I dag begynder Worldcon! Og der er også en scooter, og noget med Carl-Eddy.

Dagens første interessante gerning er at finde min scooter. Ben, av, osv. Så jeg vil afprøve det der med at trille rundt på en lille scooter. Det skulle gerne gøre en forskel, at jeg ikke skal gå så meget frem og tilbage og op og ned. Men tidsplanen er tilsyneladende skredet, så udleveringen af scooteren er noget forvirret. Da jeg endelig finder en, der tilsyneladende ved noget, så peger han lidt tilfældigt på en, der “nok er god nok”. Niks. Jeg har booket en bestemt størrelse, baseret på min vægt, og den vil jeg godt have. Efter lidt mere forvirring, så går det hele op. Jeg får lidt instruktion, og så ruller vi!

Jeg har et stykke tid arbejdet på en Star Trek-kjole. Den er ikke blevet helt færdig, men den er tæt på, så den ruller med. Og den begynder omgående at inkassere komplimenter. Glimrende!

Første programpunkt er at se Dune! The Musical! Det bliver et af højdepunkterne den her forlængede weekend. Glimrende og sjov optræden, fin tekst og musik, og lyd og billede er stort set fejlfri. (For de nysgerrige, så skulle der være en hjemmeside derude, hvor man kan skaffe sig adgang til minimum lydsiden.) Jeg kan desuden konstatere, at stolene er dejligt bløde. Jeg kan lide det her konferencecenter!

Der er storskærme i lokalet, og deres brug viser sig at forvarsle, at streaming og videoer også er gode. Mand, jeg håber at en eller anden fanhistoriker får fingre i de her videoer, der er meget her, der er bevaringsværdigt.

Næste programpunkt er noget med redigering. Tja. Jeg lærte nærmest ikke noget nyt.

Det næste programpunkt glipper. Jeg har ikke helt fået styr på, at den glimrende scooter nogle gange er langsom. Elevatorer og sådan noget er svære at manøvrere rundt i, og på et tidspunkt sidder jeg fast. Nåh. Skidt pyt. Så tager vi et ekstra glas cider.

Programpunkt om de 3 Hugo-kategorier med kortere-end-en-roman tekster. Mums! Og jeg får bl.a. noget nyt perspektiv på de kinesiske tekster, jeg har undret mig over. Og bagefter får Strahan et kram.

Ud på aftenen er der et ekstra punkt, der ender med, at nogle danske og svenske fans mødes og skåler for den nu hedengangne Carl-Eddy. Det er Niels og mig, der har fået planlagt noget, der vist falder okay ud.