Anmeldelse af Unraveller, af Frances Hardinge. YA-roman. 2022. Lodestar-finalist.

Skitse: Kellen kan optrævle en forbandelse, fjerne den. Nettle har fået optrævlet sin egen forbandelse, så nu rejser hun rundt sammen med Kellen. Og det her er i en verden, hvor magi er mulig, og hvor magi er specielt farlig i visse områder.

Er det science fiction? Helt bestemt fantasy.

Temaer: Hvor andre lande har en regering, der har vi her noget bureaukrati, hvis primære opgave er at holde fred med The Wilds, hvor magien ellers bliver lidt for løssluppen.

Kellen ophæver ikke bare forbandelser, han trævler dem op. (Oprindeligt var han væver, men så blev han bidt af en magisk edderkop!) Det er vigtigt at kende både forbryderen (*) og offeret og resten af situationen. Senere i bogen lyder den her proces meget som terapi. Og et andet fænomen lyder som impostor syndrom. Der er også snak om forbandelser, der ikke er blevet kastet endnu, men er ved at vokse frem. Er det “retfærdigt” at kaste en forbandelse? Kan man ramme en forkert? Hvordan kan det hænge sammen, at en niårig bliver forvandlet?

(*) Ja, man ryger i fængsel for at kaste en forbandelse.

Nettle er helt fantastisk rolig, nogen gange nærmest i trance. Kellen er til gengæld utålmodig og bliver nemt hidsig.

Nettle blev forbandet til at være en fugl. Da lejligheden bød sig, så blev hun et menneske igen, men en lidelsesfælle forblev fugl. Det er praktisk at være gode venner med ham.

Der er lidt arbejdskamp her. Rigtige vævere gør modstand, når deres job er truet.

Er det godt? Det var hårdt arbejde at læse bogen, indtil jeg kom 2/3 ind og et par nye oplysninger satte starten af bogen i et nyt lys. 👽👽💀