Anmeldelse af A Power Unbound, af Freya Marske. Roman, del af serie. 2023. Hugo-finalist.

Før vi begynder. De 3 bøger i serien har visse stærke træk tilfælles. Trilogien som sådan er én lang mission. Der er 3 magiske dimser, og i hver bog går jagten på én af dem. Vi får undervejs samlet en gruppe unge mennesker. I hver bog finder et par sammen, den ene en (nuværende eller tidligere) magiker, den anden umiddelbart ikke. Edwin er ikke nogen stor magiker, Robin bliver ret tilfældigt rodet ind i missionen. Edwin ~ Robin. Edwin kender (Jack) Hawthorn, tidligere magiker. Robin har en søster, Maud. Jack kender Violet, magiker, og sammen render de på Maud, bl.a. fordi Violet også er blevet viklet ind i missionen. Trioen render i øvrigt også ind i Alan. Maud ~ Violet. Oveni er der Adelaide, der er Robins sekretær, men hun er lidt mere på sidelinjen.

Skitse: Alan er sådan set ikke del af holdet, men da han stikker hovedet ind, så kan de sagtens finde på noget at bruge ham til. Jagten på den tredje dims er nemlig koncentreret om det hus, Violet har arvet. De gode leder huset igennem fra kælder til kvist. De onde prøver at bryde ind, for at gøre det samme. Jack og Alan sender absolut ikke intense blikke til hinanden, nej nej.

Er det science fiction? Selvfølgelig ikke.

Temaer: Hvor Robin og Edwin er noget med tillid, som i hvert fald en af dem har meget svært ved, og Violet og Maud er noget med at være ærlig og legesyg, så havner Alan og Jack i små rollespil.

Jack har meget lidt kontakt med nogen, inklusive familien. Alan er derimod tæt på sin halvstore og voksende familie. Til gengæld har de en “hobby” tilfælles, og de opdager, at de på sin vis har kendt hinanden længe.

Den ønskeliste, jeg har nævnt før, bliver fortsat krydset af. I et enkelt tilfælde irriterer det mig lidt.

Er det godt? Tja. Jeg kan lidt bedre lide den end nr. 2. Der var både overraskelser og absolut forudsigelige hændelser. Der var nogle virkelig mærkelige sætninger, se nedenfor. Alligevel vil jeg sige: 👽👽👽

Note: Så mange citater! Efterordet snakker om, at den her bog blev lavet forrygende hurtigt. Det kan til tider mærkes.

“Jack slipped his much-thumbed copy of Bootblacks and Groundskeepers into an inner pocket of his jacket to read on the train. He also bought a newspaper to disguise it in, on the slim chance that any of the other denizens of his first-class compartment on a midweek train heading to the southeastern corner of Essex were also readers of the Roman. … He had the compartment to himself after changing to the older, pokier car of the local line.”

“The blue eyes he’d inherited regarded him thoughtfully, hungrily, from within his mother’s face.”

“I stole opportunity. If the world were different, I wouldn’t have had to, but it’s the way it is, and so I’ve been scared my whole life and angry for even longer.”

“Oliver made a noise of outraged pride, but all of Jack’s eyes were for the way Alan’s face came alive with challenge.”

“They’d set out today to be ahead by two pieces and had instead lost all of them in a handful of minutes.” (Start: 1-1. Goal: 2-1. End: 0-3.)

“He did what everyone else was doing: racing full-tilt towards the huge wooden doors out onto the street, which had been flung entirely wide.”

“Alan glared and did not open his mouth in return. He was too busy breathing through it.”

Anmeldelse af A Restless Truth, af Freya Marske. Roman, del af serie. 2022. Hugo-finalist.

Skitse: Historien fra bind 1 fortsætter. Denne gang møder vi Maud (Robins søster) og Violet. Maud er angiveligt her, ombord på et skib mellem New York og Southampton, for at en ældre dame kan have lidt hjælp og selskab. Men i virkeligheden er alle mulige på jagt efter endnu en magisk genstand.

Er det science fiction? Fantasy.

Temaer: Maud og Violet har på hver deres måde et skidt forhold til deres familie. En registrering af, at de begge er minumum biseksuelle, udvikler sig til et dybere forhold.

“He eyed Maud with the familiar alarm of a man unsure if the girl in front of him was about to burst into tears. He decided to err on the side of assuming that Maud was too upset and too feminine to know what she needed, and directed the nearest steward to bring a cup of tea at once.”

Er det godt? Jeg bliver slået af, at bind 1 og 2 har meget tilfælles. Men naturligvis må der være nye hovedpersoner, ellers kan vi jo ikke endnu en gang opleve “den første forelskelse”. 👽👽👽

Anmeldelse af A Marvellous Light, af Freya Marske. Roman, del af serie. 2021. Hugo-finalist.

