Udryddelsesstødtand

Anmeldelse af The Tusks of Extinction, af #RayNayler. Kortroman. 2024. Hugo-finalist.

Skitse: Damira følger et spor af blod med sin mammutsnabel. Damira besøger et sted med døde elefanter og er klar med riflen, hvis krybskytterne stadig er der.

Er det science fiction? Ja. Der er en god forklaring på det der med Damira.

Temaer: Vi følger primært en gruppe mammutter (de er blevet genskabt), en sjælden “lovlig” jæger og en gruppe krybskytter. Krybskytteri er forkert, okay? Men man gør jo, hvad man kan, for at stoppe eller begrænse det.

Er det godt? Mja. Fungerer okay. Der var dog en kliche hen mod slutningen. Og effekten af “hvad er der med Damira?” holdt ikke hele historien. 👽👽☠️

Praksis, horisont, kæde

Anmeldelse af The Practice, the Horizon, and the Chain, af #SofiaSamatar. Kortroman. 2024. Hugo-finalist.

Skitse: I midten af rumskibet er lastrummet, hvor man arbejder under brutale forhold og har en kæde på det ene ben. Højere oppe (eller ude ved kanten) er der en anden gruppe, dem med en lille fodlænke. Og så er der en gruppe, der slet ikke er en gruppe, men navngivne individer. Kvinden har fodlænke, og hendes far havde kæde. Måske er det derfor, hun prøver at få en dygtig dreng op fra lastrummet, så han kan få et bedre liv.

Er det science fiction? Ja. Omend med en slags psi-kræfter.

Temaer: Oppe og nede, kæder og frihed, klasser, kapitalisme osv.

En profet. Kommunikation via fodlænkerne. Telepati? Og det danner nye kæder og netværk. Ligesom der er bånd til fortiden.

Er det godt? Hm. Jeg kunne ikke helt få det til at give mening. Hvad er formålet med rumskib? Transport? Minedrift? 👽👽☠️

Skovslagteren

Anmeldelse af The Butcher of the Forest, af #PremeeMohamed. Kortroman. 2024. Hugo-finalist.

Skitse: En tyran hersker over et stort område, men bor lige i nærheden af fortælleren, Veris. En alt for tidlig morgen bliver hun hentet. Tyrannens 2 børn er gået ind i den magiske skov, og hun er den eneste, der (måske) kan hente dem ud igen.

Er det science fiction? Nix. Fantasy.

Temaer: Der er kun ganske få regler i skoven, så rigtig meget handler om mavefornemmelse. For den sags skyld er der ikke en tydelig grænse mellem den magiske del af skoven og resten.

Veris prøver at passe på, at hun tænker “rigtigt”. Dels fordi det er sikrere, dels fordi “forkerte” tanker kan være et symptom på magisk indflydelse.

Er det godt? Hm. I sidste ende lander vi i midten. 👽👽☠️

#ThisWeeksFiddler, 20250711

This week the #puzzle is: Can You Hack #Bowling? #minimum #maximum #permutations

If you knock down 100 pins over the course of a game [of bowling], you are guaranteed to have a score that’s at least 100. But what’s the minimum total number of pins you need to knock down such that you can attain a score of at least 100?

And for extra credit:

You and your opponent each play a single game in which you both knock down the same number of pins. However, your scores are quite different.
Your opponent remarks, “Given only the information that we knocked down the same number of pins in our two games, there’s no way the difference between our scores could have been any greater!”
What is this difference between your two scores?

Can You Hack Bowling?

Highlight to reveal (possibly incorrect) solution:

And for extra credit:

Program

Brudene fra Høj Bakke

Anmeldelse af The Brides of High Hill, af #NghiVo. Kortroman. 2024. Hugo-finalist.

Skitse: Chih er stadig på farten for at indsamle fortællinger. Lige nu har de dog slået følge med et selskab, der er på vej til forhandlinger. Hvis alt går godt, så skal familiens datter giftes med en højtstående mand.

Er det science fiction? Nej, fantasy.

Temaer: Vi får med det samme at vide, at alt er historier. Chih er hele tiden på jagt efter nye historier. Omend det hindrer arbejdet lidt, at deres ledsager, en fugl med perfekt hukommelse, ikke er der. Både “alt er historier” og fuglen spiller store roller.

Der er noget på færde. Der er noget lusk med den potentielle gom. Der er i det hele taget lusk. Spørgsmålet er så, hvor hårdt skal luskebukse straffes?

Er det godt? Mja. Jeg blev overrasket over slutningen, måske specielt fordi jeg troede, vi var på vej over i en kliche. Men, æh, nej. Ikke topkarakter. 👽👽☠️

Sammenfiltret navigation

Anmeldelse af Navigational Entanglements, af #AlietteDeBodard. Kortroman. 2024. Hugo-finalist.

Skitse: Rumfart bliver bedrevet af 4 klaner, der står for navigationen, og så en kejserlig klan. Navigation er nødvendig, fordi rumskibe ellers kan rende ind i en slags monstre ude i rummet. Da et monster finder vej til en planet, skal 4 unge navigatører redde situationen.

Er det science fiction? Ja. Omend det ikke nødvendigvis havde behøvet at være der.

