Anmeldelse af Liberty’s Daughter, af Naomi Kritzer. YA-roman. 2023. Lodestar-finalist.

Skitse: Beck bor et sted, der har erklæret at være sit eget lille land, med egne love. (Lige ved siden af har de 0 love.) Hun er 16, og hun har fået et lille job med at skaffe ting. Jo, du kan godt få en kaffemaskine over fra Californien. Men det er sandsynligvis billigere at finde en lokalt. Så det kan Beck klare. Indtil jagten på et par sandaler udvikler sig til jagten på en søster.

Er det science fiction? Jeppedidep. Dejligt!

Temaer: Beck må skifte rolle lidt, blive lidt af en detektiv. Det er forresten ikke sidste gang, at hun må flytte sig på den måde.

Beck kommer gennem flere eventyr. Et reality show. Noget med en fagforening. En skuffet far, der i en periode smider hende ud. En epidemi. Undervejs hører vi en masse mere om forholdene. Og vi oplever, at gæster ikke helt fanger det der med få/ingen love. Er det en god ting, at der nærmest er anarkistisk? Hvis man er rig, ja. Muligvis også, hvis man kan sno sig.

Er det godt? Kritzer kan helt klart skrive, så jeg er fløjet gennem bogen. Der er en enkelt snublesten; jeg mistænker, at ebogen er konverteret forkert, så nogle bogstaver og tegn er forsvundet. Og så kan man godt mærke, at bogen er sat sammen af en gruppe noveller. Men det gør ikke noget. 👽👽👽