Anmeldelse af “Hjemme igen, hjemme igen”, af Cory Doctorow. Novelle. 2024. Så fremmed et sted.

Skitse: Som 10-årig bor Chet i Stærekassen, sammen med alle de andre, som uransagelige rumvæsner har vurderet til at have pip. Der er skole, samtaler med en udenjordisk vejleder og besøg hos en fyr, der bl.a. har et stort akvarium med koraller og fisk.

Er det science fiction? Ja.

Temaer: Chets forældre må altså have pip, mindst en af dem, men de ved ikke hvilken, og det er ikke godt for den mentale sundhed at havne i den her kategori. Ham med akvariet er heller ikke helt jordbunden. Håbet er, at Chet har en bedre fremtid. Der er i øvrigt system i galskaben. Efter en generation vil stærekasserne blive nedlagt igen, fordi der ikke længere er behov for dem.

Sideløbende følger vi den noget ældre Chet, der har været ude i universet, men nu er kommet hjem igen. Hans bedre fremtid indeholdt selv at blive vejleder.

Fyren med akvariet tror, at han er Tesla. Det kommer du ikke til at glemme et sekund under læsningen! 👎🏻

Synspunktet skifter mellem 1. og 3. person. Tja. Skiftene er ret bratte.

Kan elektricitet virkelig som her beskrevet?

Er det godt? 👽👽👽