Anmeldelse af The Sinister Booksellers of Bath, af Garth Nix. YA-roman. 2023. Lodestar-finalist.

Skitse: En ung mand på flugt fra en kvinde af sten bliver zippet til et andet sted, via et kort, der altså også er en portal. Noget af kortet falder dog af. Nogle år senere dukker stumpen op i en boghandel. Boghandlerne bedriver også magi, foruden at holde øje med magiske steder i nærheden. Der er så meget magi i verden, at ens første mål er at klassificere sådan noget som kortet, før man evt. kan identificere det. Nåh, men Vivien og Merlin (søskende) er ved at undersøge kortet, da Merlin bliver zippet til et andet sted.

Er det science fiction? Fantasy så det batter.

Temaer: Merlins kæreste, Susan, kan også noget med magi, så hun bliver tilkaldt for at redde ham. Så vi kaster os ud i en redningsaktion, der fylder ca. 1/3 af bogen, og hvor der er meget world building og kun lidt plot. Der er lidt et knæk her, fordi det ikke er super åbenlyst, hvad resten af bogen så skal handle om. Senere i bogen irriterede det mig, at der stadig var så mange beskrivelser (bl.a. af påklædning), når vi var i gang med det spændende klimaks.

Man kan godt mærke, at det her er nr. 2 i en serie, der er pænt mange infodumps i starten. Det fungerer stort set. Jeg var dog nødt til at finde ud af andetsteds, hvad forskellen er på højrehåndede og venstrehåndede boghandlere.

Boghandlerne har selvfølgelig forstand på bøger. Susan vil gerne være maler. Hele den ret dannede stemning er indlejret i den britiske ånd. Det er ret hyggeligt.

Er det godt? Det fungerer sådan set. Jeg læste bogen ret hurtigt. 👽👽👽

Note: Den her var ikke i Hugo-pakken, så i stedet lånte jeg den via eReolen Global.