Anmeldelse af The Tusks of Extinction, af #RayNayler. Kortroman. 2024. Hugo-finalist.

Skitse: Damira følger et spor af blod med sin mammutsnabel. Damira besøger et sted med døde elefanter og er klar med riflen, hvis krybskytterne stadig er der.

Er det science fiction? Ja. Der er en god forklaring på det der med Damira.

Temaer: Vi følger primært en gruppe mammutter (de er blevet genskabt), en sjælden “lovlig” jæger og en gruppe krybskytter. Krybskytteri er forkert, okay? Men man gør jo, hvad man kan, for at stoppe eller begrænse det.

Er det godt? Mja. Fungerer okay. Der var dog en kliche hen mod slutningen. Og effekten af “hvad er der med Damira?” holdt ikke hele historien. 👽👽☠️