Anmeldelse af A Sorcerer Comes to Call, af #TKingfisher. Roman. 2024. Hugo-finalist.

Skitse: Evangeline er en troldkvinde. Hendes 14-årige datter Cordelia bliver rutinemæssigt dirigeret rundt af mors usynlige hånd, fx når Cordelia med vold og magt skal sidde stille under gudstjenesten. Nu har Evangeline store planer: en rig ægtemand til sig selv og en endnu rigere til datteren. Hester, der er søster til en ældre ungkarl, bliver mistænksom ved deres første møde.

Er det science fiction? Nej da.

Temaer: Den her historie kunne også være startet: Evangeline er en alkoholiker. Hun har brug for kontrol, og hun er lunefuld. — Selvom hun kan magi, så er hun langt fra almægtig. Hun glemmer, at Cordelias krop skal have pauser, og hun er ikke nogen god skuespiller.

Den 14-årige datter har mange gode grunde til at ønske frihed.

Den her version af magi har sine egne spændende regler. Det er fx et problem for Evangeline, at en evt. trolddom brugt mod en forlovet ville blive brudt ved brylluppet. Så hun kan ikke bare fremtrylle kærlighed. På den anden side er det en stor fordel, at trolddom ikke er anerkendt. Det er højst noget kortspillere og hestehandlere bruger til at snyde lidt, tror man.

Hester har sit eget plot. Hun er aldrig blevet gift. Måske er det på tide, når man er 51, at ændre på det?

Citat: “All those classes on proper etiquette for hostesses and they never mentioned what one is supposed to do after a murder.”

Er det godt? Ja! Jeg fløj gennem den. 👽👽👽