Temaer: Udover at de 4 er unge, så er de også på hver deres måde ret umulige. De skændes hele tiden og kan ikke arbejde sammen. På den anden side bliver 2 af dem forelsket i hinanden.

De unge mennesker er idealistiske. Den ældre generation er til gengæld kynisk og tænker i politik.

Den ene hovedperson bliver kaldt introvert, men jeg tror, vi er helt ovre i autisme.

Der er noget med stedord, fordi de kan dække mange muligheder. Indbyrdes forskel i rang. Hvor mange andre man taler til samtidig. Sådan noget.

Er det godt? Der er en god del klicheer, allerede bare i min skitse ovenfor. Jeg blev irriteret og kedede mig. 👽👽☠️

Hugo-langnoveller

Lad os se på Hugo-finalist-langnovellerne.

ISFDBISFDBMigKarakter
By Salt, by Sea, by Light of StarsPremee MohamedVed salt, sø og stjerneskær👽👽☠️
Lake of SoulsAnn LeckieSjælesø(g)en👽👽👽
Loneliness UniverseEugenia TriantafyllouEnsomhedsuniverset👽👽☠️
Signs of LifeSarah PinskerLivstegn👽👽👽
The Brotherhood of Montague St. VideoThomas HaVideobroderskabet👽👽☠️
The Four Sisters Overlooking the SeaNaomi Kritzer4 søstre og 1 havudsigt👽👽👽

Uh, hele 3 topscorere. Det bliver den med de 4 søstre, de når helt til tops.

4 søstre og 1 havudsigt

Anmeldelse af “The Four Sisters Overlooking the Sea” (gratis, hvis linket stadig virker), af #NaomiKritzer. (Link nedenfor.) Langnovelle. 2024. Hugo-finalist.

Skitse: Hun er vel sådan set mest en husmor, der fx kører datteren til og fra teatret, når der er en musical på tapetet. Hun er gift med en karriere-akademiker, der typisk lader hende redigere sine artikler, før de bliver offentliggjort. Omend ordet “redigere” her omfatter at skrive det meste af teksten … Så bor de også i nærheden af en klippeformation, man heromkring kalder de 4 søstre.

Er det science fiction? Nej da. Fantasy.

Temaer: Hun havde også selv en akademisk karriere, hvor hun studerede sæler. Og det er altså underligt, men selvom hun er flyttet meget langt, så er der stadig de samme sæler ved vandet?

Hvis det ikke allerede fremgår tydeligt: ægtemand = r*vhul.

Er det godt? Jeg føler absolut med hende. Yeah, kvinder der gør fremskridt i verden. 👽👽👽

***

“The Four Sisters Overlooking the Sea”

Videobroderskabet

Anmeldelse af “The Brotherhood of Montague St. Video” (gratis), af Thomas Ha. (Link nedenfor.) Langnovelle. 2024. Hugo-finalist.

Clarkesworld

Skitse: I den her verden er det underligt, når en bog ikke kan zoome eller blive lysere. Det er også usædvanligt, at man endnu kan få konverteret en gammel video, uden at få den redigeret.

Er det science fiction? Ja.

Temaer: Selvfølgelig er der fordele ved de elektroniske bøger. Gammeldags ord kan blive opdateret, og man kan justere lysstyrken. Men (som sædvanlig?) har det taget overhånd. En trist slutning bliver “opdateret”.

Her er et anstrøg af Fahrenheit 451.

Det næste er så, når personlige minder bliver ændret. Fordi hvem gider have en familievideo, der er trist?

For den sags skyld bliver hele livet set gennem briller, der lige hæver det generelle niveau på alting. Kærestens ansigt bliver lidt kønnere.

Livet bliver mindre kompliceret. Mere kedeligt.

Citat: “What is it these people want? What is it these people need? Are they striving toward one, or the other, with what they do each day?”

Er det godt? Den nye verden, hvor bøger ikke bliver brændt, bare justeret. Oh. Ikke helt kreativt nok til at imponere mig. 👽👽☠️

***

“The Brotherhood of Montague St. Video” by Thomas Ha

Livstegn

Anmeldelse af “Signs of Life” (gratis), af Sarah Pinsker. (Link nedenfor.) Langnovelle. 2024. Hugo-finalist.

Skitse: 45 år er længe nok. Nu er det på tide at opsøge sin søster og sige undskyld. Hun er ensom, hendes mand og 3 børn er døde, og kun Shane er tilbage.

Er det science fiction? Fantasy.

Temaer: Selvfølgelig handler det om Det Store Familieskænderi, at blive gammel, endelig få sagt undskyld osv.

Men der er noget mere. En dybere årsag til skænderiet. At søsteren kan noget, æhm, magisk. Og at hun har brug for hjælp, sådan som et ældre, ensomt familiemedlem kan have.

Citat: “I forgave you years and years and years ago. I tried to tell you at Father’s funeral, but I never managed to get near you. That’s when I understood that you still needed to forgive yourself, too. I think that’s what’s taken a little longer.”

Er det godt? Velskrevet. Det er ikke underligt med den her forfatter. Ca. halvvejs er der en afsløring, der nærmest gav mig et stød. Slet ikke så dårligt. 👽👽👽

***

“Signs of Life”, Sarah Pinsker