Skitse: Reggie bliver tortureret og myrdet, fordi han kender en kostbar hemmelighed. Robin overtager hans job som den ikke-magiker, der orienterer premierministeren om magiske tiltag. Det kræver samarbejde med den svage magiker Edwin. Årstallet er i øvrigt 1908, og vi er i et miljø, hvor man lige smutter væk fra London og på landstedet i weekenden.

Er det science fiction? Fantasy.

Temaer: Robin og Edwin har på hver deres måde et skidt forhold til deres familie. En registrering af, at de begge er bøsser, udvikler sig til et dybere forhold.

Nogen tror, at Robin også må kende den der hemmelighed, så han bliver belemret med en forbandelse. Edwin kaster sig ud i arbejdet med at prøve at fjerne den.

Allerede de her par linjer skitserer et par ønskelister, Robin og Edwin kunne skrive. Bogen påtager sig at opfylde i hvert fald nogle af ønskerne.

Vi hører lidt om, hvordan magi virker. Hvordan Edwin bruger en snor til at danne figurer mellem hænderne, der bliver til trylleformularer. Hvordan magi er forskellig pga. grænser mellem lande og sprog, og hvordan briterne er bagud. Hvordan de fleste ikke-magikere ikke ved, at magi eksisterer. (Hilsener til Harry Potter?)

Det dukker jævnligt op, at kvinder betragtes som dumme og svage, men snarere er anderledes. Et andet moderne element er samtykke.

Og så et par citater:

“Afterwards, they were shown up to rooms that had the musty and faintly surprised air of places where the dustcovers had only just been whisked off the furniture.”

“Edwin didn’t care for this warm-voiced near-stranger’s opinion either; he didn’t, but surely he was allowed to hate that Hawthorn had made Edwin’s inferiority so clear right in front of the man’s face. And now they were headed to a place where that inferiority would be made even more obvious.”

“Robin managed to hold his tongue on something truly unwise like You look like a Turner painting and I want to learn your textures with my fingertips. You are the most fascinating thing in this beautiful house. I’d like to introduce my fists to whoever taught you to stop talking about the things that interest you. Those were not things one blurted out to a friend. They were their own cradles of magic, an expression of the desire to transform one thing into another. And what if the magic went awry?”

Er det godt? Jeg skulle lige i gang, men så blev det dejligt. Både hovedpersonerne og fortælleren kan spinde en smuk og/eller overraskende sætning. Den gryende kærlighed har bl.a. nogle smukke øjeblikke, hvor parterne egentlig bare taler sammen, men stemningen er meget intim. Mums. 👽👽👽

Note: Det her er første bind i en trilogi, der altså var finalist til en Hugo for bedste serie. Jeg har ikke specielt god adgang til resten af finalisterne.

This week the question is: Can You Turn a Right Triangle Into an Isosceles Triangle?

Beginning with a 3-4-5 right triangle, it’s possible to append another triangle to one of its sides, thereby making an isosceles triangle. For example, here is how you can make a 5-5-8 isosceles triangle:

Including the one given above, how many distinct ways can you append a triangle to a 3-4-5 right triangle to make an isosceles triangle?

And for extra credit:

Now suppose you have a right triangle with legs of length a and b and a hypotenuse of length c. And suppose further that there are N distinct ways to append a triangle to this a–b–c right triangle to make an isosceles triangle.

What are all the possible values of N? (Note that any appended triangle may not be degenerate, meaning it must have a positive area. Also, some of the resulting isosceles triangles may be congruent to each other, but they should be counted as distinct if the appended triangles are attached to different sides, or have different positions or orientations.)

ETA: I’m already partially proved wrong.

New triangles 1a, 2, 3 and 4.

The first triangle has sides a = 3, b = 4 and c = 5. Opposite side a is angle A etc. Angle C is 90°.

Highlight to reveal solution:

I went around this problem a few times, trying to make sure I had all the possibilities. This is the system, I ended up with.

• A fixed side is also a side, with the same length, in the new triangle. A fixed angle etc.
• I talk about extending a side. This means extending the side to a line and placing a new corner of the new triangle somewhere on the new bits of this line.
• In general, the fixed side has the fixed angle in one end.
• In general, if side x and angle Y are fixed, the extendable side is z.

By experimenting, I found that all other combinations wouldn’t result in an isosceles triangle. Most of these triangles are illustrated, see above.

Counting, I have found 5 types of triangle extensions.

And for extra credit:

In this case we still begin with a right triangle, but the sides aren’t necessarily 3/4/5. What might happen here? I checked a few cases, and the only interesting one is when a = b. Then we only have type 1a and 1b. So the number of types, N is in {2,5}.

And for super extra credit?

A few triangles without a right angle. This also illustrates travelling on the extended side, looking for a new corner.

