Anmeldelse af Alien Clay, af #AdrianTchaikovsky. Roman. 2024. Hugo-finalist.
Skitse: Arton vågner midt i, at han er ved at lande på en fremmed planet. Luren har varet 30 år. Næsten alle elementer af det her er discount: Rumskibet er engangs, ligesom den lille del af rumskibet, Arton kommer det sidste stykke i. Tøj er ofte papir. Hvis man ikke lige overlevede den der lur eller landingen, eller er allergisk overfor noget af den medicin, man får lige bagefter, eller noget som helst andet kommer til at slå en ihjel (såsom det lokale liv), bare ærgerligt. (Udtrykket “acceptable wastage” flimrer lige forbi.) Den her fangelejr er virkelig ligeglad. Fanger? Politiske fanger, naturligvis. Arton troede, at det autoritære styre godt kunne tolerere videnskabelig frihed. “Bååååt! Forkert. Så afsted med dig, til en af 3 planeter, hvor der er en slags liv. Og du studerede fremmed liv derhjemme? Praktisk, det kan vi bruge.”
Er det science fiction? Absolut. Fremmede planeter i fremtiden, dystopi osv.
Temaer: Jeg må lige sige noget om strukturen først. Ja, det er fedt, at bogen begynder med Arton, der er på vej ned gennem atmosfæren for at lande på en fremmed planet, meget bevidst om, at han kan dø når som helst. Men så skal vi lige have noget information om Jorden derhjemme, og så skal vi lige have noget typisk fangelejr-gejl, og det er ikke derfor, jeg er her. Var det virkelig nødvendigt med alt det?
Fangelejren er frygtelig. Alle tænker, at alle andre var forrædere. “Var det dig, der stak mig?” Mistanken ligger altid inde i en og rumler.
Planeten hedder Kiln, som i den slags ovn, man bruger til at brænde keramik, fordi lokale ruiner ligner den slags ovne. Der er er par referencer til det undervejs. Noget med, at mennesker er ler i Guds hænder. I hvert fald noget med at være blød og fleksibel. Eftersom planeten er så farlig for mennesker, så er det også passende at kiln rimer med killing. Indtil Tchaikovsky mister troen på os læsere og siger det direkte …
Der må have været en civilisation. Men hvor er den? Det viser sig, at Arton kan genopfriske bekendtskabet med en masse gamle kollegaer udi xenobiologi, der også er havnet her, som personale eller fanger. “Vi skal have fundet dem, ophavsmændene til ruinerne.” Så noget af metoden er at samle eksperter her og lade dem kigge på sagerne.
Tchaikovsky benytter sig af forvarsler i passende grad. “Senere opdagede jeg, at den bemærkning var vigtig.” Fint nok. Der er også masser af humor.
Regimet derhjemme har i øvrigt forelsket sig noget, der egentlig er religiøst. “Okay, evolution, fint, hvis du synes, så siger vi det. Men vi kan jo godt blive enige om, at vi er det ypperlige resultat af evolutionen, ikke? At det optimale for intelligente væsener er 2 arme, 2 ben, 2 øjne osv., ikke?” Den indstilling gør det lidt besværligt at fatte, at livet på Kiln måske er indrettet anderledes. At noget, vi ville kalde parasitter, snarere er højt specialiserede organismer, der samarbejder. At der er mange måder at lave øjne på. Noget af årsagen til, at livet er så farligt for mennesker, er, at disse små organismer også prøver at “flytte ind” hos os. Bo i os. Ligesom den ovenfor nævnte mistanke. Get it?
Bogen tager en interessant drejning hen mod slutningen. I en grad, så det nærmest er en anden fortæller. Det lykkes også at få parret “det håbløse syn på videnskab” og “den ekstremt nysgerrige og nyskabende biologi” sammen.
Citater: “Let me tell you a fable. There’s a thing like a scorpion, and it asks a thing like a frog to carry it across the river. The not-frog is concerned that, halfway across, the not-scorpion will sting it and they’ll both die. But this is Kiln and it doesn’t need to be worried, and soon enough there’ll be some hideous bloody frog-scorpion thing terrorizing the waterways with its poisonous sting.”
“… maths doesn’t give a shit about your indomitable human spirit.”
Er det godt? Jeg var ved at opgive bogen i de første kapitler. Død og trusler om død til højre og venstre i lange baner. Heldigvis gik det lidt over, men jeg kan stadig huske det, og tror stadig, at starten kunne have været skrevet bedre. 👽👽☠️
Stuff from ommadawn.dk (Lise Andreasen) 
