men nogle af hans resultater udsprang af frygtelige eksperimenter. Er der okay at bruge hans viden?

Massakrer sker jo.

• “The Wounded”. Det viser sig ved nærmere eftersyn, at den her gruppe civile ikke i virkeligheden var noget andet. De var bare civile. Og nu er de døde.

Folkemord har en bestemt gruppe som mål.

• “Hunters”. En grænse mellem mennesker og cardassianere fører til en vågen modstandsbevægelse i området. Den cardassianske politik er at slå dem alle ihjel.
• Insurrection. Planen er at flytte en befolkning på 600 til en anden planet. Desværre er erfaringen, at den slags går galt.
• “Let That Be Your Last Battlefield”. 2 grupper har set sig gale på hinanden, fordi de ikke er stribede på samme måde. De må jo ellers nærmest være fætre? Men nu er de altså i stedet døde, næsten alle sammen.
• “The Survivors”. Han har kræfter på en målestok, det er svært at forstå. Han forelsker sig i en jordisk kvinde. Da hun dør, slår han hele morderens art ihjel.
• “Dear Doctor”. Forskning afslører, at disse 2 arter ikke lever fredeligt sammen, men at den enes død vil være den andens brød. Kaptajn Archer beslutter ikke at gribe ind i sygdommen/deres evolution.
• “Year of Hell”. Nogle gange kan man udrydde en art, ved at den aldrig har eksisteret.
• Serien Deep Space Nine har fat i, at man kan slå alle Odos artsfæller ihjel. Faktisk er planen sat i gang. Men Odo vælger at afværge det.
• De er dog ikke bedre, end at de selv prøvede at slå cardassianerne ihjel. Men det er jo ikke det, det kommer an på.

Minderne har vi da lov at have.

• “Remember”. Pludselig kan Torres huske, hvordan en bestemt gruppe bare blev slået ihjel. De var for mærkelige.
• “Memorial”. Her kan alle på Voyager pludselig huske en bestemt massakre.

Lad os udradere hele planeten.

• Generations. Soran vil et bestemt sted hen, og han er ligeglad med, at en beboet planet så får ørerne alvorligt i klemme.
• “By Inferno’s Light”. Dominion er trætte af Bajor og forsøger at destruere den.
• Nemesis. Den her gang har skurken blikket rettet mod Jorden.
• The Search for Spock. Genesis kan bruges som et planet-våben.
• Star Trek. Vulcan bliver faktisk sprængt i luften. (Er det det rigtige udtryk? Sprængt i vakuum?) Nogle gange lykkes det faktisk for skurken.

Borger vil bare assimilere.

• “I, Borg”. Picard får udviklet et våben, der kan slå alle borger ihjel, men han vælger ikke at bruge det.
• “Child’s Play”. Andre har fået samme idé. Her er våbnet et barn, der bærer en virus. Han bliver stoppet.
• “Scorpion”. Borgerne planlægger at fjerne Jorden.

Uheld sker også.

• “Friendship One”. Det var egentlig meningen, at den her planet skulle have en gave, men det gik frygtelig galt. Heldigvis kan de reddes.

Konklusion.

• Typisk sejrer det gode over det onde. Og der er ingen tvivl om, at folkemord osv. er af det onde.
• Typisk angrer skurken ikke.
• Det er muligt for almindelige folk at blive monstre.