(Related to #ThisWeeksFiddler.) 9 years ago the question was: How Long Before You Can Use Your 2015 Calendar Again?

Calendars are as predictable as the march of time itself — the major thing that changes is the day of the week a date is on. Jan. 1 was a Thursday in 2015, for example, but in 2016 it will be a Friday, requiring a one-day shift and making 2015’s calendar pretty useless.

Calendars’ predictability makes them ripe for mathy questions. Here are six to chew on:

1. How many different calendars would you need to represent all possible years — accounting for all day and date combinations? (Don’t forget about leap years!)
2. Now that we have all the calendars we could possibly need, it’d be nice to know how often we’re using them. When is the next time we’ll use the 2015 calendar?
3. What is the smallest total number of years that will pass between using the same non-leap-year calendar twice?
4. What is the largest?
5. What is the smallest total number of years that will pass between using a leap year calendar twice?
6. What is the largest?

Highlight to reveal solution, that I swear I didn’t look up, before writing my own: [Argh! Got 3-6 wrong.]

Calendar sheet.

1. The first day of the year has 7 different options. Also, the year can be a leap year or not. 7*2 = 14 different calendars.
2. Referring to my sheet, 2026.
3. Every time I jump 1 year ahead (from 2015 to 2016, say), the first day of the year also jumps 1 ahead (from Thursday to Friday, say). The exception is a leap year, when the day jumps 2 ahead (from Friday to Sunday, say). Could a calendar be recycled 6 years later? Yes. (NL = non leap. LE = leap.) That could be a sequence of NL NL LE NL NL NL. 6 years, but the day jumps 7 ahead, and we’re back to the same day of the week. Could we do it with 5 years? Yes, that’s a sequence of LE NL NL NL LE. Could we do it with 4 years? No. It’s not possible to cram 3 leap years into a total of 4 years. So, 5 years.
4. Is it possible to go around the sheet 2 or 3 times, sort of missing the critical calendar at least once? Actually it’s easy to find an example. Going from 2015 to 2026 is 1 miss and 11 years. NL LE NL NL NL LE NL NL NL LE NL. Any longer? No. There are only 4 options for the beginning of this sequence (whether the first LE is the 1st, 2nd, 3rd or 4th year in the sequence), and we’ve found the only one with a miss. So, 11 years.
5. In order to come back to a leap year, we have to travel a whole cycle through the sheet. This takes 28 years.
6. Same, 28 years.

Det her er en fortsættelse fra Hallo frisk!

ETA: punkt 1.5.

På et tidspunkt blev det nok med HelloFresh. Ikke noget problem. Man går bare på hjemmesiden og lukker sin konto. Nemt.

Bortset fra … Så nemt var det alligevel ikke.

1) Jeg blev ved med at få mail.

1.5) Mailen påstod, at jeg kunne melde fra via et link. Bortset fra. Det der i toppen er ikke et link, det er bare understreget tekst!

2) Jeg blev også ved med at få sms. Fra en afsender, jeg ikke kunne blokere.

3) Indrømmet, så var det her måske et tilfælde. Men jeg fik en stribe opringninger fra nogen, der på vegne af andre firmaer afvikler forbrugerundersøgelse. Jeg mistænker stærkt, at det også var HF.

4) Det blev jeg så træt af. Så hen på hjemmesiden igen. Finde en formular, hvor man kan få sine oplysninger helt slettet! Udfylde! Sende afsted! Og så få en mail om, at man alligevel ikke kunne på den måde!!!

5) Det tog mig noget tid at finde gid til det næste skridt. Men. På den igen. Mailen ovenfor nævner telefontider. Det gør hjemmesiden også. Men selve telefonnummeret er svært at finde. Jeg skal ind på sådan en vilkår-side, før det lykkes. Det gør det så til gengæld (efter en meget irriterende telefonkø), med stor succes.

Her er eventyret vist så ved at være forbi. Jeg har ikke hørt fra dem siden, så vidt jeg ved. Dejligt! Og hjemmesiden er også blevet ændret, så måske har nogen opdaget, at det her ikke var en god måde at gøre tingene på.

Hjem, kære hjem.

Sidste chance for at fotografere hotellet.

I lufthavnen fandt vi noget mexicansk. En såkaldt classic. Omend de prøvede at sælge os noget fra Chile.

Det er så ikke helt slutningen på historien. Der er stadig en masse programpunkter, jeg ikke fik set, så min video-to-be-watched-kø er lang. Dejligt!

Næstsidste dag. Sidste chance for at få noget fisk.

Stille aftensmad på hotellet blev til noget fish & chips. Det kan fås bedre og værre. Jeg var bl.a. glad for at få mosede ærter til, det er lidt specielt. Derudover skulle vi lære, at fish single = fish, fish supper = fish + chips.