Det bliver mørkt

Anmeldelse af “Going Dark”, af Richard Fox.

Skitse: Kamp. Mennesker mod aliens. Nogle mennesker taler ikke ret godt.

Er det science fiction? Den militære variant, ja.

Temaer: Mere kamp. Der er “konstruerede mennesker”, der er gode til kamp, men dårlige til samtale. Halvvejs i historien dukker plottet op. Konstruktionen begynder at fejle. Hvad bør man så gøre?

Der er også noget kristendom.

Er det godt? Blah. Kamp, kamp, kamp, banalitet, kamp. Men den er i det mindste hurtigt overstået.

Note: Jeps. Endnu en fra listen.

Niels Klim-nyt, juli

Der er forlængst stemt om, hvem der skal have priserne i år. Men vinderne bliver først afsløret til september.

banner.jpg

I mellemtiden er 2019 jo begyndt, og, tja, halvvejs overstået. Så jeg har taget hul på at sætte titler på listen for i år. Hvis du har fulgt med på Facebook, så har du allerede set en masse titler på romaner, der er kommet i år. Men her får du også et par titler, der faktisk kan nomineres. Nyd det!

Interview ved Verdens Ende

Anmeldelse af “Interview for the End of the World”, af Rhett Bruno.

Skitse: Darien står for en slags optagelsesprøve. Om 142 timer banker en asteroide ind i Jorden. Hvem skal med på rumskibet, der skal lave en koloni på Titan?

Er det science fiction? Ja da.

Temaer: Darien har selv taget alle de nødvendige samtaler med kandidaterne.

Hans datter har stået for at undersøge kandidaternes helbred, så hun må være læge. Derefter er hun rystet hen mod novellens slutning.

Er det godt? Ahem.

I quickly downed the remnants of a glass of lukewarm whiskey in my liver-spotted hand to calm my mind, then placed it down behind my computer screen.

Hvem tænker sådan om sin hånd?

“Director Darien Trass. You can’t even begin to understand how much of an honor it is to meet you,” he said. He extended a trembling hand. I shook it without standing. It was clammy as a teenage boy’s on a first date. I quickly let go. “I’d prefer we’d never have to meet at all, Mr. Drayton,” I said. His gaze turned downward. He said nothing. “Relax,” I said. “I only wish the world’s circumstances were different.”

Det burde han have gættet, at den hilsen kunne misforstås. Så enten er Darien eller forfatteren, æhm, ikke så smart, som man vil have mig til at tro.

Og det der med ene mand at afvikle tusindvis af samtaler. Og hans datter bliver pludselig sart og ubeslutsom. Nå ja, og så havde jeg nærmest gættet slutningen. Suk.

Note: Den leverplettede hånd og den uhøflige hilsen ovenfor gjorde mig mistænksom, så jeg tjekkede lige. Jeps. Det her er en af dem fra listen. Suk. Og altså også en Nebula-nomineret.

Alle Hugo-anmeldelserne

Nu har jeg vist anmeldt alt det Hugo-materiale, jeg har tænkt mig denne gang. Så nu fortæller jeg dig om mine anmeldelser og læser selv en masse andres anmeldelser.

hugo_award-e1378143764707

Først: Where To Find The 2019 Hugo Award Finalists For Free Online.

Så har vi et kig på alle Hugo-finalisterne, set af Cora Buhlert, Mark Ciocco og Adri and Joe.

Jeg har brug mest energi på novellerne. Andre har også kigget på dem: Lars Ahn, Camestros Felapton, David Steffen, Sue Burke, Stormsewer, Tpi, Mark Ciocco, James Reid, Joe Sherry, Garik16, Doris V. Sutherland og RameyLady.

Novellerne er, i en eller anden rækkefølge:

  • “STET”, af Sarah Gailey, anmeldt af mig og Steve J. Wright.
  • “The Court Magician”, af Sarah Pinsker, anmeldt af mig og Steve J. Wright.
  • “The Tale of the Three Beautiful Raptor Sisters, and the Prince Who Was Made of Meat”, af Brooke Bolander”, anmeldt af mig og Steve J. Wright.
  • “A Witch’s Guide to Escape: A Practical Compendium of Portal Fantasies”, af Alix E. Harrow, anmeldt af mig og Steve J. Wright.
  • “The Rose MacGregor Drinking and Admiration Society” af T. Kingfisher, anmeldt af mig og Steve J. Wright.
  • “The Secret Lives of the Nine Negro Teeth of George Washington”, af P. Djèli Clark, anmeldt af mig, Steve J. Wright og Lis Carey.

Så er jeg fortsat med at kigge på Binti i form af kortromanen The Night Masquerade af Nnedi Okorafor. Den er blevet anmeldt af mig, Camestros Felapton, Garik16, Lis Carey og Ian Sales.

Endelig kiggede jeg i kategorien Best Related på Archive of our Own og Hobbit-dokumentaren.

Binti 3: Nattemaskeraden

Anmeldelse af The Night Masquerade (Binti #3), af Nnedi Okorafor.

