Jeg ser nogle meget elektronisk formidlede filosoffer. Og så er der god aftensmad.

I dag er en halvstille dag på hotelværelset. Jeg tager mig god tid til tingene. Heldigvis er der også energi til at kigge til nogle filosoffer.

Jeg bider specielt mærke i, at et tankeeksperiment kan være for klinisk. “Antag at du sidder ombord på en sporvogn, på vej mod 5 fastbundne mennesker.” Mens fiktion kan vække de følelser, der egentlig er på spil i den situation.

Jeg kan også godt lide argumentet, at “hvis man kan dele en hjerne i 2 halvdele, der begge indeholder al personens hukommelse, og så transplantere den ene halvdel over i en ny krop”, så kan filosoffer skændes om, hvilken af de 2 kroppe, der viderefører originalens identitet, mens fans vil udbryde, at det gør de begge 2.

Og så er den Worldcon egentlig ved at være overstået … Og jeg spørger mig selv, hvorfor tager jeg egentlig med til sådan et arrangement?

• Fordi nogle af mine idoler er her. Der er en chance for at se giraffen, helt tæt på, i den virkelige verden, live.
• Fordi jeg kan lære noget nyt. Her tænker jeg specielt på det akademiske spor. Gamle og usædvanlige ting får opmærksomhed, måske også nye fortolkninger.
• Hugo-ceremonien. Når jeg faktisk har læst finalisterne, så vil jeg også gerne hurtigst muligt vide, hvem der vandt. Og specielt talerne kan være meget underholdende.
• Ved siden af programpunkterne er der noget socialt. Mødes med venner og bekendte. Lære nye mennesker at kende. Blive bekræftet i, at vi bare er seje, os fans. Være i et miljø, hvor folks tøj er med til at sige, hvem vi er.
• Jeg får vist mere og mere tendens til at springe de punkter over, hvor man prøver at finde, jeg ved ikke, de 5 bedste film med tidsrejser. Det punkt har jeg allerede prøvet.

Dagen sluttede med aftensmad på et andet hotel. Hilton? Glimrende mad, der ikke sprudlede af opfindsomhed. Kæresten fik en bøf, jeg fik risotto.