Anmeldelse af “Marginalia”
(gratis), af #MaryRobinetteKowal. Novelle. 2024. Hugo-finalist.

Skitse: Her til lands er snegle kæmpestore, og man kan sagtens dø af at møde dem eller deres fodspor af syre. Margery skal på en eller anden måde håndtere, at hendes lillebror helt vildt gerne vil se sneglen, og at deres syge mor helst ikke må være alene.
Er det science fiction? Nej. Fantasy.
Temaer: Der går klassekamp i det her. Baronen mener, at han gør det så godt. Men passer han faktisk godt på sine tidligere ansatte? Ved han, hvad de har brug for? Og forstår han godt, at dem “under ham” kan være klogere og mere intelligente?
Er det godt? Ja. Der blev dog ved med at være underlige ting i teksten. Fx at Margery tilsyneladende brygger øl og vasker tøj samtidig. Men alligevel. 👽👽👽