Skitse: Her er noget, vi allerede ved om Binti: Hun kender til 2 folk, khoush (mennesker) og medusaer, der kriges. Og det er meget svært at forene hendes nye og gamle hjem. Det her kapitel starter med, at hun lærer en ny måde at kommunikere på, og bliver overvældet. Kan hun stadig stole på sine sanser? Fik hun en besked fra sin far, om at familien var i livsfare? Og hvorfor ser hun pludselig, hvordan hendes type nano i sin tid blev introduceret til en lille gruppe mennesker?

Er det science fiction? Nemlig. Vi får oveni købet forklaret noget i del 2, der lignede spøgelser.

Temaer: Ret pludseligt er khoush igen årsag til død. Angiveligt fordi hun tog sin bedste ven, Okwu, en medusa, med hjem.

Hendes speciale er at skabe harmoni. Men hun vælger nogle seje opgaver. På den ene side khoush/medusa, der nærmest har glemt, hvorfor de fører krig. På den anden side hendes familie og stamme, der synes, hun har svigtet traditionerne og sin pligt. Måske giver hun dem lidt ret? Måske har hun også brug for lidt harmoni med sig selv?

Er hun i stykker? Eller er hun speciel, forandring inkarneret, forandret?

Og så lige et citat:

“It’s all mathematics,” I said. I don’t know where the words came from or why I said them. Mwinyi was staring at me, his mouth agape. “Life, the universe, everything.”

Er det godt? Jeg har et enkelt punkt. Jeg elsker matematik. Binti gør også, og hun kan meditere via ligninger. Og jeg fatter ikke, hvordan det fungerer. – Ellers er jeg bare tilfreds. Der er stadig en fornemmelse af, at jeg kommer dybere ind i Binti-universet, at tidligere spor nu fører til forklaringer.

Note: Kortromanen er nomineret til en Hugo. Jeg vil gætte på, det her ikke er slutningen på historien, og det hele bliver jo nomineret, så jeg skal læse med fremover også. Indtil da, her er mine anmeldelser af del 1 og 2.

Rose MacGregor-klubben

Anmeldelse af The Rose MacGregor Drinking and Admiration Society (gratis), af T. Kingfisher.

Skitse: Hvad har vi her? En varhest. En selkie. En elver? Lidt af hvert. Mænd. Og de drikker øl. Og de ærgrer sig over, at Rose giftede sig med en smed. En smed!

Er det science fiction? Afgjort ikke.

Temaer: Det er jo meningen, at fx elveren muntrer sig med ungmøen, der bagefter dør af knust hjerte eller noget. Men Rose snyder.

Er det godt? Point for at være kort. Og for at have humor.

Why I love Star Trek, Discovery edition 1

Way back, I made one of these lists for every season of Star Trek. New trek, new lists. I ask every episode: Why do I love trek? Most episodes demonstrate some of the reasons.

Number / Name Why I liked it
1 / 1:1
“The Vulcan Hello”
WOC leadership.
Revealing a new ship.
Delight at being in space.
What is the right balance between emotions and logic?
An unusual upbringing.
Faced with potential conflict, is it ever the right choice to fire first?
2 / 1:2
“Battle at the Binary Stars”
Mutiny has consequences.
The enemy is nationalism.
3 / 1:3
“Context Is for Kings”
Some new things in this new show turn up here.
Revealing a new ship.
Social awkwardness is not a barrier to a good job.
WOC leadership.
Fighting and war have rules.
A second chance.
4 / 1:4
“The Butcher’s Knife Cares Not for the Lamb’s Cry”
Tardigrade.
Looking like a monster is not the same as being a monster.
Science is open to all possibilities.
Science takes time.
Cool space suit helmet.
5 / 1:5
“Choose Your Pain”
“This is so f***ing cool.”
Animal cruelty is bad. Person cruelty even worse.
Gay love.
6 / 1:6
“Lethe”
Telepathy.
Give newly released POWs a little time.
Truth.
7 / 1:7
“Magic to Make the Sanest Man Go Mad”
Fun with time.
Montage of repetition.
Intelligent people with a good plan.
8 / 1:8
“Si Vis Pacem, Para Bellum”
A planet making music. Gaia.
An end to anxiety.
9 / 1:9
“Into the Forest I Go”
PTSD shown realistically.
10 / 1:10
“Despite Yourself”
Alternate history. And blending in.
Disqualified, knows the patient too well.
Faking self confidence.
A significant change in crew.
11 / 1:11
“The Wolf Inside”
Can you pretend to accept slavery, only pretend? Or the death penalty?
“You’re my tether.”
Learning authority.
Female leadership.
12 / 1:12
“Vaulting Ambition”
Excellent revelation.
13 / 1:13
“What’s Past Is Prologue”
Nationalism is punished.
Something hard actually goes a little wrong.
Awesome high kick.
14 / 1:14
“The War Without, The War Within”
Suspicious events are treated with suspicion.
Can you forgive someone, who was not an enemy but “possessed”?
Yeah, men cry too.
15 / 1:15
“Will You Take My Hand?”
There are unbreakable principles.

Also, there’s a very strong sense of continuity. Somebody knew how the whole season would go and planned accordingly. This is delicious going through the episodes the 2nd time.